Fællesskabet findes på Facebook: “Der er altid nogen hjemme”

“Av min arm.”

“Jeg bliver i min seng, Hans Christian.”

Den blå Facebook-bjælke lyser op på skærmen, mens nye kommentarer tikker ind under et opslag. Små grine-emojis og hjerter dukker op side om side med nostalgiske minder.

Bag skærmene sidder mennesker spredt rundt i Danmark og griner af de samme replikker fra en tv-serie, der er ældre end internettet selv.

I Facebook-gruppen ‘Matador’ mødes over 16 tusind medlemmer over én fælles interesse. Her bliver der diskuteret afsnit og analyseret karakterer og scener fra Korsbæk ned til mindste detalje.

De danske Facebook-grupper fungerer som digitale klubhuse, hvor der diskuteres en ny kommende regering, og du kan såmænd også sætte din gamle sofa til salg i lokale køb/salg- og bygrupper. Men der gemmer sig også Facebook-grupper for børn i skolevægring og fangrupper for AGF og Matador.

Men hvad er det egentlig der gør, at vi er en del af online fællesskaber? Og kan de online fællesskaber erstatte de fysiske fællesskaber?

Fra Ikast til Korsbæk

På fjernsynet ruller Matador over endnu engang hjemme i stuen i Ikast.

“Jeg er kæmpe Matador-fan. Jeg tror, at jeg har set den 100 gange.”

Det fortæller Lene Mortensen. Hun er 58 år og bor i Ikast med sin mand.

Hun har fulgt serien, siden den første gang blev sendt på DR i 1978. Hjemme i stuen er gensynet med Korsbæk blevet en tradition. Især i juledagene.

“Det er et fast ritual, at 1. eller 2. juledag så tager vi to-tre dage, hvor vi lige ser alle afsnit.” 

Mens juletræet stadig står pyntet i hjørnet af stuen, sidder Lene Mortensen med telefonen i hånden. Hun scroller gennem opslagene i Matador-gruppen, mens kommentarerne tikker ind på skærmen.

Hun smågriner for sig selv over endnu en intern Matador-joke. Hun kender ikke menneskene bag profilerne, men alligevel føles stemningen genkendelig og tryg. Det kan til forveksling ligne en intern joke mellem gamle venner, selvom mange af medlemmerne aldrig har mødt hinanden før.

Danmarks digitale medborgerhuse

Matador-gruppen er blot én blandt tusindvis af danske Facebook-grupper.

Ifølge den hidtil største kortlægning af danske Facebook-grupper, udarbejdet af Trygfonden og analysefællesskabet Os & Data, findes der omkring 48.000 aktive Facebook-grupper i Danmark.

Undersøgelsen beskriver grupperne som en del af det danske digitale civilsamfund eller, som rapporten selv formulerer det: “digitale medborgerhuse.”

Omtrent 72 procent af danskerne er medlem af mindst én Facebook-gruppe. Det svarer til mere end 3,5 millioner mennesker. 

Samtidig bliver der hver dag skrevet omkring 450.000 opslag og kommentarer i grupperne. Det er ni gange mere aktivitet, end der er på danske mediers og politikerers Facebook-sider tilsammen.

Facebook-grupperne spænder bredt. Nogle er små og private. Andre tæller titusindvis af medlemmer.

Men fælles for dem er, at de samler mennesker omkring noget, de føler sig forbundet af

“Nu faldt vi i Matadorfælden igen”

Forsiden af gruppen er i sig selv et lille stykke Matador-univers.

Coverbilledet viser en scene af Korsbæks ældste person, Fru Fernando Møhge, der sidder med et hørerør. Billedet er fra afsnit 7, hvor hun fejrer sin 100-års fødselsdag. Det viser sig dog, at Fru Fernando Møhge har glemt sit eget fødselsår. Hun bliver “kun” 90 år.

Under fanen ‘Om gruppen’ står der:

“Gruppen er for alle, der ikke kan få nok af Lise Nørgaards karakterer i den lille provinsby Korsbæk.”

Nogle medlemmer uploader videoer filmet direkte fra stuen, mens Matador kører på fjernsynet i baggrunden.

Andre poster gamle citater eller diskuterer bestemte scener.

Lene Mortensen har været medlem af gruppen i omkring tre år og bruger den særligt aktivt, når hun sidder hjemme i sofaen og genser Matador.

