Fra ord til masker: Sara fortæller stadig historier, nu er det bare med garn

At hjælpe andre gennem kreative projekter er blevet forhenværende journalist Sara Papes personligt bedste historie.

53-årige Sara Pape har hjulpet sig selv ved at hjælpe andre.
Offentliggjort

"Det bedste ved at lægge mit liv om er, at jeg arbejder med noget, jeg selv skaber. 

I dag skal jeg hjem og arbejde videre på mit billede. Jeg er garnkunstner.

Egentlig er jeg uddannet journalist fra den gamle Journalisthøjskole, og jeg har arbejdet som klassisk skrivende journalist i omkring 12 år.

Det var svært at leve af at være skrivende freelancer. Jeg skrev for forskellige fagblade, dameblade og magasiner alt efter, hvor jeg selv var i livet, men ved siden af har jeg altid været meget kreativ, og den kreative del fyldte med tiden mere og mere.

Til sidst gav journalistikken ikke rigtig mening for mig mere. Jeg havde altid det kreative på sidelinjen, og det trak hele tiden i mig. Under Corona tog det for alvor fart. Folk havde tid og lyst til at være kreative, og mine kurser gik rigtig godt.

For omkring ti år siden åbnede jeg en virksomhed, hvor jeg laver min egen kunst og holder workshops i forskellige kreative teknikker – alt sammen med garn. Mit firma hedder ’Trådværk.’ Jeg arbejder meget med at få kreativitet ud til sårbare grupper, så jeg samarbejder med kommuner og forskellige organisationer, når det kan lade sig gøre. Lige nu er jeg f.eks. i gang med at lave kunst på et plejehjem.

Det er virkelig fedt og rørende at sidde sammen med de ældre. Jeg viser dem nogle af mine ting, og så snakker vi om, hvad de godt kunne tænke sig, at jeg lavede til dem. Jeg laver lidt derude sammen med dem, imens vi strikker og hygger.

Når jeg lykkes med et projekt, der er helt mit eget, føles det ikke som arbejde, men mere som en hobby. Det giver en fantastisk følelse i kroppen at få sine egne idéer til at blive virkelige – og samtidig skabe glæde hos andre.

Jeg havde engang et seks ugers forløb for sygemeldte kvinder. Der var blandt andet en ung kvinde med brystkræft. Vi holdt en fernisering med de billeder, de havde lavet, og her kom hendes mand hen til mig og sagde, at alle de tilbud hun havde deltaget i under sygdomsforløbet, kom hun altid hjem fra træt og drænet, men fra mit forløb kom hun hjem med energi og glæde. Det glemmer jeg aldrig. Det gjorde mig utrolig glad, og det bekræftede mig i, hvad kreativitet kan.

I virkeligheden kan kreativitet være mange ting. Det kan også være at tage ud i naturen og tænde et bål. Men det at bruge sine hænder - det man kalder ’craft psychology’ - gør en forskel. Krop og psyke hænger sammen, og det bekræfter det her mig virkelig i."

Powered by Labrador CMS