Gode venner og Gud lærte Silas at hvile i den han er

”Der er sket en udvikling for mig, som jeg har svært ved at forklare. Der har været to store faktorer på spil. Det har både været fantastiske folk som venner, familie og folk fra kirken, og så er jeg ikke i tvivl om, at det også har været Gud som har hjulpet mig på vej. 

Jeg tror på, at Gud har skabt mig til at være den som jeg er, og i mange år hvilede jeg ikke i den person, som Gud har skabt mig til at være.

Som barn og teenager kæmpede jeg virkelig med dårligt selvværd. I lang tid havde jeg det ikke godt i skolen, og jeg følte at jeg manglede en plads i klassen. 

Specielt de sidste år i folkeskolen, samt mit år på efterskolen, lærte mig at hvile i den jeg er. Da jeg gik i syvende klasse, kom jeg ind i en større vennegruppe, hvor der var plads til os alle, hvilket var en virkelig rar følelse. 

Jeg ses stadig med de venner når jeg kan, otte år efter at vi lærte hinanden at kende. Det har været dejligt at se os alle sammen vokse op og udfolde os. 

Også Gud har hjulpet mig med at udvikle min personlighed, og booste mit selvværd. Mit mentale helbred, troen på mig selv og min modenhed udviklede sig så drastisk over en kort periode, at jeg ikke tror på, det kunne være sket uden Gud. 

Guds hjælp var ikke noget, som jeg søgte aktivt, men jeg lagde mærke til, at der især skete rigtig meget med mig, efter jeg var begyndt at invitere Gud ind i mit sind. 

Jeg har ikke nogen anden forklaring på, hvad der er sket med mig, end at Gud har haft en hånd med i min personlige rejse. 

I dag er jeg et sted mentalt, som jeg er rigtig glad for. Jeg er godt tilfreds med mit selvværd, og jeg har aldrig hvilet mere i den person jeg er, end jeg gør nu.”