Hun forlod landet og tog gæstfriheden med til byen

Omvæltningen var stor, da jeg for et par år siden flyttede fra landet og ind til byen. Det var min datter der spurgte "mor, hvorfor flytter du ikke ind til byen?". Jeg boede i et nyt rækkehus i Spørring. Der var så lydtæt, at jeg kun hørte naboerne, når deres hund gøede, men så vidste jeg i det mindste, at de var hjemme.

Prøv at se udsigten herfra. Da jeg flyttede ind til byen, savnede jeg naturen meget. Men nu har jeg Botanisk Have i baghaven, og det er jeg blevet glad for. Jeg går mine ture hver dag, og det betyder meget, at have de omgivelser lige ved siden af.

I dag bor jeg i en treværelses i Møllevangen. Overgangen fra land til by var ikke uden udfordringer. På landet går man hen og byder nye beboere velkommen. Herinde er det ingen selvfølge. Jeg har brug for den kontakt med mennekser, så jeg måtte selv ud og opsøge den. Jeg går blandt andet til gymnastik. Jeg fandt også en strikkeklub. og så en til. Det betyder meget for mig i dag.

Jeg tror faktisk det er en udfordring for mange andre også. Du er selv studerende i byen, så det må du også kende til. Herinde skal man gøre noget aktivt for at opsøge fællesskaber. Og for ældre som mig, tror jeg det er endnu lettere at blive hjemme, for man møder ikke længere folk gennem sine børn.

Det sjove er, at jeg nu bor næsten lige overfor min datter, men jeg tror faktisk, at vi så mere til hindanden før. Men det giver mig en tryghed at vide, at hun går forbi min opgang hver dag og lige tjekker, om mine gardiner er rullet op.

Jeg havde faktisk stået på ventelisten til de her lejligheder siden jeg var 16, så det var nemt at få lejligheden. Det var til gengæld lidt svære at vænne sig til efterkrigsbygeriet. Væggene er jo isoleret med papir. Jeg kan jo høre, når naboen går på toilettet, det skulle jeg lige arbejde med. Men efterhånden er lydene en påmindelse om, at jeg ikke er alene, og jeg sætter faktisk pris på lyden af liv omkring mig.

I dag prøver jeg at tage den gæstfrihed jeg husker fra landet med ind i byen. Jeg byder nye beboere velkommen, spørger ind og hjælper hvor jeg kan. 

Og prøv at tænk, i dag kan jeg ikke gå i Storcenter Nord uden at møde nogen, jeg kender.

Lis Andersen, Pensionist, Aarhus.