Fra bjerge til ansigter

"Jeg gider ikke på loppemarked! Min kæreste vil have mig med til det i weekenden. Det koster 20 kroner.

Der er da ingen mennesker, der betaler for at komme ind og se på noget, de skal købe. 

Jeg vil meget hellere tegne og fordybe mig.

Jeg er 21 år, læser fransk som enkeltfag og begyndte at tegne for en uge siden.

Jeg flyttede til Aarhus, nærmere bestemt Brabrand, i sommers.

Jeg elsker at tegne natur. Bjerge og træer. 

Nu skal jeg i gang med at lære at tegne ansigter. 

Mange tror, det handler om, at man skal vide, hvad man skal tegne. 

Hvis jeg ved, hvad jeg vil tegne, går det galt. Så begynder jeg at tænke. Det skal jeg ikke. Det er den venstre hjernehalvdel, der tænker. 

Faktisk skal man bare bruge den højre. Du skal ikke vide, hvad du begynder på.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle studere. Jeg startede på Rønshoved Højskole. 

Min lærer Andreas lærte mig at lære. Jeg begyndte at interessere mig for filosofi og for, hvordan mennesket tænker. 

Min kammerat spurgte i en undervisning: “Hvad er det gode i livet?” 

Andreas svarede kynisk: “Aldrig stil det spørgsmål.”

På Rønshoved lærte jeg, hvordan man lærer. Han var en sublim, Andreas. 

Tiden på højskolen inspirerede mig til at søge ind på teologistudiet, men jeg skulle lige læse nogle fag op inden.

Jeg kan godt lide, at man lærer latin og græsk, når man læser teologi. 

Det kan danne grobund for at forstå fortidens tekster og oversætte dem til ny forståelse. 

Bibelen skal oversættes igen og igen. Andreas, min lærer på højskolen, er lige nu ved at oversætte Bibelen på ny. 

Han skal være færdig i 2032. Det er et langt skrift. 

Man kan også bruge teologi til at blive gymnasielærer. Det kunne jeg også godt tænke mig.

Nu vil jeg tegne ansigter. Det er sværere end bjerge. Man kan ikke gemme sig i et ansigt."

Jeppe, 21 år, studerer fransk