Gule jakker, trygge gader: Aarhus Kommune gør en indsats
Synlige frivillige og fælles indsatser skal sikre, at unge fortsat føler sig trygge i Aarhus’ natteliv. Her arbejder flere parter sammen om at skabe ro og klare rammer i byens nattetimer.
Hele 84 procent af unge i Danmark føler sig overvejende trygge når de færdes i bylivet.
Ifølge 26-årige Michelle Hede, er hun enig i den statistik, som er beskrevet i en tryghedsundersøgelse af Voxmeter og Det Kriminalpræventive Råd. Michelle oplever at dette også gør sig gældende i Aarhus.
“Som regel så synes jeg ikke, at her er særlig ’scary’. Det er også det, der er virkelig dejligt ved at bo i en storby som denne. Der er så mange mennesker omkring en når man er i byen. Utryghed er ikke noget jeg døjer med, heller ikke på vej hjem fra byen. Heldigvis”, siger hun.
De gule jakker
Ifølge Regeringens undersøgelse ’Trygt og sikkert natteliv for alle’ fra marts 2025 spiller dedikerede gadeværter en væsentlig rolle i det generelle tryghedsbillede. De skriver: “Når der er flere ’øjne’ i aften- og nattetimerne, kan potentielle farer opdages og håndteres i tide. Det øger trygheden for alle”.
Derfor har regeringen tilbudt økonomisk støtte til organisationer med dette formål herunder den uafhængige nonprofit organisation, Natteravnene, der med en særskilt afdeling i Aarhus har til opgave at bevare et trygt nattemiljø.
Natteravnene er Danmarks største Kriminalpræventive frivilligindsats, med hele 3.500 medlemmer fordelt på 140 foreninger.
Jann Lund er formand for Natteravnene i Aarhus og har været natteravn i over 20 år. Han mener bestemt, at indsatsen gør en forskel. Synligheden er ifølge ham et af de mest tryghedsskabende elementer af deres arbejde.
”Vi går der, hvor de unge har brug for os. Når de ser en gul jakke, så ved de, at de kan gå hen til Jann Lund og få hjælp”, udtaler han.
Natteravnenes opgave består blandt andet i at hjælpe unge mennesker hjem fra en festlig aften i byen, eksempelvis ved at sikre dem en taxa eller kontakte deres forældre, hvis de har drukket mere end de kan håndtere.
“Vi er de unges voksne i nattelivet”.
Sådan definerer Jann Lund, selv deres funktion. Det gør organisationen til en vigtig brik i de kommunale indsatser for et tryggere natteliv.
Den kommunale indsats
Siden 2008 har Aarhus Kommune i samarbejde med en række restauratører, frivillige og den østjyllandske politiindsats arbejdet for et tryggere bymiljø. Jens Christian Ladekær Sandbjerg, er projektleder for delprogrammet, ’Trygt Natteliv’ i organisationen ’Tryg i Aarhus’.
Delprogrammet består blandt andet af et omfattende restaurationsnetværk med en række Aarhusianske beværtninger, der har en alkoholbevilling. Netværkets formål er at fostre et trygt natteliv for de unge mennesker.
“Netværket er en god konstruktion, fordi politiet, restauratørerne og nattelivspersonalet kender hinanden”, udtaler Jens Christian Ladekær Sandbjerg.
Han fortæller også, at organisationen løbende kører kampagner mod blandt andet uansvarligt alkohol indtag, mindreårige i nattelivet og diverse kurser i førstehjælp og brandprotokol.
Safehouse i Aarhus
Et specifikt initiativ, som Tryg i Aarhus har sat i værk sammen med Studenterhuset er et midlertidigt ’safehouse’ under Aarhus Festuge. Lignende initiativer er desuden også på den politiske dagsorden nationalt, hvor regeringen har foreslået permanente opholdssteder i flere danske byer.
“Det har været oppe i byrådet, hvor man har sagt, om vi ikke skulle prøve at se om det kunne lade sig gøre – man har noget lignende kørende i Aalborg. Vi har kørt prototypen i to år nu og skal finde ud af, hvad der skal ske videre”, siger han.
På trods af kommunens indsatser for at styrke trygheden i Aarhus understreger Jens Christian Ladekær Sandbjerg, at tryghed ikke er noget, der kan sikres fuldstændigt med regler og tiltag. Det er et vedvarende arbejde.
“Vi kommer ikke utrygheden til livs. Den er en del af det at være til stede i byen om natten. Vi kan gøre, hvad vi kan for at reducere den, men det er ikke nemt. Det er ikke en kamp, der er nem at vinde”.