RESONANS
Sundparken 1

I 2018 ville Folketinget gøre op med parallelsamfund én gang for alle.

Et loft over almene familieboliger skulle ændre, hvem der bor i blokkene.

I de største byer rykkede private investorer ind og satte gang i omdannelsen.

Men andre steder er forandringen stadig ikke til at få øje på.

To boligblokke i gule og brune mursten ses nedefra mod blå himmel.
Boligblokke i Sundparken i Horsens ses nedefra mod en klar blå himmel.

'Ghettoloven' rammer skævt i Horsens

Mads Mandau Journaliststuderende
Sofie Klindt Stæhr Journaliststuderende

Sundparken i Horsens er i folkemunde kendt som et dårligt område. En ‘ghetto’ kaldte man det tidligere. Et sted, hvor man ikke har lyst til at bo.  

Alligevel deler Knud Erik Strandbæk og Vibeke Elizabeth Mygind vej med boligblokkene, og det har de ikke fortrudt i det år, de nu har boet der.

I dag sidder de til fællesspisning sammen med nogle af dem, som bor i Sundparken. Det gør de, fordi de gerne vil prøve at deltage i de sociale arrangementer, som der er i og omkring Sundparken.

Parret bor i det eneste parcelhus, der er på Hybenvej. Et klassisk 70’er-hus med gule mursten og med udsigt til de gule boligblokke, der udgør Sundparken.  

“Til en bridgeaften blev jeg spurgt, hvorfor vi var flyttet ud i ghettoen. Men det har jeg nu aldrig tænkt over, at det er” fortæller Knud Erik med et smil i mundvigen.

Vejskilt Sundparken

Men det har staten, og derfor skal området ændres.

Video: Sofie Klindt Stæhr

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2018 Ghettoloven, der i dag hedder Parallelsamfundsloven.  

Loven er et redskab til at forandre udsatte boligområder i hele landet. I praksis er det dog ikke alle steder, den passer lige godt.  

I de største byer tiltrækker områderne investorer og nye boligtyper, men i Horsens er virkeligheden en anden. Her er det private marked ikke interesseret i at investere i området, og det har gjort det svært at gennemføre den omdannelse, loven kræver. 

Færre boliger og socialt udsatte 

Loven stiller flere krav til omdannelsesområder fordelt rundt i landet. Det gælder bl.a. krav til udlejning og mængden af almene familieboliger. 

Kort sagt skal boligforeningen prioritere beboere, der arbejder eller studerer, og derfor har socialt udsatte sværere ved at flytte ind. 

Derudover må der højst være 40 procent almene familieboliger i området. Kravene tvinger boligforeninger og kommuner til at handle, enten ved at sælge, rive ned eller tænke ud af boksen og finde alternative anvendelser af boligerne. 

Formålet med loven er at ændre beboersammensætningen ved at lave blandet ejerskab af boligerne. Alt dette skal ske inden 2030. 

Forskning viser dog, at nogle kommuner er langt fra at nå i mål. 


Otte år med parallelsamfundsloven 

I dag, knap fire år fra målstregen, er der sket en væsentlig udvikling i mange af de områder, som loven omfatter. Lovgivningen har en række positive effekter, påpeger Claus Bech-Danielsen, der er forsker ved BUILD-instituttet på Aalborg Universitet.  

Han har fulgt udviklingen af lovens effekt tæt og leder et forskningsprojekt, der netop har publiceret en midtvejsevaluering af indsatsen.  

”Gennem de sidste årtier har man gennemført mange fysiske og sociale indsatser uden rigtigt at ændre udviklingen i områderne. Med parallelsamfundsloven er der faktisk sket noget, og ti af områderne er allerede kommet af listen over omdannelsesområder,” fortæller han.  

 

Hvad er et omdannelsesområde?

Et omdannelsesområde har mere end 1000 beboere og opfylder mindst 2 af følgende kriterier:

  • Over 40% af beboere i alderen 18-64 år er uden job eller uddannelse

  • Over 2,17% (tre gange landsgennemsnittet) af beboerne er dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller narkolovgivningen

  • Over 60% af beboere i alderen 30-59 år har kun grundskolen som uddannelse

  • Den gennemsnitlige indkomst er under 55% af regionsgennemsnittet

Derudover har andelen af beboere med oprindelse i ikke-vestlige lande oversteget 50% i mere end fem år. 

