I Kampagnelederens fodspor

“Vi starter ved Harald Jensens Plads kl. 7.30” 

En kampagne kører ikke sig selv, og Alexander Kristensen på 23 år, gør sig klar til endnu en dag som kampagneleder for Nicolaj Wammen. 

En morgentravl Harald Jensens Plads venter. Foråret har meldt sin ankomst, men dampskyerne følger stadig cyklisternes åndedrag. Aarhus er på vej til arbejde, skole og alt det, alle mennesker skal om morgenen. 

Trafikken har forsinket Alexander, der har fået ansvaret for at få genvalgt Nicolaj Wammen. 

Uddeling ved Harald Jensens Plads

7.40 kommer Alexander og en kampagnemakker halsende over lyskrydset. Det når at blive rødt inden de træder ud af øen mellem fodgængerfelterne, men de fortsætter ud. Bare i lidt højere tempo end før.

“Vi har glemt flyers” siger Alexander grinende, mens han lader en stopfyldt 240 liters affaldssæk falde fra skulderen til det rimfrostdækkede fortov. 

“Men så må folk sgu nøjes med chokoladeboller”. 

Alexander har hevet to frivillige med sig, som bliver læsset med chokoladeboller, der er pakket ind i brunt papir, med et lille, rundt Nicolaj Wammen-klistermærke. De skal deles ud. Jo hurtigere desto bedre. 

Et par overskydende lygtepælsplakater er blevet stripset sammen i toppen, så de kan læne sig op ad hinanden og fungere som reklame for kandidaten.

Og så begynder showet. Medhjælperne bliver taktisk placeret med kirurgisk præcision, så de kan nå så mange forbipasserende som muligt.

“Det får vi fandme hurtigt delt ud, det her!” udbryder Mads, der er én af dem, der har valgt at give en hånd med, selvom han ikke engang er fra byen. Chokoladebollemodtagerne når kun at se klistermærket, inden de hastigt bevæger sig videre. 

På lige over 20 minutter går de fra 240 liter chokoladeboller til 0. En enkelt frivillig, der er kommet for sent når kun lige at give et nap med. 

Dagens første uddeling er overstået og Alexander og de frivillige mødes i en firkant for at diskutere det næste træk. Det er nok mest af høflighed fra Alexanders side, der allerede i går har sendt en stramt tilrettelagt plan for dagen. Turen går mod Amaliegade 27, der til daglig huser Frit Forum Aarhus og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Aarhus, men i valgkampens anledning også er inddraget til Nicolaj Wammens kampagnecentral. Alexander har på kampagnens vegne lejet en bil, der er blevet forvandlet fra en 5-sæders familiebil, til en 2 sæders kampagnekampvogn, med plakater, flyers og beachflags, hvor der engang var bagsæder. 

På vej til Amaliegade 

Godt som han troede han kunne slappe af i bilen på vej til næste stop, bliver han ringet op. 

“Hvorfor har Wammen aflyst vælgermødet i Risskov?” skærer en stemme igennem, nærmest inden den har nået at introducere sig. Endnu en ting Alexander skal forsøge at klemme ind i det i forvejen pakkede program. Bilen bliver endnu en gang forvandlet, denne gang til et enmandscallcenter, hvor opkaldene ruller ind i hælene på hinanden. 

Kampagnelokalerne i Amaliegade 27 ligner et smadret teenageværelse. Det første, der møder blikket, er et sofabord, hvor man kun pletvist kan se bordets overflade. Alle andre steder er dækket til af Nicolaj Wammen-klistermærker, der er klar til at blive sat på de papkrus og papirsposer, der også står overalt. Også et pitstop inden næste uddeling bliver optimeret. Der bliver oprettet et menneskeligt samlebånd og klistermærkerne bliver sat på kampagnemateriale, og gjort klar til uddeling. 

Uddeling ved samfundsfaglig kantine 

“Du får nok lov at slæbe lidt” siger Alexander, da vi skal gøre klar til næste stop. Chokoladebollerne skal med på tur igen, kaffen skal brygges og denne gang skal flyersne ikke glemmes. Der skal deles ud foran Samfundsfaglig Kantine i Uniparken. Det helt store tæppe skal rulles ud, for til denne uddeling kommer Nicolaj Wammen selv og deler ud. Det er langt fra hver dag det sker, når man fører kampagne for de store kanoner. Der er kommet flere frivillige til. Både rygsækken med kaffe og de mange chokoladeboller lokker nysgerrige blikke til sig. Men det hele skal ikke skydes afsted endnu, Wammen er her ikke. Alexander og de frivillige kaster lange blikke i den retning, hvor de regner med, at han kommer fra. 

Der opstår en spænding. Ikke fordi folk ikke ved, hvad der skal ske. Men fordi lige om lidt tropper en af Danmarks mest markante politikere op. Uddelingen er noget særligt på grund af ham. De frivillige og Alexander befinder sig i en mærkelig venteposition, hvor alt er klar, og under normale omstændigheder ville de skyde kaffe og boller afsted til så mange som muligt, så hurtigt som muligt. 

Spændingen forløses og Nicolaj Wammen stiger ud af ministerbilen, smilende, med overskud. Han går en hurtig runde og hilser på de frivillige. Siger tak for at de vil hjælpe. Alexander sætter ham i gang. Læsser boller i favnen på ham. Og nu går det for alvor op for de forbipasserende. 

“Gud! Det er Nicolaj Wammen!” er der en der udbryder, da hun går forbi, mens en anden med et skævt smil siger “Er det blevet valg?” med ironi i stemmen. 

Wammen bestormes, alle vil have et glimt af ham, og Alexander træder i baggrunden. Som en kunstner, der betragter sit værk. Alt går efter planen. Men da Alexander tager sig selv i at stå og kigge, sætter han sig selv i gang igen. Kampagnen kører jo ikke sig selv.