I Struer er politikerne uenige om Lydens By – men har det gjort en forskel?

Anne K. Bøge Petersen sidder i byrådet for SF, og er en af de store tilhængere af Lydens By. Da brandingstrategien blev lanceret for 19 år siden, var der tvivl blandt de lokale borgere om hvad det gik ud på - og hvad de fik ud af det. Det forstod Anne godt i starten, da projektet ikke var så konkret - men nu er lyden blevet tydelig og kommunen er de seneste år blevet langt bedre til at brande og bruge pengene på at fremme lydprojekter der gavner borgerne, mener hun:

"Mange af vores frivillige foreninger og organisationer får held med at søge penge hjem, fordi vi har den her branding".

I følge hende, er Struer blevet mere synlig på landkortet og mere anerkendt som konsekvens af kommunens branding - og det gavner borgerne når de skal ud og søge funding til lokale projekter. 

Lyd af omsorg og velfærd

Anne K. Bøge Petersen mener også at man på velfærdsområdet har kunnet mærke de positive effekter af Lydens By:

”Det er godt for vores skolebørn og de udsatte børn i Struer,” fortæller hun. Hun fremhæver blandt andet Lydlaboratoriets undervisningsmateriale og lydforløb for skoleklasser, samt lydinstallationer i skolekørselstaxaer, som skal hjælpe socialt udsatte børn.

Også på ældreområdet har lydprojekter gjort en forskel. ”Vi har givet gyngestole med lyd til vores plejecenter, og det ved vi hjælper vores demente borgere,” siger Anne K. Bøge Petersen. Hun understreger, at tiltagene ikke kan erstatte de manglende ’varme hænder’ i sundhedssektoren, men at de kan skabe ro og dermed lette presset på både personale og beboere.

Det er dog ikke alle i Struer, der deler denne holdning til Lydensby. I følge Thorbjørn Jacobsen, en lokal folketingskandidat for Liberal Alliance, er ”branding spild af penge” - en holdning han er kendt for at udtrykke i det lokale dagblad. Han mener at Kommunen bruger alt for mange penge på branding, i stedet for på velfærdsområdet - hvilket efter hans mening er bedre tjent for borgerne.

Han køber nemlig ikke helt ideen om at Lydensby bidrager til borgernes velfærd og omsorg:

”Hvad jeg har hørt, så bliver de brugt alt for lidt på plejehjemmene” siger han om gyngestolene med lyd.

Men spørger man personalet ude på Enggårdscentret, bekræfter de at lydstolene har haft en positiv effekt - ”kombinationen af lyd og rolige bevægelser gavner store dele af vores borger” siger Anni Skov, en leder på plejehjemmet. Om lydprojektet løser de bredere udfordringer i sundhedssektoren, er dog uklart, men lokalt opleves de som en hjælp i hverdagen. 

Den nye viceborgmester skifter lejre.

Byrådspolitiker Henrik Thinggaard fra Danmarksdemokraterne har efter kommunalvalget fået posten som viceborgmester. Tidligere var han en markant kritiker af Lydens By og kaldte i 2021 Struer Tracks for “lyden af lort”. Nu har han imidlertid ændret holdning og læner sig mere op ad borgmester Marianne Bredals positive syn på brandingen. Der blev spekuleret i om kursændringen skyldtes et ønske om at sikre sig viceborgmesterposten -  den påstand afviser han blankt og forklarer, at ændringen fandt sted før posten overhovedet var på tale.

Tidligere mente han, at projektet kostede for mange penge og gik for meget ud over borgenes velfærd. I en udtalese til DR i november i år, oplyser kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, at Lydens By aktuelt har et årligt budget på cirka fire millioner kroner, mens der i tidligere år har været afsat op mod 10 millioner kroner.

“Nu har vi fundet en balance, hvor vi ikke bruger lige så mange penge som før,” siger han. For Henrik er kernevelfærden altafgørende, og hvis den nedprioriteres, er han klar til at vende tilbage til sin tidligere kurs.

I dag ser han dog Lydens By som et potentiale for vækst i Struer.

Lydbrandingens betydning for Struers vækst.

Lydensby formål er blandt andet at gavne byens vækst og synlighed på landkortet. Thorbjørn Jacobsen er dog enormt skeptisk overfor den effekt Lydensby, reelt har haft på Struer og borgerne:

”Jeg synes ikke man behøver at bruge op mod ti millioner om året på Lydensby projektet, og jeg vil gerne stille kraftigt spørgsmålstegn ved hvilken effekt det har haft – om nogen overhovedet” 

Han peger på, at befolkningsvæksten i gennem de seneste år har været faldende, og det mener han er et klart tegn på at Lydens By ikke har haft nogen effekt på Struer. 

Men for Thorbjørn  Jacobsen handler det ydeligere om transparens fra Kommunens side - hvad går pengene specifikt til? - ”Det er fuldstændig ugennemsigtigt for borgerne hvilke resourcer der går i det” siger han.

Og det er ifølge Thorbjørn dybt problematisk, når der hvert år hældes flere millioner  kroner i Lydens By, samtidig med at effekten ikke er tydelig.  

Men er der egentlig en målbar effekt? Ifølge VisitDenmark var 2024 et rekordår for turismen i Struer, hvor byen omsatte for 441 millioner kroner. Om turister trækkes til pga. Lydensby, naturen i Struer, eller det verdenskendte B&O, er svært at tyde.

Færch-fonden har samtidig investeret i flere lydprojekter, blandt andet et initiativ der skal tiltrække flere lyduddannelser til byen. Da fondens formål er at styrke hele Nordvestjylland, er det dog uklart, om investeringen skyldes brandingstrategien eller bredere regionale ambitioner.

Struer har også oplevet markante forbedringer i erhvervsklimaet. I 2024 placerede Dansk Industri kommunen som landets 10. mest erhvervsvenlige kommune – en stor stigning fra plads 67 i 2020. Og i år har SMV-Denmark placeret Struer på en klar første plads. Om den positive udvikling direkte kan tilskrives Lydens By, er svært at sige.