Fællesskab og fuglekvidder: Gåturen hitter blandt de ældre
Mens styrketræning og gymnastik taber terræn, bliver de danske stier et samlingspunkt for ældre. For gåturen giver ikke kun motion – den giver fællesskab, nærvær og et mentalt frirum i naturen
Når de ældre skal dyrke motion, bliver det oftest med snørede sko og vind i håret. Det gælder også for 67-årige Tina Bryld, der hver dag hopper i vandreskoene og drager ud i Botanisk Haves kuperede terræn. Ikke bare for at få sved på panden - men for at mærke naturen og møde mennesker.
“Jeg synes jo, der er noget fantastisk ved bare at gå og lytte til fuglene. Der er noget lidt meditativt over at gå en tur uanset vejret, og at man imens kan få vendt, hvad der er op og ned i ens liv med sine gå-kammerater er jo endnu et plus.”
Gåturen tager førstepladsen
En rapport fra Idrættens Analyseinstitut om ældres motions- og sportsvaner fra 2024 viser, at Tina Bryld er langtfra den eneste, der foretrækker at få sin motion ude på stierne fremfor i fitnesslokalet. Tal fra rapporten viser nemlig, at 67 procent af danskere over 60 år har gå- og vandreturen som deres foretrukne motionsform. På en andenplads ligger styrketræning på 25 procent, langt under gåturen.
Samværet som drivkraft
Gåturen står som det foretrukne valg for to ud af tre ældre, og ifølge Carl Peter Østerby, der er frivillig gåturs arrangør i Hedensted Kommune for Ældresagen er forklaringen ret klar. “De kommer, fordi de ved, det er en god oplevelse, for det første får de motion. For det andet får de socialt fællesskab med nogen, der er på samme niveau som dem.”
Kombinationen af bevægelse og samvær tyder altså på at være en væsentlig drivkraft hos tilhængerne af gå-klubben i Hedensted Kommune.
En givende gåtur
Også ældresagens sundheds- og idrætskonsulent, Karin Schultz, ser en tydelig tendens til, at det sociale og mentale aspekt trækker, når de ældre vælger gåturen.
“En fordel er, at de kommer ud og oplever naturen og årstiderne med sanserne. Det er jo noget mange ældre har oplevet hele livet og derfor ser værdi i at kunne blive ved med,”
forklarer Karin Schultz i hendes vurdering af gåturens værdi hos den ældre generation. Hun påpeger herudover, at mange ældre vælger at gå deres ture sammen. Det mener hun, de gør for på den måde at få socialt samvær og samtaler, mens de er ude og motionere.
Udeliv og fællesskab trækker mest
Ældresagen tilbyder et virvar af forskellige gå-grupper, men ifølge Karin Schultz tyder det på, at tilvalget sjældent handler om maksimal effektivitet, men i stedet om udeliv og fællesskab.
“Udfordringen kan være, at nogle bør gå lidt hurtigere, hvis de skal få det optimale træningsudbytte for at kunne forbedre kredsløbsfunktionen. Her skal vi nemlig op i en intensitet på omkring 70 procent eller mere af vores maksimale kapacitet. På det niveau bliver man forholdsvis forpustet, så man ikke kan føre en samtale uden pauser.”
Gåturen som effektiv træningsform
Afslutningsvis pointerer Karin Schultz, at det er vigtigt stadig at holde sig fysisk stærk, når man bliver ældre. Hun anbefaler derfor en halv times motion i moderat tempo hver dag for at forebygge hjertekarsygdomme.
“Man kan lægge korte intervaller ind undervejs på sin gåtur – for eksempel tre gange fem minutter, hvor man øger tempoet, så man bliver mere forpustet.”
På den måde kan gåturen både rumme hyggen og effektiv konditionstræning.
Da landet stod stille, tog gåturen fart
Interessen for gåturen har siden 2007 ligget i top blandt de ældres foretrukne motionsformer, men i 2020 skete der et bemærkelsesværdigt spring, da Corona-pandemien havde sat sit præg på det danske samfund. Her lå gå- og vandreturen på 73 procent - sidst dokumenteret i 2016 med blot 37 procent.
Den pludseligt stigende popularitet var noget 65-årige Hanne Svendsen, medlem af lokal gåklub, også bemærkede under og efter pandemien. “Det tog virkelig fart under Corona, der begyndte at komme flere og flere med for hver gang”.
Også Carl Peter Østerby bemærkede under Corona, hvor stor betydning gåturen egentlig har for de ældre. “De var trætte af nedlukningen og kunne næsten ikke vente med at komme ud igen – selv med mundbind og registreringer”
De høje tal har siden holdt ved, og i dag trasker de ældre fortsat glædeligt ud i den danske natur, når konditionen skal styrkes og naturen nydes.