I munkekælderen hos Alberts bliver succes målt i grin

Hver uge søger unge aarhusianere ned i Alberts’ munkekælder, hvor både nye og etablerede komikere tester deres jokes af foran et publikum, der reagerer uden filter.

Grin og ølglas klirrer ved højbordet bagerst i rummet, hvor drengene følger showet med brede smil.
Offentliggjort

”Jeg får et kæmpe dopamin rush, når jeg står overfor 80 mennesker, som hverken kender hinanden eller mig. Det at komme ind med få ord, komme ind i deres hoveder, så de får de samme tanker og den samme reaktion på samme tidspunkt – det binder et helt rum i de ti sekunder,” siger den unge komiker Oluf Strøm Vestergaard-Nielsen begejstret.

Kirkeklokkerne ringer klokken seks, samtidig med at dørene åbner på Alberts. Halvdelen af pladserne er optaget efter få minutter. Den lange kø af unge mennesker holder bartenderen beskæftiget. Fadølsanlægget har travlt. Kander af øl bliver løftet af samtlige hænder.

Går man ned ad den dunkle, smalle trappe møder man lugten af urin og indelukkethed. Ved døråbningen indtil Alberts bliver man ramt af en mur af varme fra det lille lokale, som er tætpakket med mennesker der deler spændingen for aftens ukendte komikere.

Fem gutter, fem øl, fem grin

Ved et højbord bagerst i lokalet sidder fem gutter samlet under dæmpet gult lys. Træbordet er i selskab med våde ringe fra de fem ølglas, som jævnligt fyldes op af dagens sjette ølkande. Snusbøtter og telefoner ligger spredt på bordet.

”Vi har fri fra skole i morgen, og så skulle vi bare ned og se noget comedy og drikke en masse øl," smiler Nicklas Krogh. Selskabet bestående af fem gutter, er enige i at aftenen skal stå på øl og grin. ”Skål boys, det bliver en dyr aften!”

Musikken er høj, og få stole står ledige. I det lave rum med grove stenmure samles folk i den gamle munkekælder for at nyde et gratis standupshow, hvor både etablerede og nye komikere tester jokes.

Forventningerne ved højbordet er høje. Nicklas Krogh håber på en aften, hvor man vil kigge tilbage og tænke - last night was a movie. Alt imens Hans Pedersens mål for aftenen er: ”tømmermænd i morgen”.

Inden dagens vært Henrik Danielsen går på for at sætte gang i showet samles hænderne om ølglassene. ”Jeg er spændt som en fjeder,” siger Nicklas Krogh.

 Stemningen er sat

Musikken stopper. Stemmerne dæmpes. Henrik Danielsen træder frem mellem stolerækkerne. Stolene danner en halvbue om et lille stykke gulv, som forvandler sig om til en scene. Henrik Danielsen er i aften vært på Alberts – det sted han har optrådt allermest i sin karriere som komiker.

Henrik Danielsen åbner showet i den tætpakkede kælder.

Klappene hænder møder Henrik Danielsens tilstedeværelse på det lille frimærke af gulvplads. Med et stift blik og pokerface indtager han scenen. ”Wuuhh!” runger det fra højre side af rummet. Lyset retter sig mod ham. Få linjer inde bliver stemningen varm, da linjer om indkøb og pædofili spyttes ud. Alle mundene åbner sig i latter – selv Henrik Danielsen bliver smittet af publikum, og griner en enkelt gang.

”Som vært har jeg ikke haft det samme fokus på, at nu skal jeg teste et eller andet og lytte til, hvordan publikum reagerer på det her. I stedet hiver jeg efter at få folk i gang og grine.”

Henrik Danielsen spotter hurtigt alderspræsidenten blandt publikum, som sidder på forreste række. ”Skater 2006” bliver hans nye navn. Med alle øjne rettet mod sig vipper "skater 2006" over stolen, mens mavemusklerne trækker sig ind og ud. Han krydser benene og en rødme kommer til syne på hans kinder. Hans blik søger rundt i lokalet, efter at 160 øjne har været rettet mod ham.

I løbet af aftenen optræder alt fra kendte til nye komikere. Henrik Danielsen står for alle overgange mellem komikerne. Her sætter han stemningen inden den næste skal på.

”Det er ikke fordi de behøver at lukke på et kæmpe grin, men hvis jeg har set dem lave et set og jeg kan mærke, at det har været hårdt, så kan det godt være jeg bliver nødt til,  for den næste komiker i rækkens skyld, at gå op og lave en joke og ligesom resette rummet.”

Når en joke rammer – og når den ikke gør

Liam Nygaard O’Connor – L.O.C. – træder frem mellem stolerækkerne. Undervejs har grin og latter ramt samtlige mennesker: ”Der er høj cigarføring, vi drikker, vi hygger,” siger Frederik Grinderslev.

En sort kasket og store øjne møder publikum, da Liam Nygaard O’Connor træder på scenen. Hans første bemærkning er, hvor meget han ligner Jeffrey Epstein. Kollektivt griner alle, og især Tobias Brynningsen rammes af bemærkningen: ”Jeg fik helt ondt i maven, da han sagde, at han lignede Epstein. For det gør han lowkey – han ligner Epstein.”

Kort tid efter bliver en joke om lesbiske fyret af. Et hetro kærestepar sidder på anden række, og har begge været underholdt af showet indtil nu. Mundvigen på kvinden i den blå top falder til jorden i takt med L.O.C's joke. Hendes blik retter sig væk fra Liam Nygaard O’Connor og flakker rundt i lokalet. Til højre for hende sidder kæresten med store ører og åben mund, mens han griner om kap med de andre i publikum.

Liam Nygaard O’Connor går af. Henrik Danielsen præsenterer et skifte. Jakob Thrane går på. Tænderne viser sig kollektivt i publikum, så snart snakken om fastnettelefoner starter. Publikum har ladt grinet og er klar til affyring. De venter bare på signal fra Jakob Thrane. Selv bartenderen står med et fast blik rettet mod scenen og griner i takt med de andre. Tobias Brynningsen klapper, mens han ustyrligt hopper i stolen af latter. Han læner sig op ad Nicklas Krogh, som udbryder: ”Det var det bedste. Det var klasse!” 

For Oluf Strøm Østergaard-Nielsen er standup et spil mellem nerver og grin – og han elsker det.

Fra backstage til spotlight

I Backstage venter den nyudklækkede komiker Oluf Strøm Østergaard-Nielsen på at gå på efter Jakob Thrane. Da han går på, mærker han kroppens reaktioner: ”Det er ligesom når jeg spiller fodbold og der er en vigtig kamp. Man er spændt. Og så det sekund jeg spiller den første aflevering eller jeg i stand up får det første grin, så er det som om det rasler af. Man tænker ikke. Nu er det nu – og det er det vildeste dopaminrush.”

Med jokes om prævention og 9.-klasses eksaminer får han publikum til at grine i kor.

”Når jeg har jokes der er nogenlunde færdige, skriver jeg dem i tekstform. Der markerer jeg hvor de kan grine - og de grinede på de røde linjer i aften. Så det var det der gik godt.”

En aften hvor antal grin dystede mod antal øl, blev rummet beruset af latter og brugte mavemuskler. ”Det var fucking sjovt,” griner Nicklas Krogh.

Powered by Labrador CMS