“Nu faldt vi i Matadorfælden igen,” kan hun finde på at skrive i gruppen, når endnu et afsnit ruller over skærmen i stuen. 

Hurtigt tikker der kommentarer og likes ind. En fælde mange kan nikke genkendende til.

Lene Mortensen beskriver netop fællesskabet som hyggelig og udramatisk. Det er et sted, der er præget af genkendelse og humor snarere end konflikt.

Ifølge Lene Mortensen udvikler samtalerne sig ofte langt videre end blot spørgsmål om afsnit og citater. Diskussionerne bevæger sig også over i nutiden, hvor medlemmerne sammenligner seriens temaer med aktuelle samfundsforhold: 

“Man får drejet det ind på, om det kunne ske i dag. Det synes jeg faktisk er vældig interessant,” fortæller hun.

Et opslag om kvindesynet i serien udvikler sig hurtigt til en lang debat i kommentarsporet. Medlemmerne sammenligner de kvindelige karakterers roller med nutidens kønsroller.

For Lene Mortensen handler Facebook-gruppen ikke kun om at diskutere en serie. 

Det handler også om følelsen af at være en del af et fællesskab, hvor andre forstår præcis de samme referencer som én selv.

Forestillede fællesskaber

Den oplevelse er langt fra usædvanlig, forklarer medieforsker Lisbeth Klastrup. Hun er uafhængig forsker og ekspert i digitale fællesskaber og sociale medier. 

Hun fortæller, at der i Facebook-grupper opstår en fælles identitet, som binder mennesker sammen, selvom medlemmerne aldrig har mødt hinanden fysisk.

“Man ved bare, at de andre er der. Man har noget til fælles,” siger hun.

Hun beskriver digitale fællesskaber som 'forestillede fællesskaber', hvor medlemmerne føler samhørighed gennem fælles interesse eller hobby. I grupper som 'Matador' bliver det fælles samlingspunkt fankultur, nostalgi og genkendelse.

Samtidig adskiller Facebook-grupper sig fra traditionelle fællesskaber ved konstant at være tilgængelige. Hvor et fysisk fællesskab typisk mødes på bestemte tidspunkter, er grupperne åbne hele døgnet.

“Du poster noget, og så er der nogen, der svarer. Måske to minutter efter, måske to timer eller to dage senere,” forklarer Lisbeth.

24-timers åbningstid

Ifølge rapporten fra Trygfonden og Os & Data foretrækker 13 procent af danskerne at mødes digitalt frem for fysisk. 

Det peger på, at online fællesskaber har nogle kvaliteter, som de fysiske mødesteder ikke nødvendigvis kan tilbyde. 

Ifølge Lisbeth Klastrup handler det blandt andet om tilgængelighed og fleksibilitet. I modsætning til traditionelle fællesskaber kræver digitale grupper hverken transport, faste mødetider eller fysisk fremmøde. 

Hun deler fællesskaberne op i offline- og online-fællesskaber.

“Offline-fællesskaber mødes jo på et bestemt tidspunkt, og så går man hjem igen. Men online-fællesskaberne er åbne 24/7,” forklarer hun.

Og netop friheden i, at man kan bruge gruppen, når man har lyst, kender Lene Mortensen godt: 

“Online-fællesskaber er mere afslappede på en eller anden måde, fordi du kan tjekke ind og tjekke ud, når du vil.”

Ifølge Lisbeth Klastrup skaber sociale medier en anden form for social rytme, hvor samtaler ikke nødvendigvis foregår samtidig. Man kan skrive et opslag sent om aftenen, vende tilbage næste morgen og opdage, at samtalen er fortsat imens.

Særligt i internationale grupper vil der næsten altid være nogen online. 

“Der vil være nogen et eller andet sted i verden, der kan snakke med dig,” forklarer hun.

Online vs. offline fællesskaber?

Skal vi så være bekymret for, at de online fællesskaber erstatter de offline fællesskaber?

Dette mener Lisbeth Klastrup dog ikke. Hun roser derimod danskernes stærke tradition for foreningsliv og fællesskaber, som netop er grunden til Facebook-gruppernes succes.

“Vi er måske også kulturelt opdraget til, hvor vigtigt det er at få fællesskaber til at fungere,” siger hun.

