Fra boks til brag: Travhesten med vinger

Hans mørkebrune pandelok er flettet stramt og afsluttes med et sølv- og sort sløjfespænde.

Eddie the Eagle er en af de væddeløbsheste, der skal ud for at trave 1.800 meter rundt på Jydsk Væddeløbsbanes travbane en solrig fredag i marts.

I stalden kalder trænerassistenten og hendes hjælper ham for ”Eddie-musen”.

Han står stille i sin boks med et rødt dækken over ryggen.

Han skal løbe på væddeløbsbanen klokken 16:47, og det er snart ved at være tid for trænerassistenten Emma at gøre ham klar. Han skal strigles, have gjort sine hove rene, og der skal sættes seletøj på ham, sådan at han kan være skarp og klar til at vinde løbet.

Emma arbejder til hverdag med Eddie og hjælper med at træne ham samt andre heste. Derudover er det hende, der har ansvaret for at fragte ham ud til banen, pakke hans seletøj og alt det andet udstyr, der skal bruges for at klargøre Eddie til løbet.

Emma står sammen med nogle af de andre trænerassistenter, kuske, trænere og stamgæster, mens hun overværer løbene, inden hun skal gøre Eddie-musen klar. De står i vestenden af banen med staldene bag sig. 

Publikum sidder på tribunerne langs langsiden mod syd, og man kan høre dem juble og beklage sig, når hestene løber ind over målstregen. Der er ni travløb den dag.

En hvid firhjulstrækker holder på travbanen – det betyder, at der er løbsstart lige om lidt. Det ligner, at bilen har to vinger, de er drejet 90 grader, således at de kan fungere som et slags kørende hegn. 

Vingerne har lige været slået op langs bilen, og nu er de ved at blive slået ud til fuldt vingefang for at dække hele banen.

”Der er 30 sekunder til start,” lyder det over højtalerne.

Der er otte heste på banen med hver deres vogn – eller en sulky, som det hedder i sporten. De kommer travende op mod bilen, der nu har slået vingerne helt ud, mens den sætter i bevægelse. 

Hestene kommer helt op bag bilen, og så går starten. Bilen sætter farten op og holder ikke længere hestene tilbage. De traver løs. 

Alt går stærkt, men især munden på manden, der taler gennem højtalerne.

At der er en hest ved navn ”Indiana Knas”, er det eneste, mine øre når at opfange. Bilen har slået vingerne op og kørt ud af banen, så kun hestene er tilbage.

Højtalerne brager løs, og man kan høre tilråb fra publikum på langsiden.

På langsiden er spændingen i top.

”Arghhh, det var en dårlig start,” siger en mand, mens vennerne griner lidt og ærgrer sig.

”Kom så, kom nu forbi,” råber en anden, der står ved nogle bænke lidt væk.

Hestene traver derudad. Fuld fart. De kommer ned ad langsiden mod målstregen, og publikum har rejst sig fra siddepladserne, og stilheden er kun brudt af buldren fra hovenes banken mod jorden og enkelte udbrud fra publikum.

Derfra hvor jeg står, er det ikke til at se, hvilken sulky, der først triller over målstregen, men luften blandt tilskuerne fyldes med ærgrelse og succes på en og samme tid.

Et par kvinder har stået og hoppet hele løbet, og da løbet er ovre, hæver de armene over hovedet, hopper, kigger forbavsede på hinanden og omfavner hinanden, mens de jubler.

En mand på en bænk er mindre imponeret: ”Den gik fandme i galop, den der,” svovler han og slår ud i luften.

Det er snart tid til, at Emma skal ind til Eddie-musen, som står og hygger sig inde i sin boks.

På vej ind i stalden rammer en duft af hø, halm, jord, foder og liv – en kraftig lugt, en lugt, som alle, der har været i en hestestald, genkender og finder en slags tryghed i.

Lågen åbnes til det store dyr, og han begynder at geare op, vende sig, tage et skridt frem, et tilbage, lidt til siden, mens hans store, mørke hoved bevæger sig rundt, og han pruster.

Han kender rutinen. 

Han ved, at han snart skal ud for at give den gas – noget over hans prusten og bevægelser giver mig et klart indtryk af, at han glæder sig som en skoledreng til frikvarter. Komme ud og brænde al den energi af, som har hobet sig op, mens han har stået stille i boksen – forventningen om, at det snart går løs.

De trækker det store røde dækken af hans ryg, og han er så mørkebrun, at han næsten ser sort ud, når han står der i halmen med minimalt lys på sig. Lige på nær indersiderne af ørerne, som bryder den fyldige brune farve med kridhvidt – det ser lidt kaninagtigt og uskyldigt ud. Måske skulle de have kaldt ham Eddie the Rabbit…

Han bliver trukket ud af sin boks og får seletøj på.

Udenfor går travhestene, som lige har konkurreret, rundt og skridter af. Man kan høre deres hestesko, som rammer jorden i en perfekt rytme – deres vejrtrækning er tydelig, selv om det hele foregår udenfor stalden.

Eddie-musen er nu blevet forvandlet til Eddie the Eagle. Kusken sætter sig op på sulkyen, som er spændt for Eddie, og ruller ned på travbanen for at varme op i en times tid.

Eddie the Eagle er flyvende, tager føringen tidligt og giver den ikke op. Det tager kun lidt over et minut. Sejr.

Hænderne er hejst over hovedet hos Emma og de andre. Godt arbejde.

Eddie får spændt vognen fra og får sig en skyller med vandslangen. Hans vejrtrækning er stærk og kraftig, og vandet damper af ham, som var han 100 grader varm. Emma og holdet går lidt med ham for at skridte af. Lidt det samme som når cykelryttere sætter sig på motionscyklen lige efter en etape – lige for at falde ned og få syren ud af benene. 

Nu kan Emma forvandle ham fra Eddie the Eagle tilbage til Eddie-musen og køre ham tilbage til gården, hvor der skal trænes og løbes, indtil næste væddeløb, hvor Eddie skal ud og flyve.