Hun har styr på hele huset: ”Jeg er ikke kun på arbejde i køkkenet”

Fra køkkenet styrer hun børnehaven. Mens ovnen brøler og køleskabet smækkes, holder Helle Hannestad styr på et helt hus. Klokken er ikke 8 endnu, men køkkenet er allerede fuld af liv og mennesker, der har forskellige spørgsmål til Helle Hannestad. ”Har du lavet mælk?”, spørger Glenn Harborg, leder i huset. ”Godmorgen!”, råber en anden og giver en krammer. ”Her i huset giver vi krammer, når vi hilser på hinanden”, siger Helle Hannestad.

Pludselig banker Helle på ruden i køkkenet, som vender ud mod den ene af de to legepladser, institutionen har. ”Hej hej, Asger!”, råber hun. Æbler vaskes, og pærer klargøres. En ridder kommer forbi og siger hej.

Rutinen

Hver morgen begynder dagen i børnehaven det samme sted: bag den store køkkenø, hvor Helle Hannestad møder ind et kvarter til en halv time før tid og sætter maskineriet i gang. Bank, bank, bank. En stor ske rammer kanten af en endnu større metalskål. Helle tager en bolle ud af ovnen. Den er ikke helt klar endnu, ind med den igen.

I huset er der fuldkost, hvilket betyder, at Helle skal stå for alle måltider i løbet af dagen. Fra start er der fart på i køkkenet, en gul klud suser hen over den store køkkenø, som var det en anden racerbil.

Et langt spisebord i mørkt træ er placeret mellem det åbne køkken og stuen. En ældre sort lædersofa, parallel med bordet, står ved vinduerne.

Her går grænsen

Hun laver alt fra bunden, og hver dag er der ny menu, som Helle har bestemt. I dag står den på fisk. Fiskefarsen formes sirligt til små frikadeller. Der er anderledes ro over køkkenet, når hun står fokuseret over formningen af dellerne. Hun nynner svagt, mens hun former de sidste. De kommer på bagepladen og ind i ovnen.

Reglen er: ingen børn i køkkenet. Men nogle gange, får de lov til at skrælle nogle gulerødder. ”Hvis et barn er ked af det, virker det næsten altid at skrælle et par gulerødder, og så er det ovre igen”, siger Helle med et smil på læben.

På den anden side af det lange træbord flyder det med magneter på gulvet, og papir tildækker et lille tegnebord, men metallisten på gulvet mellem træbordet og køkkenøen gør det tydeligt, hvornår køkkenet starter, og der skal være orden.

Ridderen er pludselig tilbage, og er meget interesseret i køkkenet. Slanger sig op ad væggene, men uden at overskride grænsen og bevæge sig ind i køkkenet. Han slår på en stol ved bordet. ”Nej, Ridder”, siger Helle.

”Hvornår er maden klar?”, spørger et barn. ”Der går lang tid”, svarer Helle.

En vigtig medarbejder

Hun har lige haft ferie i en måned, og huset har nærmest levet af rugbrød. Forberedelserne inden sådan en ferie er mange. Allerede i november/december begyndte Helle at klargøre de varme retter, så de bare kunne tages op af fryseren. Hun skulle lave alle bestillingerne på forhånd, og skrive en liste, hvorpå de øvrige medarbejdere kunne se, hvornår de forskellige ting skulle tages ud af fryseren. Alt er planlagt og gjort klar, så det er nemt for de andre medarbejdere. ”Så holder jeg bedre ferie”, siger hun.

”Jeg er jo af den gamle skole og kan godt lide at have overblikket. Jeg er ikke kun på arbejde i køkkenet. Selv chefen kommer og spørger mig”, fortæller hun. Helle står nærmest som en præst på en prædikestol i sit køkken. Hun retter på et barn, som råber ud ad et halvåbent vindue. Og igen til et andet barn. ”Nej, du skal blive her”. Alt imens hun holder styr på gryder og bageplader.

Ridderen har fået prinsesse sko på. Klik klak, klik klak. En stor kasse fra køleskabet rammer bordet. Bomb. Det er kartofler. Forkogte. Et barn skriger, og Helle stryger over gulvet for at tjekke, men hun kan hurtigt vende tilbage til køkkenet.

”Jeg er uddannet tandklinikassistent”, siger hun så. Der er orden og klinisk overblik. ”Det er en arbejdsskade”, fortsætter hun. Skemaer og kalendere pryder både køleskab og fryser, blandet med børnetegninger.

Grænsen overholdes

En dreng sætter sig på en stol ved køkkenøen. ”Helle, jeg kigger bare lige på”, siger han.

”Helt i orden”, svarer Helle. Han ved udmærket, hvilken side af øen han skal holde sig på. Persillen pilles imens.

”Helle, du har været lang tid på ferie”, forsætter han. ”Din mad er så lækker”.

”Jeg kan ikke lide rugbrødder”. Godt, Helle er tilbage.

En medarbejder kommer for at tage noget havregryn. Der skal laves grød. ”Jeg tror, det er for meget, du har taget der”, siger Helle. Hun hælder noget af det tilbage. Kommer lidt vand i samme skål. ”Er det her passende?”, spørger hun. ”Jeg tror, det bliver alt for meget”, svarer Helle. Det ender med, Helle tager over og laver grøden færdig.

Et stort brød slås op. Drengen på stolen bevæger sig længere ind over bordet.

”Husk, du ikke må komme helt op på bordet”, siger Helle. ”Der kan jo komme bakterier i maden”. 

Slutspurten

Nu gøres rullebordet klar. Kander fyldes med vand. Bestik findes frem. Grønne bønner og frikadeller placeres på tallerkner. Duften af varm, tilberedt fisk breder sig i hele rummet.

Sovsen røres i gryden. Grøden er klar. ”Grøden ser væsentligt bedre ud nu”, siger en medarbejder.

Sovsen kommes i små skåle.

Imens må Helle holde styr på, hvad der foregår ovre ved det lille tegnebord. Blyanter må ikke hakkes ned i pappet.

Brødet formes på bageplader. Kartofler tages ud af ovnen. Dampen breder sig.

Så er det hele klar. Nu kan brødene sættes i ovnen.

10:30 nul dut, kommer en medhjælper fra vuggestuen og henter rullebordet. Så kan Helle så småt begynde at rydde op, indtil næste servering skal gøres klar til børnehaven 11:30.