Forsvar på A-niveau og et Danmark i forandring
Imens lærere og soldater på Varde Gymnasiums ‘Forsvarslinje’ tager bestik af det første års faglige samarbejde, smager danskerne på et ord, som længe har samlet støv i Europa...
...Forsvar
En studine smutter behændigt uden om gruppen af soldater, der står foran mødelokalet.
Den grønne kamuflage står tydeligt mod de skole-røde mursten - en kontrast som havde gjort det vanskeligt at falde i ét med omgivelserne på de fleste danske gymnasier.
Men på Varde Gymnasium smelter grøn og rød sig harmonisk sammen i skolens nye tiltag;
Forsvarslinjen.
Det forestående evalueringsmøde marinerer i munter snak.
Lærerne har meget at snakke om med befalingsmænd fra både efterretningstjenesten og artilleriregimentet, mens det første år med forsvarslinjen går på hæld.
Sammen har de skabt et samarbejde, der skal gøre læring virkelighedsnær for 1.D.
“Sved er kroppens første faresignal” griner en af soldaterne, da snakken falder på sportsligt engagement blandt teenagere.
For selvom den samfundsfaglige studieretning på Varde Gymnasium har et samarbejde med Forsvaret i Varde kommune, er 1.D en helt almindelig gymnasieklasse.
Og så alligevel.
For når Forsvarets ingeniører underviser eleverne i, hvordan man beregner projektilers flyvebaner med trigonometri, skiller dagligdagen sig alligevel ud fra det, de fleste af os associerer med gymnasietiden.
F-ordet
Tilbage i den murstensbeklædte bygning bliver døren til mødelokalet åbnet med et fast skub. Hånden på dørhåndtaget tilhører uddannelsesleder og en af kræfterne bag forsvarslinjen på Varde Gymnasium, Nikolaj B. Clausen. Og når man har været med fra start, er det heller ikke få misforståelser, der har sneget sig forbi hans skrivebord.
Jeg har haft forældre, der ringede ind og spurgte, om deres elever nu blev sendt til fronten, fordi de skulle til at være soldater.
Det er heller ikke kun forældrene, der har haft fordomme om våben og voksenskældud.
“Man tænker lidt at man skal i krig, og ud og skyde med våben, men det er jo overhovedet ikke det, “ siger Metha Brink (miderst), der blot er en af de 43 elever på Varde Gymnasium, der går på forsvarslinjen.
Og virkeligheden på forsvarslinjen er sågar en anden, for i stedet for våben og krigsforberedelser handler undervisningen bag klasselokalets mure i højere grad om etik, perspektiv og forståelse.
Jeg uddanner ikke små soldater
Det er dog ikke kun fra skolebænken, at forsvarslinjen udfolder sig, og det er især når de natur- og samfundsfaglige problemstillinger tages ud af klasseværelset og ind på kasernerne, at undervisningen bliver virkelighedsnær.
Men selvom dele af undervisningen finder sted på militær grund, er det langt fra ensbetydende med indoktrinering, understreger engelsklærer Maria H. Dumas (yderst til venstre):
“Jeg er ikke ved at uddanne små soldater. Jeg er ved at uddanne kritiske samfundsborgere."
For Maria Dumas er det vigtigt, at undervisningen ikke udelukkende kommer til at handle om krig, død og ødelæggelse. Selvom undervisningen byder på POV-skydespil og krigsfilm, diskuterer de også, hvordan man opnår fred ved konflikter.
Og for nogle elever bliver undervisningen netop en måde at forstå konsekvenserne af krig mere konkret på.
“Det giver et indblik i, hvor meget skade krig gør. Det er jo ikke gratis, det koster både penge og menneskeliv,” siger Arda Muhammed, der har tilvalgt gymnasieuddannelse på grund af forsvarslinjen.
Den oplevelse deler flere af eleverne, som er enige om særligt en ting, undervisningen har givet dem:
“Det gør mig mere tryg, fordi man har en bedre forståelse af, hvad der foregår og fordi vi har hørt nogen, der ved noget om det, snakke om det,” siger Metha Brink.
Undervisning i en ny virkelighed
Reaktionen kommer ikke bag på Jonas H. Teglbjærg - adjunkt ved SDU og forsker i elevers trivsel.
Selvom han ikke kan udtale sig konkret om forsvarslinjen, da tiltaget er for nyt til at der er data på området, kan han trække paralleller til undervisning i klimakrisen:
“Det at komme ud og møde noget mere konkret, som for eksempel militæret, kan give en anden form for forståelse. Det giver en mere virkelig oplevelse af, hvad krig indebærer.”
Den opfattelse deler stabschef for Regimentsstaben Søren I. Madsen (næstyderst til højre).
Han arbejder tæt sammen med Varde Gymnasium om elevernes gevinst af samarbejdet og påpeger relevansen af at benytte militær fagpersonale til at perspektivere sikkerhedspolitiske emner.