Vi er vant til at indgå i fællesskaber fra barnsben, mener hun. Ifølge hende har den danske foreningskultur i høj grad flyttet sig over på sociale medier. Her fortsætter mange af de samme sociale mekanismer, bare i digital form.

Et fællesskab for dem, der ikke kan møde op

For Lene Mortensen handler fleksibiliteten også om noget helt praktisk. Facebook gør det muligt at deltage hjemme fra sengen eller sofaen.

“Facebook er jo genialt, fordi der kan du også deltage, hvis det regner, hvis du ikke har nogen bil, eller hvis du lider af fobi eller har et handicap, der gør, at du ikke lige kan komme ud af huset.”

Lisbeth Klastrup peger på, at digitale fællesskaber kan have enorm betydning for mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at deltage i fysiske fællesskaber.

“Der kan jo sagtens være mennesker, der netop på grund af angst, psykiatriske diagnoser, fysiske handicap eller skolevægring ikke kan komme ud af døren. Så overlever de socialt, fordi de har adgang til nogle digitale fællesskaber,” siger hun.

Samtidig understreger hun, at online-fællesskaber og offline-fællesskaber kan noget forskelligt. 

I de fysiske fællesskaber ligger der en anden form for nærvær og forpligtelse, fordi mennesker mødes ansigt til ansigt.

“Der ligger noget særligt i at kunne se, hvordan det, man siger, bliver afspejlet i den anden persons reaktion,” forklarer hun.

Alligevel mener hun ikke, at relationerne online er mindre virkelige.

“Der er jo stadigvæk et menneske i den anden ende.”

Et fællesskab man kan forlade igen

Ifølge Lisbeth Klastrup betyder de digitale fællesskaber også, at kravene til deltagelse bliver anderledes. Det er lettere at glide ind og ud af fællesskaberne online.

Hvis stemningen ikke føles rigtig, kan man bare forlade gruppen igen uden forklaringer.

Det genkender Lene Mortensen.

“Hvis jeg ikke får noget godt igen, så forlader jeg gruppen igen,” siger hun.

Hun beskriver sig selv som kritisk med, hvilke grupper hun bruger tid i. Hun bliver kun i de fællesskaber, hvor stemningen føles rar.

“De grupper, jeg er mest aktiv i, det er også dem, hvor jeg føler, at når jeg rækker en hånd ud, så er der måske 100 hænder, der møder dem.”

På Facebook kan man samtidig selv vælge, hvem man interagerer med.

“Man har altid mulighed for at blokere, hvis man har nogen, man ikke føler kemi med. Sådan er det også i den virkelige verden,” siger hun.

Ifølge Lisbeth Klastrup gør det også deltagelsen mere flydende end i traditionelle fællesskaber. Nogle medlemmer laver opslag og kommenterer aktivt. Andre læser bare med eller trykker på like-knappen.

“Så er spørgsmålet jo også, hvad der egentlig tæller som et bidrag til fællesskabet online,” siger hun.

Følelsen af fællesskab

I Ikast kan Lene Mortensen følge med i et opslag i Matador-gruppen, hvor medlemmerne fortæller om fællesskabet. Kommentarerne vælter hurtigt ind.

For Lene føles gruppen næsten som et digitalt kaffebord. Et sted man kan kigge ind, være med i samtalen og grine med andre mennesker, selvom man sidder alene hjemme i stuen.

Når hun scroller igennem gruppen, oplever hun, at folk ikke kun deler deres kærlighed til Matador, men også små bidder af sig selv.

“Matador er en del af vores historiefortælling,” skriver Charlotte i kommentarfeltet.

“Det er en serie, hvor vi deler de sjove ting med hinanden herinde. Det giver et fællesskab.”

Et andet medlem, Jørgen på 72 år, fortæller, hvordan serien minder ham om hans egen barndom.

“Matador kunne godt være som i min barndom i 60’erne,” skriver han.

“Den vækker minder fra dengang jeg var barn. Jeg kan se Matador igen og igen og dele fællesskabet herinde.”

Lene Mortensen genkender den følelse.

For Lene er det netop dét, der gør gruppen særlig. Fællesskabet handler ikke kun om en tv-serie, men om følelsen af at dele noget med andre mennesker. Også selvom relationerne kun eksisterer bag skærme og profilbilleder:

“Der er altid nogen hjemme.”