Hunde, ræve, ulve og drager: Danske furries indtog eventpark i Århus

En sort og hvid drage får en smøg i regnen foran indgangen til Eventpark Aarhus. Følger man den diskrete glasdør ind i eventparken, opdager man, at dragen ikke er alene.

Der afholdes nemlig meet-up for de danske Furry Fandom-fællesskab. Eventparken er i dag fyldt op med 180 ræve, katte, hunde, ulve, drager og alt derimellem.

Ved bordtennisbordet står en drage og en hund og slår bolden frem og tilbage. Uden den store succes, for maskerne er svære at se igennem. Samtidig kæmper en hund med fire ører bravt, for at forblive på den mekaniske tyr, i håb om at vinde den interne konkurrence, som udlodder bl.a. klistermærker, armbånd og nye poter. Også den uden megen succes, da poterne er glatte og masken tung.

Ikke alle er iført fuld dragt. Nogle er i deres normale tøj, mens andre har små kendetegn, som gør dem til en del af fællesskabet. En teenagepige i sort t-shirt og blå jeans har en lodden hale stikkende ud fra bæltet bagpå. Hun henvender sig flere gange til sin mor for at fortælle, at nu har hun igen taget sig mod til at snakke med en ny. En gruppe yngre piger med poter og masker kommer hen og spørger hende, om hun har lyst til at gå sammen med dem. Hun kigger spørgende på sin mor, som nikker og videreformidler blikket til pigerne: det vil hun gerne.

Ellevilde børn spæner rundt mellem haler og poter. Deres forældre har valgt den helt rigtige dag at tage i Eventparken. Forlystelserne kommer i anden række, når dragen Aquliax uddeler highfives og Cidio, en ræv med rensdyrhorn, giver en lille dans.

Afbræk fra hverdagen

’’Hvis nogen skal ødelægge det her for os, skal de virkelig være mange’’, siger 23-årige Dannie Askov Knudsen selvsikkert, mens han roder ved ørerne på ulvehovedet, som ligger på bænken ved siden af ham.

Han identificerer sig som demon-ulven Alto, men han har for en stund lagt masken og poterne for at trække lidt velfortjent luft.

’’Han er baseret på dele af min personlighed, men han har også sine egne træk’’, fortæller Dannie om sin ’fursona’ Alto. Han trives i rollen, fordi den giver et afbræk fra en hverdag, som ikke altid er lige nem.

Dannie er førtidspensionist og er diagnosticeret med både ADHD og autisme. Til dagligt kan han have det svært med store menneskemængder, men som Alto er der ikke det samme pres.

’’Det er en befrielse at få lov at være en anden. Jeg kan simpelthen klare mere socialt i rollen som Alto’’, forklarer han.

Så er der fællesbillede

Det er blevet tid til at samle alle 180 furries til et fællesbillede. Imens dragterne iføres og deltagerne trækker ind mod padelbanen ved siden af, dukker de resterende af Eventparkens gæster op i mængden. Børnefamilier, polterabend-selskaber og gymnasievenner står tilbage som udskuddene, der ikke er inviteret med i klubben. En fuld kommende brudgom sniger sig med gruppen ind på padelbanen. Han er iført et girafkostume påtvunget af vennerne i håb om, at han ville skille sig ud fra mængden. I dag er missionen fejlet, og på gruppebilledet tager han sig ud som den mest civilt klædte.

En blåhvid ulvehund tager en tår af sugerøret i sin slush ice, mens forsamlingen igen træder ind i eventhallen for at fortsætte deres meet-up. Centeret er fyldt med rutsjebaner, hoppeborge, trampoliner og bamsemaskiner, som skiftevis er optaget af børn, unge teenagedrenge i oversized jeans og hunde og katte med lange haler.

Alto prikker furryen Ballister på skulderen, og spæner hen bag en skraldespand for at gemme sig. Ballister tager poterne op til hovedet, og laver en lille dans.

For mange af gæsterne gælder det, at når de har kostumet på, er sproget non-verbalt. De taler ikke sammen, men kommunikerer gennem vink, dans og rysten på hovedet og hænderne.

Mange af os har svært ved at passe ind

Mens dagen går, bliver der færre furries og flere mennesker. Dragterne er tunge og varme at slæbe rundt på en hel dag. Ved bordene går snakken lystigt hos nogle, mens andre sidder for sig selv og reder deres haler eller kigger ned i telefonen. Uden kostumerne er det tydeligt, at nogle har svært ved det sociale. Netop derfor er fællesskabet så vigtigt. Her kan man leve sig ind i andre roller og bare lege, mener Dannie Askov Knudsen.

’’Mange af os har haft svært ved at passe ind i et ’almindeligt’ fællesskab’’, siger han, og fortsætter med en fortælling om en barndom, der har været præget af mobning. I Furry Fandom findes et fællesskab, hvor man kan få lov, både at være sig selv, men også tillægge sin karakter egenskaber, som man drømmer om at have i det civile liv. Dannies’ karakter Alto er f.eks. mere udadvendt og social end han selv er. Han mener, at folk bør bakke mere op om de små fællesskaber, som kan rumme dem, som ikke rigtigt passer ind andre steder:

’’Vi møder desværre flere fordomme end vi møder opbakning. Det gad jeg godt var omvendt’’, siger han.

Dannie trækker igen masken over hovedet, og forsvinder tilbage i mængden af furries - nu som Alto.

Når eventet slutter, lever fællesskabet videre på de sociale medier, indtil næste gang alle rævene, hundene, kattene og dragerne igen samles et sted i Danmark.