Grafik lavet i Canva: Sofie Klindt Stæhr


Allerede i 2021 var seks af områderne ikke længere på listen.  

Ifølge forskningen fra AAU skyldes det primært de skærpede krav til udlejning. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at ingen af de seks områder havde påbegyndt fysiske omdannelser, før de røg af listen.  

Alligevel er områderne fortsat forpligtet til at nedbringe andelen af almene familieboliger, selvom det ønskede resultat er opnået, og de ikke længere betegnes som omdannelsesområder. 

Og netop den krølle er det, ifølge Claus Bech-Danielsen, værd at sætte spørgsmålstegn ved. 

“Man burde måske overveje, om man kunne komme i mål med den fleksible udlejning i nogle af områderne alene. Så kunne man både spare nogle af de meget store økonomiske og menneskelige omkostninger.” 


Horsens Kommune i en vanskelig situation 

Tilbage på listen af omdannelsesområder er Gellerupparken og Bispehaven i Aarhus, Tåstrupgård i Høje Taastrup, Vollsmose i Odense og Sundparken i Horsens. Størstedelen af disse er godt i gang med nedbringelsen af almene familieboliger, men ét sted er man stadig langt fra at nå i mål: Sundparken. 

Fra Vibeke og Knud Eriks have er det svært at få øje på den udvikling, man ser nær landets to største byer. Her er der hverken byggekraner eller nye boligprojekter at se. 

Faktisk fylder de almene familieboliger, ifølge midtvejsevalueringen, præcis det samme, som de gjorde, da loven blev indført. Der er altså endnu ikke sket noget på den front i Sundparken. 

Midtvejsevalueringen fastslår også, at det i flere af de omdannelsesområder, der ligger i og omkring Aarhus og København, er lykkedes at tiltrække private investorer, der har set potentiale i at bygge nyt. I Horsens har det ikke været tilfældet. 

“Loven stiller omdannelsesområderne i de lidt mindre byer i en vanskelig situation, bl.a. fordi boligmarkedet her ikke i samme grad giver plads til nybyggeri. På den måde er der en regional skævhed i loven,” siger Claus Bech-Danielsen.   

Og i den vanskelige situation står boligforeningen Albo og Horsens Kommune, der har ansvaret for at kravene imødekommes. 


Video: Sofie Klindt Stæhr

Penge ud ad vinduet
“Jeg har søgt de private investorer og snakket med gud og hvermand. Der var nogle, der bød omkring 400.000 per bolig, men hvis vi solgte dem til den pris, så købte jeg dem altså selv.” 

Michael Meldgaard er direktør i boligforeningen Albo, der ejer de almene familieboliger i Sundparken. Han har arbejdet med statens krav, siden de kom, og man skal ikke tale mange minutter med ham, før man ved, hvad han tænker om loven. 

Michael Meldgaard har som administrerende direktør hos Albo arbejdet med lovens krav siden 2018.

“Det giver hverken mening socialt eller miljømæssigt. Man river gode betalbare boliger ned, og det føles som at smide penge ud ad vinduet,” fortæller han. 

I Horsens har boligforeningen og kommunen fået dispensation til at nedbringe de almene familieboliger til 60 procent fremfor de oprindelige 40 procent. I Sundparken svarer det til, at 126 boliger skal fjernes. 

Til trods for dispensation er der dog endnu ikke sket nogen fysisk omdannelse af området. Michael Meldgaard påpeger, at kommunen og boligforeningen bevidst har brugt lang tid på at udvikle planerne for Sundparken.  

Det har de gjort, da de fra start har haft svært ved at se meningen i at skulle rive sunde boliger ned. 

“Vi snakker tit om, at vi har skyndt os langsomt,” fortæller han klukkende. 

Derfor har de også undersøgt, hvordan regnestykket kan gå op uden omfattende nedrivninger. 

 

Et plejehjem ændrer ikke ved konsekvensen 

Aktuelt er et plejehjem på tegnebrættet. Albo har i tæt samarbejde med kommunen udviklet en plan, hvor 96 almene familieboliger nedrives, og der i stedet opføres 75 plejeboliger.  

Men da dette ikke er nok til at komme under de 60 procent, har kommunen også søgt om yderligere dispensation.  

