Et langt liv med alkohol er ikke stopklodsen - men hvad er konsekvenserne?

Villy Reinhardt Jensen på 76 kan huske tiderne, hvor man i ro og mag måtte nyde en bajer på sit arbejde. Så længe man satte stilladset ordentligt op og gjorde, hvad man blev bedt om, var en promille jo ikke noget, en arbejdsgiver gad bruge sin dyrebare tid på. Dengang drak Villy, “det jeg kunne nå på en dag.”

Men sådan er det langt fra længere. Der, hvor Villy plejede at bygge stilladser, er der i dag længder til den nærmeste dråbe alkohol. 

“De må ikke så meget som lugte til en øl på arbejdspladsen, og der er rigtig mange steder, hvor du overhovedet ikke må,” fortæller han. 

Alkoholforbruget i forandring 

For 40 år siden blev der drukket væsentligt mere, end der drikkes i dag. Det viser blandt andet udviklingen i salget af alkohol, der i 1983 – da Villy var 33 år gammel og flittig på stilladsværket - lå på knap 14 liter ren alkohol per person om året. Niveauet er faldet til lige over 9 liter per person i 2023, viser tal fra sundhedsstyrelsens årlige rapporter om danskernes alkoholvaner. 

Danskerne over 65 er i dag samtidig blandt dem, der oftest drikker mere end de 10 anbefalede genstande om ugen. 

Bjarne Stenger Elholm har som souschef ved Alkohol og Samfund og leder af Alkolinjen beskæftiget sig meget med dem, der i særlig grad har udfordringer i forbindelse med alkohol, samt med deres pårørende. Han peger på, at der som ældre er flere veje til at nå dertil. 

“Der er både nogen, der har alkoholvanerne med sig, og som de bare kører videre ind i alderdommen. Og så nogen som først begynder i forbindelse med overgangen. Når du ikke længere har et arbejdsliv, bliver det legalt at indtage alkohol stort set hele tiden.” 

De gyldne dråber er ikke uden konsekvenser 

Men store alkoholindtag igennem længere tid har en pris for den, der drikker det. Især for de ældre. De har en større følsomhed overfor alkoholens virkning, fordi de ofte har sygdomme, der kan forværres af alkohol. Samtidigt kan de ældres organer rent fysisk simpelthen ikke rumme den samme mængde alkohol, som en ung stilladsarbejders kan.  

På Alkolinjen, der er en rådgivningslinje for mennesker, der har problemer med alkohol, er de ældre også pænt repræsenteret. 

“Hvis du går ned til 60 år, fylder de typisk en tredjedel af henvendelserne på Alkolinjen. Og der har de et alkoholforbrug som både de selv og deres pårørende er kede af,” siger Bjarne Stenger Elholm. 

For sent at forbedre sig? 

Alligevel fortryder de ældre i langt mindre grad den alkohol, de drikker. Og har drukket. 37 procent af de ældre over 60 år har aldrig oplevet at drikke så meget, at de dagen efter ønskede, at de havde drukket mindre. Det er 25 procent af de unge, der i deres relativt set noget kortere liv, kan sige det samme, viser en ny rapport af Kræftens bekæmpelse. 

Den ældste gruppe har i denne forbindelse også i lavest grad et ønske om at nedsætte deres alkoholforbrug. 

Bjarne Stenger Elholm bider mærke i, at det er helt forskellige kulturer, der ligger til grund for de to gruppers forbrug af alkohol. 

"De ældre har i højere grad end de unge et dagligdagsforbrug, der forbindes med hygge og livskvalitet, frem for druk." 

For Villy Reinhard Jensen gælder det, at han simpelthen tænker, det er for sent at fortryde de øl, han nu engang har drukket. 

“Når man bliver gammel, så må man bare lære at leve med, at man dummer sig. Det er sgu blevet for sent at forbedre os.” 

Men sådan ser Leder af Alkolinjen Bjarne Stenger Elholm ikke nødvendigvis på udviklingen hos de ældre. 

“Hvis man kan begynde at få nogle gode samtaler om alkoholvanerne i forbindelse med overgangen til pensionisttilværelsen, så kan man jo nå et godt stykke vej med en tidlig forebyggelsesindsats.”