Fra magt til marginal: Lokallisternes fald

Aase Nyegaard glemmer aldrig valgaftenen i 2009. Hun fik borgmesterkæden og hendes lokalliste, Fælleslisten, var blevet Sønderborg kommunalbestyrelses næststørste gruppe. ”Jeg tænkte, det var fantastisk, og jeg var slet ikke i tvivl om, at Fælleslisten ville bestå,” husker hun.

Men hun tog fejl. Grueligt fejl endda.

De følgende to kommunalvalg gik Fælleslisten kraftigt tilbage, og i 2021 kom listen slet ikke i byrådet. I 2023 var det så endegyldigt slut. Fælleslisten nedlagde sig selv.

FAKTA LOKALLISTER

• Alle, der stiller op til et kommunalvalg, opstiller på en liste. Det gælder både enkeltpersoner og de landsdækkende partiers lokalafdelinger.
• I begyndelsen var lokallister ofte ideologisk drevet. Der var f.eks. borgerlige, socialistiske eller feministiske lokale liste 
• I dag er mange lokale lister opstået pga. en lokal sag, protester eller splittelse i en større politisk lokalafdeling
• Ved valget i 2021 blev der kun valgt lokallistekandidater ind i 31 ud af 98 kommuner
• Kun en kommune har en borgmester fra en lokalliste, nemlig Guldborgsund
• Region Midtjylland er den eneste region med et medlem fra en lokalliste
• I kommunalbestyrelserne i Lolland og Ærø kommuner er der valgt medlemmer fra hele tre lokallister ind
• Slesvigsk Parti (SP) i Sønderjylland bliver ofte omtalt som en lokalliste fordi kandidaterne kun opstiller i de fire sønderjyske kommuner, men SP er reelt et politisk parti

Kilder: KL, valg.dk,dr.dk

Fælleslistens vælgernedtur er dog langt fra et enestående tilfælde. Historien om lokallisterne er nemlig historien om en lang, gigantisk nedtur.

Reformerne, der ændrede spillet

”For 110 år siden var lokallisterne altdominerende i kommunerne, og langt de fleste politikere kom fra de lokale lister, og ikke de landsdækkende partier,” fortæller kommunal- og valgforsker på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX), Roger Buch.

Den første store nedtur kom efter en ændring i valgloven i 1920, hvor man gik fra flertalsvalg i små kredse til forholdstalsvalg i større kredse, og indførte partilister. Kort fortalt betød det, at de nationale partier fik nemmere ved at organisere sig, og dermed få stemmerne.

Alligevel havde de lokale lister i årtierne efter stadig stor indflydelse, med omkring 40 procent af de valgte politikere. 

Men efter kommunal- og strukturreformerne i 1970 og 2007 fortsatte nedturen, fortæller Roger Buch.

Eller fortalt i tal: I 1966 sad lokallisterne på 42,3 procent af mandaterne i byrådene, og i 2021 var de nede på 3,6 procent

Penge taler

Ifølge Roger Buch har de forskellige valglovs-, kommunal- og strukturreformer kun gjort de landsdækkende partier til stærkere og stærkere modstandere. 

Især efter 1970, hvor der ”kun” var 275 kommuner tilbage, og efter strukturreformen i 2007, hvor det tal kom ned på 98. 

Det er, med andre ord, blevet nemmere og nemmere for partierne på Christiansborg at opstille til kommunalvalgene, og de har også sørget for, at der er penge til det, mener Roger Buch. 

”De sidste 30-40 år har de landsdækkende partier givet sig selv en masse penge, baseret på Folketingsvalg og gruppestøtte på Christiansborg. Det betyder, at de er langt, langt organisatorisk stærkere end lokallisterne, som kun stiller op til kommunalvalg, hvor partistøtten er lillebitte,” siger Roger Buch. 

Samtidig er kommunerne blevet meget mere interessante for de store partier. 
Blandt andet fordi kommunernes kerneopgave, velfærd, er kommet øverst på Christiansborg-politikernes dagsorden. 

”Så lokallisterne taber stille og roligt til de her store valgmaskiner, som de landsdækkende partier er blevet til,” siger Roger Buch

Sidste kapitel for lokallisterne?

Udviklingen kan tydeligt ses i Sønderborg, hvor Fælleslisten gik fra magt til marginal.

Aase Nyegaard mener selv, at listens store nedtur primært skyldtes, at Fælleslisten tog nogle meget upopulære beslutninger i hendes tid som borgmester; nemlig besparelser på 100 millioner kroner. 

Der opstod også intern uro i gruppen, og da Fælleslisten først begyndte at miste mandater, fik den svært ved at gøre sig synlig. 

”Og så var det nok også en fejl, at nedlægge vores lokale afdelinger, og samle det hele i Sønderborg,” siger hun reflekterende.

Alt sammen noget, et stærkt organisations- og kommunikationsapparat kunne have forhindret.

At Fælleslisten i Sønderborg ikke længere eksisterer, ærgrer listens tidligere borgmester.
”Lokallister er vigtige som modspillere til de landspolitiske partier,” siger Aase Nyegaard.

 Valgforsker Roger Buch er dog overbevist om, at der også vil være lokallister i fremtiden. Der vil nemlig altid opstå en sag eller en splittelse i en lokal partiforening, der kan danne grundlaget for en lokal liste, mener han.
”Men de bliver ved med at være et marginalt fænomen,” slutter han.