Fra losseplads til summende insekter på Sydhavnstippen - en fortælling om assisteret forvandling

Claus Andersen, stifter af, og forperson for, naturplejegruppen Grøn Agenda Sydhavn, trækker ladcyklen fra engen ud til stien på Sydhavnstippen. Gruppen er færdig med dagens høslæt. Græsset må vige, for at skabe bedre vilkår for hjemmehørende vilde blomster. 

Siden 1999 har frivillige i Sydhavnen, på eget initiativ, udført naturpleje på det gamle lossepladsområde i København og på den måde bistået forvandlingen til natur.

Claus Andersen var med i arbejdet helt fra starten og har, gennem mere end et kvart århundrede, oparbejdet stor viden om stedet. Han fortæller, at for 26 år siden var der vokset planter frem på murbrokkerne. 

Lossepladsen, som havde ligget brak siden 1973, var sprunget i blomst. Men hvilken blomst?!

”Der var kæmpe-bjørneklo overalt!”

Fra uigennemtrængelig monokultur til rekreativt område

”Dengang var det meste af Tippen udlagt til bebyggelse i kommuneplanen, men først efter 2020. Derfor var der ikke sat ressourcer af i Københavns Kommune eller Københavns Havn, som grundejeren hed dengang, til at fjerne kæmpe-bjørneklo i området. 

Så jeg startede med at gøre det selv i 1999 – første sæson helt alene.”

Mange år senere opstod der forskellige grupper af frivillige naturplejere og med årene blev der opbygget viden om, hvordan plejen bedst kunne udføres. Rammerne for arbejdet blev mere organiseret, så det ikke var det rene anarki og Københavns Havn kom også ind over, forklarer Andersen.

Der blev sat græssende dyr ud og der blev nedfældet naturplejeplaner. Alt sammen for at holde området lysåbent og fremme en mere varieret natur.

Sydhavnstippen blev et grønt område, som folk besøgte.

De frivillige fjernede invasive arter, udførte anden naturpleje og ryddede op.

”Det er utaknemmeligt arbejde at bekæmpe bjørneklo i rigtig mange år. I takt med, at frøpuljen i jorden bliver tømt og planterne fjernet, er der ingen, der kan se, at man har gjort det. Man kan ikke se noget, der er VÆK, men måske godt se, at der stadigvæk er lidt kæmpe-bjørneklo eller affald. Selvom problemet efter 12-14 år var 95% fjernet.

Jeg fik behov for at lave noget mere målrettet mod maximal biodiversitet. Naturpleje der pegede mere fremover.”

Det blev en rejse mod et artsrigt overdrev, som fik navnet Sommerfugleengen.

Intensiv naturpleje på lille areal

Sommerfugleengen fylder kun 2% af Tippens areal. I dette lommeområde der kun er lidt større end en fodboldbane, har Andersen siden 2015 ledet Grøn Agenda Sydhavns arbejde med at skabe optimale forhold for høj biodiversitet.

”Her er overdrev - og så lidt blandingsskov, der får lov til at passe sig selv.”

Andersen forklarer, at det vigtigste er, at der er mange forskellige naturelementer på et lille område. Viden om naturtyperne giver en pegepind for plejen. Hvor tæt skal bevoksningen være? Skal jorden være næringsfattig? Hvilke hjemmehørende arter er naturlige her?

”Naturen er så presset”, fortsætter han, ”...før i tiden talte jeg om selvgroet natur. Det skulle bare have lov at passe sig selv. Det har ændret sig. Vi indsamler frø fra hjemmehørende arter. Så lokalt som muligt og altid i det botaniske bælte, som det østlige Danmark hører til.”

Den assisterede såning, i kombination med resten af plejen, er en succes. I løbet af 10 år er antallet arter i området eksploderet.

”Vi så de første resultater efter 2-4 år, men ikke noget væsentligt. Efter 5-7 år var det helt tydeligt, at der begyndte at komme flere blomster og sommerfugle. Og nu er det helt uomtvisteligt. Sommerfugleengen lever op til sit navn. Jeg havde troet, at farten i udviklingen ville aftage lidt, men der er registreret omkring 300 nye arter på arter.dk i år!”

Så selv et lommeområde, kan gøre en stor forskel og det er der perspektiver i:

”Hvis Københavns Kommune havde reserveret 20-30 små områder, som Sommerfugleengen, og lavet intensiv naturpleje til gavn for biodiversiteten, med brug af de erfaringer, som vi har gjort, så ville det løfte biodiversiteten i hele Københavns Kommune.”