Flere kæmper om pladser på herbergerne: Ekspert mener, at det lægger pres på medarbejderne

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af borgere, der opholder sig på herberg og forsorgshjem, fortsat er stigende. Samtidig viser tallene, at flere borgere opholder sig længere tid på herbergerne.

Det skaber øget pres på kapaciteten og stiller nye krav til medarbejderne. 

I 2024 havde 7.300 personer mindst ét ophold på et herberg eller forsorgshjem. Det er en stigning på to procent sammenlignet med året før og fem procent siden 2022. 

Tallene fremgår af en opgørelse om herberger og forsorgshjem, som Danmarks Statistik offentliggjorde den 26. juni 2025. 

Stor efterspørgsel på sengepladser 

Stigningen kan mærkes på Herbergscentret Sundholm. De oplever nogle gange, at de ikke altid har sengepladser nok til de borgere, der søger et ophold.

“Det er ikke altid, det lykkes for en borger at få en plads med det samme. Nogle gange står vi i frustrerende situationer, hvor en borger ikke rigtigt kan være nogle steder,” fortæller Jonas Markus Lindstad, leder på Herbergscenter Sundholm.

På Sundholm arbejder man efter et selvhenvender-princip, hvor borgerne kan komme direkte fra gaden. Målgruppen er bredt defineret, og mange har komplekse sociale problemer.

Når herberget er fyldt, forsøger medarbejderne at finde alternative løsninger: 

“Vi smider ikke nogen ud. Så prøver vi at trylle lidt. Vi har nogle ekstra værelser til helt særlige situationer, men det lægger pres på medarbejderne,” fortæller Jonas Markus Lindstad. 

Størstedelen havde ét ophold 

Tallene fra opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, havde et enkelt ophold. 

Dette gør sig gældende for alle aldersgrupper, men især blandt de ældste på 60 år eller derover, heriblandt var der 80 procent der havde ét ophold i 2024. 

Den største andel af personer, der havde to ophold eller flere, var blandt de 30-39 årige, hvor 35 procent havde to eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem. 

Presset stiger

Det stigende antal af borgere kan have konsekvenser for medarbejdernes arbejdsvilkår, forklarer psykolog Rikke Sørensen fra Instituttet for Belastnings Psykologi.

Hun arbejder som implementeringskonsulent og rådgiver medarbejdere og ledere i håndteringen af følelsesmæssige krav og arbejdsmæssig belastning.

“Resultaterne kan betyde flere ting for medarbejderne. Når der ikke er pladser nok, kan det skabe et stort moralsk pres, fordi man bliver nødt til at afvise mennesker, der har brug for hjælp,” siger Rikke Sørensen.

Når kapaciteten på herbergerne er presset, rammer det ikke kun borgerne, men også medarbejderne, der står med ansvaret for at sige nej.