Fra tryghed til sårbarhed: Derfor står unge uden beredskab
Danske unge er markant mindre kriseberedte end deres ældre medborgere. Ekspert er ikke overrasket og peger på opvæksten som forklaring.
”Jeg lever i nuet og tager en dag ad gangen," sådan lyder det fra den 21-årige ingeniørstuderende Jeppe Carlsen, når han overvejer, hvorfor han – ligesom mange af sine jævnaldrende – ikke har forberedt sig på en akut samfundskrise.
Mad, vand og varme til tre døgn.
Rådet fra myndighederne er klart, men i Jeppe Carlsens lejlighed i det nordlige Aarhus er der hverken dåsemad eller drikkevand, og Jeppe er langt fra alene.
De unge halter efter. Det viser Trygfondens nye tryghedsmåling ’En usikker verden’.
Kun 16 procent af de 18-29 årige danskere har forsyninger nok til de anbefalede tre døgn. Markant anderledes ser billedet ud i demografiens modsatte ende, hvor tallet er 39 procent blandt danskere over 60 år.
En usynlig krise
Ikke kun hos Jeppe Carlsen mangler det effektive hjemmeberedskab.
Hos 24-årige Laura Burgaard Magnusson, der studerer psykologi på Aarhus Universitet, er der ligeledes langt til både konserves og krisebekymringer.
”Jeg har ikke forberedt mig på, hvad jeg skal gøre. Det er nok fordi, at vi lever i Danmark, hvor vi er meget privilegerede, og hvor kriserne ikke er noget vi kan se i vores omgivelser.”
Går man et spadestik dybere i Trygfondens undersøgelse, bliver aldersmønstret kun endnu mere markant. Kun 18 procent af de unge har en batteridrevet FM-radio, som det anbefales af Beredskabsstyrelsen, mens hele 59 procent af de ældre er dækket ind.
Ekspert: "De er vokset op i dyb fred"
For Rasmus Dahlberg, Ph.d. og forsker i samfundssikkerhed og beredskab, er det ikke overraskende, at de unge endnu ikke er tunet ind på budskabet om et effektivt hjemmeberedskab.
”Det er helt naturligt, at man i den fase af livet er meget mere ubekymret og ikke nødvendigvis reflekterer over kriser. Man er lige begyndt på livet. Måske er man lige flyttet hjemmefra og har været vant til at være under sine forældres beskyttende vinger.”
Ifølge Rasmus Dahlberg er netop livets begyndelse en af hovedårsagerne til den generationskløft, der præger danskernes hjemmeberedskab, og de unges manglende kriseberedskab kan i høj grad tilskrives et historisk perspektiv.
”Hvis man er under 30, så er man født og opvokset i dyb fred. Det er en generation, der er rundet af en tid med et ekstremt højt service- og effektivitetsniveau. De har ingen erindring om den kolde krig – den blev afløst af en bekymringsløs globalisering på tværs af gamle fjendebilleder.”
Det handler om samfundet som helhed
Bekymret for krise eller ej – for Rasmus Dahlberg handler beredskabet ikke kun om konserves i køkkenskabet. Det handler om samfundets robusthed og om at huske formålet med tre-døgns-anbefalingerne.
”Det er ikke noget, man skal gøre for sin egen skyld. Det er noget, man skal gøre for samfundets samlede modstandsdygtighed. Hele pointen med hjemmeberedskab er netop, at så længe mange har forberedt sig godt nok, så er der ressourcer til at hjælpe dem, der slet ikke har gjort det.”
For Jeppe Carlsen, og tusindvis af andre danske unge, handler kriseberedskab måske blot om et par dåser makrel og en vanddunk i skabet.
Små skridt, der styrker den individuelle tryghed. Men for samfundet er det mere end blot personlig forberedelse – det er en vigtig brik i den samlede robusthed, hvis en akut krise rammer.
