I nogle kommuner er et arbejde en selvfølge, i andre er det en sjældenhed

Danmark kaldes ofte for et af de mest lige samfund i verden, men når det gælder unge og beskæftigelse, så er det ikke så lige igen. Faktisk er forskellene markante. Sandsynligheden for, at jævnaldrende unge har et job, varierer i stor grad mellem kommunerne.

Varde vinder frem 

Varde Kommune er den kommune i landet, der har den største andel af unge i alderen 13-17 år, der er i beskæftigelse. Lige knap halvdelen af de unge har et job. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Varde Kommune, Peter Nielsen (I) forklarer, at kommunen har brug for alle hænder, og derfor prioriterer at få de unge ind på arbejdsmarkedet.

“Det er en bevidst indsats og noget vi prioriterer. Det har vi gjort, fordi vi tror på, det hjælper noget, og vi har en ide om, at hvis de unge kommer ud og arbejder så tidligt som muligt, så er der en større chance for, de kommer på arbejdsmarkedet,” siger Nielsen.

Forskning på området peger alt sammen på samme resultat: Unge, der kommer i arbejde i en ung alder, har en bedre forudsætning for at klare sig senere i livet. 

Det gælder både, når det handler om at komme på arbejdsmarkedet og klarer sig gennem sin uddannelse. Analyser viser også, at det samme er gældende på tværs af sociale baggrunde.

Det skyldes, at unge i arbejde udvikler tilværelseskompetencer som ansvarlighed, vedholdenhed og kompetencer til at begå sig socialt. Det gør de blandt andet gennem samtalen med kollegaer eller kunder på den anden side af disken. Det konkluderer en rapport fra AU.

Forskning viser også, at kompetencerne ikke kun kommer til udtryk senere i livet, men også mens de unge passer et job. Dem i arbejde klarer sig bedre til eksamen, holder sig ude af kriminalitet og oplever en bedre trivsel.

Bundskraberen 

Sammen med en række andre kommuner i hovedstadsområdet ligger Lyngby-Taarbæk Kommune helt i bunden. Her er det kun lige over hver fjerde unge i alderen 13-17, som er beskæftiget.

I følge Magnus Von Dreiager (C), som både sidder i Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, er det en problematik, som kommunen er bevidste om.

Dreiager fremhæver selv de positive effekter, det kan have for unge at blive beskæftiget i en tidlig alder. På trods af at det er noget, kommunen gerne vil fremme, så siger Dreiager: “Det er ikke et emne, som er allerhøjest på dagsordenen.”

En anden dagsorden 

Omvendt er det i Varde. Her er det, det eneste på dagsordenen hos en af afdelingerne i ProVarde Erhvervsudvikling. En erhvervsforening, der skal være et bindeled mellem de unge og kommunens virksomheder. De arbejder gennem en målrettet indsats på at få flere unge i job.

Hvorfor, den såkaldte erhversplaymaker ansat i ProVarde Malene Ladefoged, med stolthed i stemmen er hurtig til at fortælle: “I de nye tal ligger vi nummer et.”

ProVarde kommer ud på skolerne, hvor de holder forløb og undervisning for og med de unge. Her møder og taler de med de unge, og går i dialog omkring:

“’Hvor mange har et fritidsjob?’ Det er måske kun tre ud af en hel klasse, som rækker hånden op,” siger Malene Ladefoged og fortsætter:

”Når vi så spørger: ’Hvor mange kunne godt tænke sig at have et fritidsjob?’ Så er det samtlige af eleverne i klassen, der sidder med hånden i vejret.”

Og det er netop det, Ladefoged og hendes kollegaer arbejder for at gøre til en realitet. De vil gerne åbne de unges øjne for deres tidlige jobmuligheder, og efterfølgende hjælpe med at etablere kontakten fra den unge til virksomheden.

Derudover støtter de virksomhederne hele vejen rundt. Fra at få øje på de styrker unge medarbejdere kan tilføre arbejdspladsen, til konkret rådgivning om de særlige regler og krav, der gælder, når man ansætter unge.