Et hold, der griber hinanden

Der lyder en skarp gråd fra hjørnet i den orange springsal. Snakken dør ud på et øjeblik, og alle hoveder vender sig mod lyden. Midt mellem måtter og springredskaber står en lille gruppe piger samlet.

Instruktøren Freya reagerer med det samme. Med hurtige skridt bevæger hun sig ned gennem salen mod flokken. Et løft, som pigerne har øvet igen og igen, er gået galt. Pigen, de skulle gribe, er gledet ud af hænderne på dem og er landet hårdt på foden. Hun sidder nu på gulvet og holder sig om anklen, mens tårerne løber.

Freya sætter sig ned ved siden af hende og danner sig hurtigt et overblik. Hun mærker forsigtigt på anklen og vurderer, at der ikke er tale om en alvorlig skade. Slaget har gjort ondt, men forskrækkelsen har gjort situationen værre. Hun lægger en arm omkring pigen og hjælper hende roligt op at stå. Sammen går de op mod tilskuerpladserne.

Rundt omkring i salen fortsætter træningen langsomt igen, men i et øjeblik er Freyas opmærksomhed kun rettet mod pigen ved siden af hende.

Fællesskabet er vigtigt

Holdet består af 44 piger. Flere af dem kendte allerede hinanden fra skolen af, hvor de mødes i klasselokalerne og på gangene i hverdagen. Men der er også nogle, der er begyndt på holdet uden at have en veninde med ved siden.

For de tre instruktører har det været vigtigt at skabe et hold, hvor alle føler sig velkomne. Derfor brugte de en stor del af sæsonens første træninger på at ryste pigerne sammen.

Gennem lege, samarbejdsøvelser og fælles aktiviteter lærte pigerne hurtigt hinanden at kende. Målet var, at ingen skulle føle sig udenfor. Langsomt begyndte grupperne at blande sig, og nye venskaber opstod på tværs af både skoler og klasser.

”Det fællesskab, som opstår blandt børnene, det synes jeg er helt fantastisk at være med til at skabe,” fortæller Freya.

Ved siden af hende nikker de to andre instruktører genkendende. De har haft mange af de samme oplevelser gennem årene i foreningslivet. ”Vi har selv fået nogle rigtig tætte venner gennem foreningslivet – både på de hold, vi selv har gået på, og gennem vores arbejde som instruktører,” fortæller de.

Mere end bare en instruktør 

Freja er instruktør på fem gymnastikhold i denne sæson. Hun har selv været aktiv udøver i foreningslivet i mange år, og brænder for at give de gode oplevelser videre til andre.

”Jeg har været instruktør de sidste par år. Der er flere forskellige roller, man skal kunne påtage sig,” fortæller Freya.

Det handler ikke kun om at planlægge øvelser og gennemføre en træning. Som instruktør skal man også kunne træde til på andre måder, når situationen kræver det. ”Man skal også kunne vise omsorg og være en tryghedsperson for dem. Det betyder ihvertfald meget for mig, at pigerne tør komme til mig og er trygge,” siger hun.

Tilbage i salen er energien vendt tilbage. Der er en særlig spænding i luften, som næsten kan mærkes mellem pigerne. I den kommende weekend skal de til opvisning, og for flere af dem bliver det første gang, de står på gulvet foran et publikum.

Finpudsning af programmet 

Dagens træning handler om at få det hele til at sidde. Opvisningsprogrammet skal køres igennem fra start til slut. Først skal redskaberne på plads. Pigerne går straks i gang. De løfter måtter, trækker trampoliner frem og ruller airtracken ud. De bevæger sig rundt mellem hinanden som en flok arbejdermyrer, hvor alle ved præcis, hvad de skal.

”Der er plads til alle på holdet. Både nybegyndere og dem som i forvejen går på andre hold,” fortæller Freya. Sammen med de to andre instruktører lægger hun vægt på, at træningen tilpasses den enkelte gymnast. ”Vi prøver hele tiden at justere øvelserne, så alle kan være med og samtidig udvikle sig på deres eget niveau,” forklarer hun.

Pigerne bevæger sig målrettet ud på gulvet og finder deres pladser til den første serie, hvor de sammen skal danne en stor trekant.

”Hold rækkerne, piger – det ser sjusket ud!” råber en af instruktørerne ud over salen.

Pigerne retter sig hurtigt ind. De ved præcis, hvor de skal stå, og hvem der hører til ved siden af dem. Små skridt til højre og venstre, et hurtigt blik til sidemanden – og så står formationen skarpt igen.