Hjemmeværnet kan være en del af forsvaret mod hybridkrigens trusler – men det kræver, at man lærer af historien

“Giv agt!”

Seks mænd ligger på række.

“Når skytten er klar, må der skydes,” råber skydelederen.

Mændene afgiver hver fem skud. Bagefter går de hen og kontrollerer, hvor godt de ramte. Og sådan fortsætter de.

Cirka en gang om måneden mødes en flok frivillige fra Hjemmeværnskompagni Hvidsten fra Randers og træner deres skydefærdigheder.

Det skal de, hvis de i værste tilfælde skal bruge deres gevær på en opgave.

For eksempel når de assisterer politiet, støtter Forsvaret eller hjælper med større bevogtningsopgaver, som når NATO skal have transporteret materiel gennem Danmark.

Ligesom mange andre Hjemmeværnskompagnier, har kompagniet i Randers efter flere års nedgang oplevet en fremgang i antal frivillige, der ‘stiller op’ for Danmark.

På tværs er landet er der nu knap 44.000 frivillige, ifølge Hjemmeværnet selv.

Det skyldes “primært den sikkerhedspolitiske udvikling og invasionen af Ukraine,” som chefen for Hjemmeværnet sagde i en pressemeddelelse i 2024, da de for første gang oplevede fremgang.

Og særligt efter Trumps seneste trusler om at overtage Grønland, har flere meldt sig ind. I hvert fald i kompagniet i Randers, fortæller kompagniets rekrutteringsansvarlige, Henrik Kjeldsen.

“Det tændte en glød i rigtig, rigtig mange,” siger han.

I det nye regeringsgrundlag står der også, at der skal udarbejdes “en overordnet strategi for forsvaret” – blandt andet med flere “frivillige i hjemmeværn”.

Og Hjemmeværnet kan også komme til at spille en vigtig rolle i forsvaret mod de moderne hybride trusler.

Som Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede sidste år, “fører Rusland en hybridkrig mod NATO og Vesten”. Det vender vi tilbage til.

Men skal Hjemmeværnet opnå sit fulde potentiale, må det først bestemmes mere præcist, hvad Hjemmeværnets rolle er i en lokal forsvarssammenhæng i dag. 

Det mener historiker Rune Holmeå Iversen.

“Det er over fire år siden krigen i Ukraine brød ud. I mine øjne burde man være begyndt med det for lang tid siden,” siger han.

En klar rolle

Hjemmeværnet blev oprettet i kølvandet på anden verdenskrig, hvor modstandsbevægelsen på få år blev organiseret under den danske stat.

De var en vigtig del af det danske såkaldte territorialforsvar – altså forsvaret af dansk jord organiseret lokalt.

Men efter afslutningen på den kolde krig, hvor værnet havde haft 83.000 frivillige, forsvandt mange af værnets opgaver, og allerede siden 1983 var antallet af frivillige faldende.

Ved et forsvarsforlig i 2004 blev territorialforsvaret nedlagt, og Hjemmeværnet skulle nu støtte Forsvaret og beredskabet, samt hjælpe i udlandet, hvor det før havde haft egne militære opgave forankret i det lokale.

I et kapitel i den nye bog ‘Totalforsvar 2.0’ gennemgår Rune Holmeå Iversen Hjemmeværnets historie.

Han argumenterer for dets relevans i dag, og for hvordan det kan styrkes ved at lære af, hvordan det var indrettet under den kolde krig.

“Hvis hjemmeværnet får klart definerede og forståelige opgaver, vil man også kunne gå ud og kommunikere klart, hvorfor det er nødvendigt, at flere folk melder sig,” siger han.

Det er dog ikke fordi, at der overhovedet ingen plan er, understreger militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Esben Salling Larsen.

“Men man kan overveje, om opgaveporteføljen skal udvides, når man ser på fremtidens forsvar i forhold til hybride trusler,” siger han.

Let at mobilisere

Men det er relevant at kigge på Hjemmeværnet.

Hjemmeværnet er lettere at mobilisere end de ikke fastsatte militærfolk i Forsvarets reserve, påpeger Esben Salling Larsen.