Udviklingsplanen blev for nylig vedtaget af et bredt flertal i Horsens Byråd, og der afventes nu godkendelse fra Christiansborg til den reviderede lovpligtige udviklingsplan. 

Plejehjemmet er fra boligforeningens perspektiv en fin løsning, der også dækker et konkret behov i kommunen, men løsningen ændrer ikke ved konsekvensen. 

“Vi kommer jo til at mangle 96 sunde og velfungerende boliger til en rimelig pris”, siger Michael Meldgaard.  

En lov baseret på storbyens muligheder?

artikler jm3-hold1
Minidokumentarer:

Video: Mads Mandau

Ifølge Horsens Kommunes egne beregninger bør Sundparken ikke længere være på listen over omdannelsesområder. Den fleksible og restriktive udlejning har nemlig også her været så effektiv, at området nu officielt er tæt på at ryge af listen af omdannelsesområder.  

Michael Meldgaard er, ligesom Claus Bech-Danielsen, positiv overfor de nye udlejningskriterier, som Albo er blevet pålagt, da de har virket. 

Men som det gælder for områder, der allerede er kommet af listen, er Albo og kommunen stadig forpligtet til at gennemføre de nødvendige forandringer inden 2030.  

Og det har Albo-direktøren svært ved at forstå.  

“Den del af lovgivningen er venstrehåndsarbejde, vil jeg sige. Loven er så regnearksbaseret, og man har holdt sig væk fra den virkelige verden, da man lavede lovgivningen.”  

Han kritiserer især, at 15 meget forskellige boligområder er blevet skåret over én kam, og at nogle boligforeninger og kommuner derfor står til at rive sunde og velfungerende boliger ned.  

“Man har generaliseret ud fra storbyproblemer og lavet en one-size-fits-all-lov. Der er ikke to byer, der er ens, så hvorfor skulle boligområderne være det?” 

 

De største har mere at sige 

Anders Leth Nielsen fortæller, at de allerstørste kommuner har haft mest indflydelse på loven.

At Michael Meldgaard ser loven som en storbyløsning, er måske ikke helt tilfældigt. 

Anders Leth Nielsen, forsker på Aarhus Universitet, har skrevet en ph.d. om kommunernes rolle i formuleringen og implementeringen af lovgivning. Den tager bl.a. udgangspunkt i Parallelsamfundsloven. 

“Loven gælder for 10 kommuner, og de er næsten alle sammen iblandt de største i Danmark. Men inden for den lille gruppe, er det de allerstørste kommuner, som har haft mest indflydelse, fordi de har en større implementeringskapacitet og en teknisk viden indenfor området.” 

Til trods for at de største kommuner har haft mere indflydelse på lovgivningen, mener Anders Leth Nielsen ikke, at loven er blevet trukket hen over hovederne på nogen. Heller ikke Horsens Kommune. 

“Beboergrupper og boligforeningsmiljøet forsøgte at påvirke loven, men de kunne ikke rigtigt finde opbakning blandt de politiske partier,” fortæller han og understreger, at det er præmissen i et repræsentativt demokrati, at valgte repræsentanter træffer beslutninger på vælgernes vegne. 

Tilbage står spørgsmålet, om loven har den ønskede effekt udenfor de største kommuner. 


Et nødvendigt kompromis 

Carsten Kissmeyer er tidligere boligordfører for Venstre, og han var i sin tid med til at vedtage loven.  

Han forholder sig til kritikken om, at det kan virke irrationelt for boligforeningerne, men han mener, at det er en pris, som man har været villig til at betale.  


En gang imellem er man nødt til at finde et værktøj, der virker, og som giver handling. Og det gjorde de krav, der er i loven. Selvom det kan have nogle sideeffekter, man ikke er glade for, har loven de afledte konsekvenser, vi ønsker: at folk i stigende grad, skal blive velfungerende borgere i et dansk samfund."

Carsten Kissmeyer, tidl. boligordfører for Venstre

Så selvom Michael Meldgaard mener, at man "smider penge ud ad vinduet” med nedrivninger. Ændrer det ikke på, at det er en pris man politisk har været villig til at betale. Derfor skal Horsens Kommune og Albo fjerne 126 almene familieboliger inden 2030

Powered by Labrador CMS