I skovbrynet binder travet generationer sammen
På Jydsk Væddeløbsbane lever en travtradition, der samler aarhusianerne på tværs af generationer. Når Ceres Race tager fart fredag eftermiddag, spilles der på både heste og godt humør.
”Hvis du fik at vide, du havde én dag tilbage at leve i – hva’ ville du så gøre?”
Tonerne fra Nik & Jays folkekære nummer breder sig over Jydsk Væddeløbsbane. Det er fredag eftermiddag i Marselisborgskovene og fra en smal allé møder aarhusianerne op til væddeløb.
Forårssolen hænger lavt over den mere end 100-år gamle væddeløbsbane. Uret viser 15.00, og om 45 minutter erstattes de velkendte poptoner af nedtællingen til det første af i alt otte løb.
Et bånd af hvide hegnspæle snor sig om den ovale, grusbelagte travbane. På langsiden samles løbstilskuerne om parallelt opstillede bordbænkesæt, der sikrer udsigten til de nært forestående løb. Her er der uhindret adgang til Galopbaren, hvorfra gyldne fadøl i en konstant pendulfart hentes af de tørstige fremmødte. Ceres Top. Naturligvis.
”Deltagerne kaldes til start”, lyder det fra banens speakeranlæg.
Trav i det østjyske
Det er travløb, der er på programmet denne eftermiddag i det østjyske. 1800 meter autostart. Foran hestene ruller en kridhvid firehjulstrækker med brede, mekaniske vinger, der om et øjeblik skal lade starten gå.
Bag sig trækker de majestætiske dyr en let, tohjulet vogn. En såkaldt sulky. Herfra styrer kuskene travets gang. Deres dragter ligger som et bånd af farver langs den rullende startlinje.
Sirligt følger de firehjulstrækkerens fart. Få sekunder har de til at finde deres plads, inden hestene sendes afsted på de i alt 1800 meters trav. På Jydsk Væddeløbsbane betyder det én fuld omgang på den 1080 meter lange bane. Herefter følger yderligere 720 meter, inden de rammer opløbet foran tribunen.
Siden 1924 har Jydsk Væddeløbsbane haft sin plads her, klemt inde mellem Marselisborgskovenes trækroner og Aarhus Idrætspark. I 1932 fik travsporten sin egen bane, og siden har østjyderne kunnet tilbringe solrige eftermiddage som denne på landets næstældste væddeløbsbane.
Her er travet fællesnævner
Blandt de fremmødte på Observatorievejen er 60-årige Johannes Sørensen og tre jævnaldrende kammerater. Turen på væddeløbsbanen er en fødselsdagsgave fra vennerne, men for Johannes er travsporten ikke en ny disciplin.
”Jeg startede med at tage til trav, da jeg var 10 år gammel. I dag er jeg 60”, fortæller Johannes til lyden af hovene i trav. Humøret er ikke til at tage fejl af.
”Man tager til trav, fordi det er hyggeligt at komme herud (på væddeløbsbanen, red.) Man vinder jo ikke de store penge, så vi kommer for stemningen”, siger Johannes med et smil, mens han bladrer i et lille hvidt hæfte.
Dagens løbsprogram. Heri findes alt fra starttider til hestenavne og tidligere resultater.
På tribunen er hæftet allemandseje. Men ikke alle har 50 års erfaring som travtilskuer, og for nogle er det udfordrende læsning. En gruppe unge mænd har taget ChatGPT med på råd.
”Vi tager et billede af programmet og så analyserer den det”, forklarer Casper Paulsen omgivet af venner og rosévin. Det er første gang på væddeløbsbanen. Også her er humøret højt.
”Smid en plov på det fedeste navn”, udbryder en af vennerne. Valget falder på hesten ’La La Land’ – et sats, der bygger på en blanding af kunstig intelligens og mavefornemmelse
Vingerne på den hvide firehjulstrækker klappes ind. Starten er gået.
'Keep Going Chief'
Hesten ’Keep Going Chief’ ligger i front på inderbanen. Kusken Jeppe Juel sidder lavt i sin hvide sulky, jakken beige med grønne felter, hjelmen grå. Bagfra kommer ’La La Land’, kørt af Heidi Vægter Lønborg.
De rammer opløbsstrækningen. Jeppe Juel kaster et blik over skulderen. Stadig i føring.
Lyden af hovslag mod gruset blandes med kuskenes råb. På tribunerne rejser tilskuerne sig.
Så kommer La La Land. Heidi Vægter Lønborg rusker vildt i linerne fra sin sulky. Hendes vinrøde jakke følger travet.
”Kom i gang, Jeppe!
Kom så!
Kør, Jeppe, kør!”
En ældre dame har rejst sig på tribunen. Hun støtter sig til sin rollator, idet hun råber mod ’Keep Going Chief’ og Jeppe Juel. Det er hendes datters hest.
”Hvem fører? Kan I se, hvem der fører? Jeg har oddset hele pensionen! Hele friværdien!”
De unge mænd hepper i kor med den ældre dame – men på La La Land, som de sammen med ChatGPT har udpeget som forhåndsfavorit.
Det er helt tæt over målstregen. De to kuske fanger hinandens blik.
Jeppe Juel lader skuldrene falde. Hovedet dykker. Han og ’Keep Going Chief’ tager sejren –snævert, i tiden 1 minut, 16 sekunder og 2 hundrededele.
Fællesskab i fuldt trav
Den buldrende lyd fra hestenes trav forsvinder og bliver til summende stemmer, der diskuterer løbets afslutning. Nogle griner, andre studerer igen løbsprogrammet.
Den ældre dame bevæger sig mod Galopbaren. Én af de unge mænd har hentet friske forsyninger. Espresso Martinier. Foran de hvide hegnspæle leger to børn i gruset. De samler småsten og hopper fra trinene på tribunen.
Sådan fortsætter det. År efter år.
Travbanen, klemt mellem skov og stadion, bliver et sted, hvor alder glider i baggrunden, og hvor aarhusianerne mødes om noget så enkelt som en hest i trav.
”Deltagerne kaldes til start”, lyder det igen fra speakeranlægget. Næste løb.