“Hjemmeværnets decentrale struktur en fordel,” siger han, “men det afhænger jo af, at der er frivillige, der hele tiden vil synes, at det er det værd at møde op.” 

Frivilligheden er dog en af Hjemmeværnets fordele, fortæller lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet, Rasmus Dahlberg.

“Det er et sted for dem, som ønsker at gøre et bidrag, hvor de meningsfuldt kan få afløb for deres behov for at vise støtte til Danmark og modstand mod Rusland,” siger han.

Og så har de frivillige et godt kendskab til deres lokalområde, samtidig med, at det er dem, der bliver i Danmark, hvis Hæren sendes til Baltikum eller Grønland, fremhæver Rune Holmeå Iversen.

En anderledes trussel

Rune Holmeå Iversen skrev kapitlet om Hjemmeværnet, da han både har en historiefaglig indsigt og selv, som mange andre Hjemmeværns-eksperter, er frivillig i værnet.

Med den historiske analyse og hans egne erfaringer, argumenterer han for, at der skulle være en konkret, præcis plan for Hjemmeværnet ligesom under den kolde krigs totalforsvar.

Og det, at man kan lære af den kolde krig, samtidig med, at man indtænker moderne trusler, er bogen ‘Totalforsvar 2.0’’s store fokus.

“Vi skal ikke gøre det samme som dengang, men vi træffer bedre beslutninger om, hvad vi skal gøre i dag, hvis vi er bevidste på vores kontekst og historie,” siger Rasmus Dahlberg, som også er en af redaktørerne bag bogen.

Han påpeger, at det er en anden trussel i dag, end det var under den kolde krig. De hybride trusler er mere konstante og fylder på en anden måde.

“Totalforsvaret fra den kolde krig kan ikke bare kopieres en-til-en. Det var jo designet til, at det først skulle aktiveres, når vi var i krig,” siger han.

Derfor mener Rasmus Dahlberg, at vi skal indrette et “totalberedskab” mod nutidens hybridkrig og dens udfordringer.

Og i det kan Hjemmeværnet spille en betydelig rolle. De har allerede mange af kompetencerne.

Hjemmeværnet kan allerede bevogte fysiske områder. Fx bevogter Flyverhjemmeværnet flyvestationer og Marinehjemmeværnet havne og kystområder, ifølge Hjemmeværnet.

Og Hærhjemmeværnet, som det i Randers, har også forskellige bevogtningsopgaver for andre.

Digital og åndelig oprustning

Men også i forhold til cybertrusler kan Hjemmeværnet spille en rolle.

Der arbejdes for eksempel på pilotprojektet ‘Hjemmeværnets cyberkapacitet’, som Hjemmeværnet dog ikke kan oplyse noget om – blandt andet grundet politiske forhandlinger.

Men de frivillige, der skriver om deres engagement i cyberkapaciteten på LinkedIn, har alle kompetencer indenfor cybersikkerhed.

Også inde for det kognitive områder med fjendtlige påvirkingskampagner kan Hjemmeværnet spille en rolle, da det modsat andre dele af Forsvaret stadig er forankret i det civile samfund.

“Hjemmeværnets frivillige kan være en repræsentant for Forsvaret og det legitime Danmark ude i samfundet,” siger Rune Holmeå Iversen.

Samtidig kan de frivillige være med til at indsamle efterretninger.

“Hvad de frivillige fornemmer, er jo også nyttigt for systemet at vide,” siger Esben Salling Larsen.

Men skal alt dette lykkedes i dag, og skal Hjemmeværnet løse flere opgaver og forløse sit fulde potentiale, må man lære af historien.

“Det kræver igen, at der klart defineres opgaver for Hjemmeværnet, hvilken ramme de skal løses i, og hvem der skal løse dem,” siger Rune Holmeå Iversen.

Se videoen om Hjemmeværnets rolle i dag hos Hjemmeværnskompagni Hvidsten i Randers her.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Forsvarsministeriet, som henviser til Hjemmeværnskommandoen. De er ikke vendt tilbage inden deadline.