Fagfolk peger på to hovedårsager: Derfor mister forsikringsbranchen appetit på de fredede bygninger

SERIEN 'FREDNINGENS PRIS' - ARTIKEL 2

Der bliver færre og færre forsikringsselskaber, der har lyst til at forsikre landets fredede bygninger. 

Det peger flere forsikringsmæglere uafhængigt af hinanden på. 

Ifølge Simon Risvad, der er en af de i alt fire forsikringsmæglere, vi har talt med, betyder det, at der er mindre konkurrence, og at det dermed er nemmere for forsikringsselskaberne at presse priserne op: 

“Det er store prisstigninger, og det er markant mere, end hvad forsikringspriser normalt stiger med,” siger forsikringsmægler, samt segmentchef for ejendomme hos Howden, Simon Risvad. Howden har ifølge Simon Risvad omkring 200 kunder, der ejer en fredet bygning.

Som forsikringsmægler rådgiver han kunderne i deres forsikringer og varetager deres interesser over for forsikringsselskaber. 

Et nyt fokus efter Børsen 

De forsikringsmæglere, vi har talt med, peger på to overvejende grunde til, at flere private ejere af fredede bygninger i øjeblikket oplever store stigninger på deres forsikringspræmie. 

Først og fremmest forklarer Simon Risvad, at forsikringsselskaberne fik et øget fokus på de fredede bygninger efter branden på Børsen i København i april 2024.

“Forsikringsselskaberne gik igennem deres forsikringer og vurderede, at der var for stor risiko med forsikringerne af de fredede ejendomme,” siger han.

Det er Simon Sølvsten enig i. Han er leder af European Center for Risk & Resilience Studies på Syddansk Universitet og forsker i, hvordan forsikringsbranchen håndterer risici. 

Han forklarer, at mange forsikringsselskaber fravælger at forsikre fredede bygninger, fordi det er “komplekst og kapitalkrævende.” Det er blandt andet krav om brug af originale materialer og traditionelle håndværksmetoder, der gør, at en eventuel genopbygning af en fredet bygning kan blive en bekostelig affære.

“Forsikringsselskaber er naturligvis nødt til at indregne dette i præmien med en forventning om øgede omkostninger til dækning af fremtidige skader,” siger Simon Sølvsten i et skriftligt svar.

Tine Aabye arbejder som chefingeniør i afdelingen for forsikring og forebyggelse hos brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P), hvor hun blandt andet beskæftiger sig med de fredede bygninger.

Hun mener, at storskader som f.eks. branden på Børsen er kommet med en pris:

“Der har de seneste år været en række storskader, som har været et wakeupcall for mange af forsikringsselskaber, der måske nok i virkeligheden hidtil har undervurderet risikoen på de fredede bygninger,” siger Tine Aabye.

Og hvorfor har forsikringsselskaberne i deres revurdering så vurderet, at risikoen er steget?

En fredet bygning adskiller sig fra en ikke-fredet bygning ved, at Slots- og Kulturstyrelsen stiller kravene til, hvordan bygningen skal genopføres, hvis den f.eks. skulle brænde. De er såkaldte ‘ene-kravstillere.’ 

Og det kan ifølge chefingeniør Tine Aabye betyde “særligt dyre materialer, brug af højtspecialiserede håndværkere og særlige byggemetoder.”

Styrelsens rolle 

Slots- og Kulturstyrelsens rolle er ifølge de forsikringsmæglere, vi har talt med, den anden store grund til forsikringsselskabernes manglende risikoappetit på de fredede bygninger. 

Forsikringsselskaberne frygter nemlig i stigende grad, hvilke krav styrelsen stiller, og at disse krav er væsentligt dyrere end ved ikke-fredede bygninger.

Dén frygt møder Simon Risvad, når han til daglig mægler mellem ejere og forsikringsselskaber. 

“Derfor vælger forsikringsselskaberne at sige nej tak, fordi det simpelthen er for usikkert for dem,” forklarer han.

Tyder det på, at forsikringsselskaberne er trætte af styrelsen og alle dens krav? 

“Ja, helt klart. Der har været skadesager, hvor styrelsen havde dollartegn i øjnene, når de skulle stille krav til genopbygningen. Det er forsikringsselskaberne også bare trætte af,” siger forsikringsmægleren. 

I hans optik er udviklingen nu der, hvor man må betragte det som et politisk problem: 

“Hvis vi gerne vil bevare vores kulturarv – og det er det, der har været hele hensigten med at frede ejendomme - så er man jo nødt til fra politikerens side af og fra F&P’s side af at komme ud med nogle krav til forsikringsselskaberne. Staten har jo besluttet, at vi er fælles om opgaven, men lige nu har ejerne meget af byrden,” siger Simon Risvad. 

Dialogen om den pommerske fyr 

Hos F&P mener man, at det er “helt forståeligt,” hvis forsikringsselskaberne ikke finder markedet med de fredede bygninger lige så attraktivt som markedet med de ikke-fredede bygninger.

Det siger i hvert fald underdirektør i brancheorganisation, Pia Holm Steffensen. 

“Fredede bygninger adskiller sig fra almindelige ejendomme ved, at fredningsmyndighederne (Slots- og Kulturstyrelsen, red.) stiller kravene til, hvordan en fredet bygning skal genopbygges, hvis den er brændt, og det skaber en yderligere usikkerhed for et forsikringsselskab. For hvilke krav gælder til genopbygningsmateriale og metoder? Det er også med til at gøre det svært at vurdere risiko og omkostninger, og det kan også kølne interessen for området,” skriver hun i et skriftligt svar. 

Det er chefingeniør i samme organisation, Tine Aabye, enig i. Hun har blandt andet udarbejdet F&P’s guide til forsikring af fredede bygninger og uddyber her, hvilke krav forsikringsselskaberne møder:

“Særlige materialer kan for eksempel være pommersk fyr, som man skal hente nede fra Sydtyskland - kunne man arbejde med nogle andre materialer? Kunne man få lov at lægge stål ind i etageadskillelserne, som vurderes mere brandsikkert? Det synes styrelsen ikke, fordi bygningen skal opføres som den oprindeligt var, selvom der er tale om lukkede konstruktioner,” siger Tine Aabye. 

Derfor er F&P nu gået i dialog med Kulturministeriet, så man i “samarbejde kan tage hånd om udfordringerne,” skriver underdirektør Pia Holm Steffensen.

Men måske dialogen allerede kan starte i artiklen her – vi har nemlig spurgt styrelsen til deres reaktion på, at flere peger i deres retning som kravstillere, der komplicerer og fordyrer sagerne med de fredede huse.

Den kritik giver Slots- og Kulturstyrelsen ikke meget for. 

I et skriftligt svar skriver de, at de “er bekendt med, at en række ejere af fredede bygninger har fået varslet stigende forsikringspræmier,” men at “der hverken er sket ændringer i lovgivningen eller i styrelsens praksis på området, som kan begrunde stigningerne.”