Selvom projektet er undfanget under et skærpet trusselsbillede, håber han at samarbejdet kan bidrage kontinuerligt til en moden forståelse af de krig- og fredskonjukturer, der præger vores historie.
Samtidig er han er klar i spyttet i sin afvisning af forsvarslinjen som hvervningsredskab.
Det er helt forfejlet. Det har intet med indoktrinering at gøre. Det handler om at forklare Forsvarets rolle i samfundet, både nu og i et historisk perspektiv."
Tilbage i nutiden, står verden også i følge udannelsesleder Nikolaj Clausen, et sted som gør det nødvendigt at ruste de unge til at navigere i en virkelighed præget af usikkerhed og forandring.
“Vi er i en geopolitisk situation, hvor de unge mennesker har gavn af at få et indblik i de udfordringer, Danmark står overfor.” forklarer han om forholdet til det forsvar, der, I en tid med et skærpet trusselsniveau, har taget plads forrest i klassen i danskernes bevidsthed.
Ud over algoritmerne og ind i virkeligheden
Spørgsmålet er dog immervæk, hvad det betyder for eleverne, at få den slags undervisning. For i et globaliseret mediebillede, hvor geopolitiske spændinger fylder mere end nogensinde, har de unge allerede nok at forholde sig til udenfor klasselokalet.
Her peger Jonas Teglbjærg på, at mødet med Forsvaret netop kan gøre en forskel, fordi eleverne ellers i høj grad oplever verden gennem et konstrueret mediebillede, som fremstiller kriser på en bestemt måde.
"Det at komme ud til militæret kan måske give en anden fornemmelse - at det ikke bare er ‘os og dem’, men at det også handler om mennesker af kød og blod."
Og den oplevelse deler flere af eleverne selv.
For Arda Muhammed, skaber mødet med forsvaret en mere nuanceret virkelighed, end den de møder bag skærmen.
Den måde, de forklarer det på, er meget anderledes end det, man ser på sociale medier. Der kan man jo se alt muligt, men man ved ikke altid, om det er rigtigt eller forkert.
Frygt og håb
Det er dog ikke alle elever, der nødvendigvis har samme udbytte, og tilbage står ansvaret hos underviserne.
For selvom undervisning i kriser og krig kan skabe nuancer og overblik, kan det også risikere at forstærke en frygt for fremtiden. En spørgeskemaundersøgelse fra 2025 fra Institut for menneskerettigheder viser nemlig, at omkring hvert andet skolebarn bekymrer sig om krig og konflikter.
Det gør sig også gældende på Forsvarslinjen i Varde, og da en film om krigen i Ukraine blev vist i historietimen, blev flere i klassen da også nødt til at forlade lokalet, fordi den var for voldsom. For Naomi Pedersen gik filmen ikke over grænsen, men hun oplever, at klassekammeraterne har forskellige grænser.
Der er nogle, der bliver mere bange. Især dem, der i forvejen frygter, at der kommer en tredje verdenskrig.
For Jonas Teglbjærg det afgørende, hvordan der netop undervises i kriser.
"Undervisningen skal kunne inspirere håb. Hvis eleverne ikke har det, så er de heller ikke i stand til at indtage rollen som aktive medborgere."
På den ene side mener han, at eleverne skal kunne forholde sig til dystre emner, for det at kunne tage stilling til samfundet. Han understreger dog, at undervisningen balancer på en hårfin grænse mellem indsigt og utryghed.
“De skal konfronteres med ubehagelige emner, samtidig med at det ikke bliver så voldsomt, at de lukker ned eller bliver bange.”
Tilbage til statusmødet i Varde, tegner der sig, mellem onsdagssneglene og engageret snak, sig et billede af tilfredshed og et vellykket samarbejde.
Men bag den umiddelbare succes og undervisningen i Vardes trygge omgivelser, gemmer der sig et større samfundsdilemma.
Især når forsvarslinjerne som den i Varde, bliver et udtryk for, at Danmark skruer på normaliseringsknapperne i en sikkerhedskontekst.
For selvom en forsvarslinje har relevant læring, er den samtidig en uundgåelig del af en bredere politisk og samfundsmæssig beslutning om, hvilken vej vi skal gå, mener forsker i Fred og vold ved Dansk Institut for Internationale Studier Trine Rosengren Pejstrup.
Hun anskuer oprettelsen af Forsvarslinjerne som et symptom på en politisk retning, der skal balancere mellem en nødvendig genopbygning af den europæiske forsvarskapacitet og faren for at ende i en spiral, hvor lande i meget høj fart bringer sig tættere på konflikt ved truslen af gensidig oprustning.
Hun godtager hun Oberst Søren I. Madsens klare afvisning af Forsvarslinjer som et strategisk hvervningsredskab, men understreger vigtigheden af, at undervisningen også rummer perspektiver som nedrustning, diplomati og våbenkontrol.
Der ligger en virkelighedsforståelse og en verdensanalyse i selve valget.
