Grønne værdier og fællesskaber kan ændre dansk landbrug

Hvad forestiller du dig, når du tænker på landbruget i Danmark?

Mange tænker stadig store marker, tunge maskiner og lange, lige plovfurer. Flere steder i Danmark er det billede ved at ændre sig. Ikke fordi politikerne har indført nye regler, men fordi en bevægelse ønsker en mere bæredygtig retning med regenerative principper.

Moanna Quynh på 27 år er en af dem.

Hun flyttede fra København til Fyn for at starte Den Lille Mark, et bynært jordbrug, hvor principperne er regenerative, og målet er at dyrke jorden. Moanna kommer ikke fra en landbrugsfamilie og overtog ikke en gård i arv, hendes vej begyndte i ønsket om at handle på klimakrisen.

"Jeg vidste ingenting om landbrug. Men jeg ville finde ud af, hvordan vi kan være på denne jord, gøre mindre skade og faktisk gøre noget godt.” fortæller Moanna.

Regene… hvad?

Regenerativt landbrug er ikke en fast metode med en tjekliste. Tilgangen er grundlæggende, at man skal se jorden som et levende system, der kan opbygges over tid. Metoden er drevet af et sæt principper, som kan hjælpe med at genoplive jorden.

Det betyder mindre jordbearbejdning, færre indgreb og et stærkere fokus på jordens biologiske liv. De regenerative landmænd arbejder uden kemiske sprøjtemidler og dropper ploven. Det giver nemlig jorden ro til at arbejde selv.

Metoderne er ikke nye i Danmark eller internationalt, men interessen er vokset i takt med, at klima, biodiversitet og jordens tilstand er blevet centrale samfundsspørgsmål.

Ifølge en analyse fra Boston Consulting Group fra 2024 kan regenerative dyrkningsprincipper reducere landbrugets samlede udledning markant. Hvis metoderne indføres på omkring 73 procent af det danske landbrugsareal, kan udledningen reduceres med op mod fire millioner ton CO₂‑ækvivalenter årligt omkring 2035–2040.

Det svarer til omtrent en tredjedel af landbrugets nuværende udledning.

Effekten skyldes især minimal forstyrrelse af jorden, hvilket over tid giver jorden mulighed for at opbygge mere kulstof i muldlaget, fordi man netop ikke giver den sprøjtemiddel eller pløjer den op.

Bæredygtighed som bevægelse

Regenerativt landbrug drives af fællesskaber og praksis, og det minder om økologiens tidlige år i 1970’erne og 1980’erne, mener Martin Hvarregaard Thorsøe, forsker i jordbrugssystemer og bæredygtighed ved Aarhus Universitet.

”Der var en gruppe af landbrugshøjskole studerende, som ønskede at lave et giftfrit landbrug, og de endte med at vinde agendaen. Det handlede om at gentænke landbruget som system og skabe alternativer til den dominerende praksis.” fortæller Martin.

Økologien fik sit genkendelige, røde stempel i 1987, hvilket gjorde bevægelsen til en mere markedsdreven tilgang.

Ifølge Martin Hvarregaard Thorsøe begynder sådanne bevægelser med værdier, først senere kommer standarder og rammer.

“Det er mennesker, der ønsker at gøre noget andet og bedre, som driver udviklingen. Først senere opstår spørgsmålet om standarder og rammer,” siger han.

Moannas gård er en del af Andelsgaarde, som arbejder for et grønt generationsskifte i landbruget. Landbrugets grønne udvikling bliver en social infrastruktur med netværk, videndeling og mod.

“Vi vil gerne passe på klimaet. Mange af os vil hellere tage risikoen med at sætte en stor gæld for at gøre noget meningsfuldt, end bare fortsætte som før,” fortæller Moanna.

Og det er ikke kun i klasselokalerne, at nye systemer opstår, påpeger Martin Hvarregaard Thorsøe:

”Vi ser de her sociale bevægelser, hvor systemerne i højere grad bliver udviklet uden for vores universitetsverden. Der er ikke krav om de sociale eller kapitalistiske forandringer, men udviklingen sker i højere grad ude i fællesskaberne og nyopstået foreninger. Det er også det, vi ser ved regenerativt landbrug.” fortæller Martin Hvarregaard Thorsøe.

Nye generationer

Bæredygtighed i landbruget en voksende værdi, især for de unge. En kortlægning fra Den Regenerative Jordbrugsskole i 2023 viser, at 66 procent af regenerative jordbrugere i Danmark er mellem 25 og 44 år.

Den gennemsnitlige danske landmand i dag over 55 år, ofte med store investeringer og produktionsformer, der er svære at ændre uden betydelig økonomisk risiko.

De unge, som søger mod regnerativt landbrug, står typisk et andet sted. De ejer sjældent jord i forvejen og har færre bindinger, hvilket giver plads til at eksperimentere og lade bæredygtighed styre praksis.

Ifølge Maria Andersen, bestyrelsesmedlem i Foreningen Regenerativt Jordbrug og underviser på Den Regenerative Jordbrugsskole, vokser denne drivkræft hos de unge.

“Skolen startede, fordi der sad unge mennesker rundt omkring i landet og havde brug for andre med samme interesse at sparre med og udveksle erfaringer med. Fællesskabet giver også modet til at fortsætte, selvom arbejdet er hårdt, og man ikke tjener alverdens.” fortæller Maria.

Moanna blev uddannet på samme skole, hvor hun mødte andre unge, som havde samme lyst til at udfordre det landbrug, som man kender.

”Vi ser unge, der ikke kun vil læse om klimakrisen. De vil arbejde konkret med løsninger og vil skabe forandring med hænderne.” siger Maria Andersen.

Markedet følger med

At bæredygtige dyrkningsprincipper vinder frem, kan også ses i værdikæderne. Flere store virksomheder tester eller fremhæver regenerative tiltag. Carlsberg lancerede i sommeren 2025 en øl brygget på regenerativt dyrket malt, og Arla arbejder med pilotgårde.

Maria Andersen mener dog at principperne kun skal bruges i produktionen, ikke til at skabe en ny certificering i supermarkedet.

“Når man arbejder regenerativt, er man aldrig færdig. Det er en proces, der hele tiden udvikler sig, for at kunne tilpasse sig jorden” siger hun.

Det slår dog ikke Moanna ud ved snakken om langvarige processer og hårdt arbejde. For hende, er det ikke et opgør mod landbruget, men et forsøg på at bygge et alternativt system nedefra.

“Når jeg ikke kan ændre det hele, kan jeg i det mindste gøre noget godt der, hvor jeg er,” siger Moanna.

Det er langt fra det gængse billede af store marker og tunge maskiner. Men det er sådan, forandringen ser ud lige nu, hvor mennesker begynder med hænderne direkte i jorden.

Se explainer for at forstå, hvordan regenerativ landbrug skiller sig ud fra alt, vi kender.