“Fik det ind med modermælken.“ Træd ind og se, hvordan de ældre herrer holder en barndomstradition i live

De første møder ind 20 minutter før for at varme op. Med korte, forsigtige skridt går herrerne målrettet over til Kurt, som sidder klar til at skrive dem ind. De lægger 60 kroner i kontanter i den gennemsigtige plastikbøtte. Det gør de hver tirsdag. Så tager de plads ved et af bordene, som er skubbet helt ud mod de blege vægge. Bag de flerfarvede gardiner hænger tusmørket over Romalt Friskole. 

De spiller højest om to kroner i opvarmningen. For dem handler det ikke om pengene. Selvom de kalder det præmiewhist, så er det hyggen og fællesskabet, som er den helt store gevinst. 

En mulighed for hygge og netværk 

Sådan starter det ofte, når der spilles præmiewhist i Romalt Forsamlingshus. Hver tirsdag aften træder omkring 20 ældre herrer op ad trapperne og ind ad de røde dobbeltdøre til Lille Sal.

64-årige Niels Sloth husker, da han for omkring tre år siden fandt en folder i sin postkasse. I den var et overblik over mange af de begivenheder, som ville finde sted i det nærtliggende forsamlingshus. Det var omkring den tid, at han var gået på pension, så da han lærte, at de spillede præmiewhist i nærområdet, så han en mulighed: 

“Jeg så det som en mulighed for at hygge mig med at spille kort, hvor man samtidigt kan danne sig et netværk,” fortæller Niels Sloth. 

I aften sidder han tilbagelænet med en flaske Tuborg Classic og snakker med de andre spillere. Ligesom dem er hans forventning ikke stor, når det kommer til pengepræmien, men de vil med glæde betale sig til selskabet. 

Da klokken nærmer sig 19 er de fleste mødt op, og har trukket en mild cigaretluft med ind i rummet. De hilser venligt på hinanden, køber sig ind med de 60 kroner, og småsnakker på det åbne gulv i midten af lokalet. Bag døren til nabolokalet kan man ane musikken fra linedance for let øvede. 

En sort læderpose går på tur mellem herrerne. Fra dybet trækker de et nummer, som afgør hvilket bord de skal sidde ved i første runde. 

I aften er de 21 om spillet. Fire firmandsborde og et enkelt til fem. Pludselig forsvinder mylderet på gulvet. Fem adskilte samtaler skubbes ud langs væggene, hvorfra de alle straks begynder en temposkiftende melodi af spillekort, der rammer bordpladerne. Musikken fra nabolokalet er ophørt, og med det bliver Lille Sal afskåret fra resten af omverden for en kort stund. 

Fik det ind med modermælken 

Gert Rishøj er 67 og har været formand for Romalt Forsamlingshus i de sidste 25 år. Han var blandt dem, som tilbage i 1990’erne fik skabt et lokalt samlingspunkt i form af præmiewhist. 

“Dengang blev vi meget inspirerede af hvordan andre foreninger havde gjort, så vi besluttede os for at starte noget lignende her i Romalt,” forklarer han. 

“Vi er måske nok lidt af en grå gruppe, men sådan er det jo med kortspilsforsamlinger som præmiewhist og bridge. Det var jo en stor ting da vi var små, dengang der ikke var internet eller mobiltelefon. Jeg og mange andre fik det ind med modermælken.” 

Ved bordet trækker de hver en ny hånd til sig. I et kort øjeblik studerer de deres muligheder med åben mund, som var de et tavst firmandskor. 

“Ruder hjerter,” meldes der med løftede øjenbryn. 

Med urets retning bliver kortene smidt frem med rutinerede svirp med håndleddet. På få sekunder har de skabt en mindre bunke af spillekort imellem sig. 

Pludselig lander en joker på toppen af bunken. En flygtig tavshed ved bordet. Så brydes den atter i grin. 

“Tungt,” klukker Niels Sloth. Kortene samles og bliver blandet til næste spil. 

Første runde består samlet af 24 af disse spil. Det tager en lille times tid, før det første bord bliver færdigt og afleverer deres pointoptælling. Kort tid efter hives den gamle lommeregner frem for at finde rundens tre højeste scoringer. 

Niels Sloth havde ikke forventet at vinde noget i aften, men til hans overraskelse tager han førstepladsen, som består af 200 kroner – i kontanter selvfølgelig. 

Men da klokken nærmer sig 22 og den anden og sidste runde er gennemført, så er det ikke kun dem med ekstra kontanter i lommen, som har vundet noget. Præmien er måske endda en smule mere abstrakt en to hundredelapper. En aften i godt selskab er den sande gevinst, og derfor vender de atter tilbage til Lille Sal på næste tirsdag.