Et skridt væk fra sundhed?

Nytåret nærmer sig, og med det årets klassiske sundhedsambitioner. Alligevel bevæger den politiske udvikling sig i en anden retning: En ændring i EU-regler gør fitnessabonnementer dyrere, mens afgiften på slik og chokolade forsvinder. To tiltag, der tilsammen potentielt kan påvirke overvægten, som ifølge statslige fremskrivninger allerede er stigende.

Billigere fredagsslik og dyrere holdtræning 

Det bliver billigere at vælge de usunde løsninger og dyrere at holde sig i form. Regeringen har netop besluttet at fjerne afgiften på slik, chokolade og kaffe som led i en pakke, der skal lette presset på borgernes økonomi efter flere år med stigende priser. De store supermarkedskæder har allerede meldt ud, at de sænker priserne tilsvarende, og dermed bliver de søde varer snart billigere at lægge i indkøbskurven.

Samtidig bevæger udviklingen sig i den modsatte retning på et helt andet område. En ny EU-regel betyder, at fitnesscentre og træningstilbud fra 2026 mister deres momsfritagelse og i stedet bliver pålagt 25 procent moms. Branchen forventer markante prisstigninger på medlemskaber som følge af ændringen.

Fjernelsen af afgiften har vakt hovedrysten hos mange. Overvægten i samfundet er stigende allerede før de nye ændringer træder i kraft. I en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed har man udregnet en fremskrivning for overvægten i samfundet, hvor især overvægten for de 30- til 59-årige vil stige markant frem mod 2040.

Ifølge Christina C. Dahm, som er professor i epidemiologi og har forsket i udviklingen og konsekvenserne af fedme, skal vi tage den stigende overvægt i samfundet meget seriøst:

”Overvægt har både nogle konsekvenser for den individuelle person, men også for samfundet. Man er mere udsat for f.eks. type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og cancer. Det har en konsekvens for samfundet, fordi sygdommene koster penge at behandle. Samtidig kan det være, at man forlader arbejdsmarkedet før som følge af sygdommene.”

Skattepolitik og ikke sundhedspolitik

Chokoladeafgiften, der står til at blive fjernet, blev indført i 1922. Dengang var afgiften ikke et sundhedstiltag, men derimod et økonomisk. I den økonomiske nedgangsperiode efter Første Verdenskrig havde staten brug for en ny indtægtskilde, og derfra opstod chokoladeafgiften. Ifølge professor i offentlig politik Lars Thorup Larsen skal vi heller ikke i dag se fjernelsen af afgiften som et spørgsmål om sundhed:

“Det er jo egentlig grundlæggende ikke sundhedspolitik. Det har selvfølgelig implikationer for sundhedspolitik, men det er skattepolitik, og derfor er det også nogle andre, der bliver involveret, når beslutningen skal tages.”

Eksperter usikre på udviklingen 

Ifølge eksperterne er det, trods kritikken, vanskeligt at forudsige, hvordan ændringerne påvirker folkesundheden.

Christina: ”Noget af det, vi kan se med udviklingen af fedme på befolkningsniveau, er, at vi faktisk ikke altid kan forudse, hvorfor det lige pludselig tager sådan et hop. Så det kan være rigtig svært at lave forudsigelser om udviklingen. Derfor er det også svært at sige, hvilken effekt de her ændringer kommer til at have i forhold til udviklingen af overvægt.”

Lars: “Om det kommer til at ændre drastisk på vores livsstilsvaner, kan jeg godt være usikker på. Måske kommer danskerne til at spise mere chokolade, eller måske køber de bare noget af bedre kvalitet.”

En mærkelig smoothie 

Når man kigger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til slik og snacks, kan beslutningen om at fjerne afgiften virke overraskende. Danskerne spiser nemlig i forvejen fire gange så mange snacks og søde sager som anbefalet. En kritik af fjernelsen af afgiften har også lydt, hvorfor man ikke i stedet har valgt at gøre sunde varer som frugt og grønt billigere.

Ifølge Lars Thorup Larsen handler det til dels om praktikalitet: “Det er nok også et spørgsmål om, at det her er en punktafgift. Det er meget mere enkelt at fjerne en punktafgift end at implementere og administrere differentieret moms på sunde fødevarer. For i det øjeblik, du laver differentieret moms, er der nogle, der skal sidde og tage stilling til, hvilke fødevarer der er sunde – alt fra grøntsagerne i Føtex til en mærkelig smoothie med banan, som de sælger ude i dit fitnesscenter.”

At implementering og administration er vigtig, når det kommer til afgifter, har vi tidligere set. I 2011 indførte SRSF-regeringen en fedtafgift, der i struktur mindede om den nuværende sukkerafgift. Afgiften skulle ifølge lovforslaget “skubbe danskerne mod sundere valg”. Ifølge et Oxford-studie fra 2016 virkede afgiften: Indtaget af mættet fedt faldt med 4 procent, mens forbruget af frugt steg med 8 procent. Afgiften blev dog hurtigt skrottet på grund af administrative udfordringer og begrænset effekt.

Forebyggelse vil være bedst men… 

Hvis man skulle fokusere på at mindske udviklingen i forhold til overvægt, er eksperterne ret enige om, at forebyggelse ville være bedst. Det er dog ikke en simpel løsning.

Lars: “Forebyggelse er svært, fordi der ikke er nogen vælgere, der ville acceptere dårligere behandling på sygehusene til fordel for, at man så får en forebyggelsespakke. Der er jo ikke noget forkert i, at forebyggelse teoretisk er bedre. Problemet er bare, at der har været mange folkesundhedsindsatser, hvor man ikke har kunnet se en forskel.”

Christina: ”Principielt er forebyggelse den bedste løsning, men det er ret komplekst, og vi har mange forslag og studier, som ikke har kunnet vise nogen længerevarende effekt. Der er et forsøg fra Holland, hvor man har forsøgt sig med medborgerskabsinddragelse, som har virket ret godt. Det tager bare lang tid at inddrage borgere, butikker og mange aktører i en løsning.”