I vintermånederne spøger det i landsbyen: ”Dejret risikerer at blive en spøgelsesby, hvor folk kun bor få måneder om året”

I et smørhul mellem strand og lange skovsletter finder man Dejret. Byen består af sparsomme 76 boliger, og en charmerende lille hovedgade. Det første der fanger ens øjne, er slidte til-salg-skilte og mørke vinduer. Byen virker affolket.  

Ifølge flere lokale beboere, bliver mindst 13 ud af de i alt 76 helårsboliger brugt som sommerhuse. Det kan ses på vandværket, at forbruget på flere af husene er ikke-eksisterende størstedelen af året.  

"Flere af de huse som er blevet opkøbt står tomme, fordi de bliver brugt som sommerhuse i strid med loven", påstår Erik Lykke 

Erik har været vandværksformand i mange år, et virke hvor det er svært ikke at lægge mærke til, hvis nogen konsekvent sjældent bruger vand.   

”Jeg har jo altid været bevidst om, at nogle af husene ikke er beboet fast. Og at de derfor ikke bruger så meget vand. Jeg synes det er selvisk, at de ikke bekymrer sig om, hvordan byen påvirkes af det. For dem er det bare vigtigt, at de kan få et sommerhus så billigt som muligt.” 

Ingen lån, ingen bolig 

Forklaringen på hvorfor visse helårsboliger ender som sommerhuse i Dejret ligger ikke kun i, hvordan de bliver brugt. Den ligger først og fremmest i, hvem der overhovedet får lov til at købe helårsboligerne. Her peger både eksperter og lokale borgere på den samme synder. Nemlig finansieringen.  

Jens Bjørn Andersen, en århusianer, som flyttede til byen for 25 år siden, kender alt til de bekymringer, som byens borgere meddeler. Han har nemlig oplevet konsekvenserne af dem på egen krop, da han med stort besvær solgte sin bolig i Dejret.  

“Min karriere gik godt, og da jeg havde økonomisk overskud, valgte jeg at købe en grund med bedre udsigt, der ligger nede mod Knebel.  

Men for Jens Bjørn standsede drømmen om den nye bolig brat, da han skulle låne penge til at bygge hus på den nye grund. På trods af sit store økonomiske råderum var beskeden fra banken, at det gamle hus skulle sælges, før han kunne låne. Skæbnen ville, at huset endte med en liggetid på over 450 dage.  

“Jeg følte mig nærmest stavnsbundet, fordi jeg ikke kunne komme videre med mit liv”, fortæller Jens.

I Danmark har bankerne ikke pligt til at udstede realkreditlån. Når der er tale om realkreditlån, er pengeinstitutterne underlagt forskellige regler. Før et lån kan udstedes, skal bankerne have en vis sikkerhed i, at de kan få deres gæld dækket i tilfælde af, at låntageren ikke kan betale tilbage. Her taler man om, at banken skal have pant i ejendommen. Det betyder groft sagt, at ejendommen skal have en tilstrækkelig værdi, for at banken kan sikre deres penge retur.

En genganger i yderområderne 

Ifølge Marc Lund Andersen, som er cheføkonom i Boligøkonomisk Videnscenter, ser man typisk fænomenet om, ikke at kunne låne penge i yderområder over hele landet. At realkreditinstitutterne afviser lån, fordi en bolig vurderes at befinde sig i et område, hvor risikoen er for høj. 

Det var Jens Bjørns opfattelse, at en afgørende faktor for, at hussalget trak i langdrag, skyldtes at interesserede købere ikke kunne optage lån. Banken afviste dem på stribe.  

“Det er samme historie, vi hører igen og igen på de her kanter. Det er de færreste, der gider renovere deres hus for 800.000 kr., ligesom vi gjorde, når det ikke ændrer husets værdi”, udtaler Jens Bjørn.

Han havde en forventning, at de penge han havde smidt i huset til renovering ville opveje husets salgspris. Det viste sig ikke at være tilfældet, da huset blev solgt til 1 mio., hvilket var samme pris, han selv købte det til i sin tid.  

Når helårsboligen bliver det nye sommerhus 

Det er som udgangspunkt ulovligt at bruge en helårsbolig som sommerhus, fordi lovgivning sikrer at boliger, der er beregnet til helårsbeboelse, fortsat står til rådighed for fastboende. Reglerne findes primært i Lov om boligforhold og i nogle tilfælde af Planloven.   

Formålet er at modvirke, at landsbyer og lokalsamfund mister fastboende, samt at bevare grundlaget for skoler, foreninger og lokale erhverv. Derfor må en helårsbolig som udgangspunkt ikke tages i brug som sommerhus uden kommunens tilladelse.  

Ifølge en rapport fra CRT, er anvendelsen af helårsboliger som sommerhuse ikke et enkeltstående problem, der begrænser sig Mols. Ifølge undersøgelsen er deltidsbeboelse et stigende problem i flere kystnære landsbyer landet rundt. Deltidsbeboelse dækker over helårsboliger i landdistrikter, som enten bruges som sekundære boliger, fritidsboliger eller sommerhuse.  

Helårsboligerne er oftest billigere end sommerhuse. De mennesker der køber husene til sommerhusanvendelse, har typisk en større formue end de lokale beboere, viser kvantitative data fra rapporten. Den store formue betyder, at de ikke har samme udfordringer ved at optage lån. På den måde bliver disse helårsboliger en billigere vej til at realisere drømmen om et sommerhus. 

Sæsonbetonet vandforbrug 

I forhold til Dejret indikerer tallene fra vandværket et muligt tegn på, at flere af husene benyttes som sommerhuse. Det er dog svært at sige med sikkerhed, på trods af at vandmålerne viser et usædvanligt lavt vandforbrug i visse husstande sammenlignet med naboerne. Der kan være flere årsager til dette, og det beviser ikke de lokales beskyldninger, men modbeviser dem heller ikke.  

Uanset hvad har der gennem de seneste årtier foregået en folkeudvandring fra byen. Erik Lykke frygter, hvis udviklingen fortsætter, at det vil få fatale konsekvenser for lokalsamfundet. Han frygter især, at det vil ende med, at han bor i en spøgelsesby.  

”Det der gør mig vred, er at den landsby, jeg nu har været en del af i 64 år, risikerer at blive til et ”ikke - samfund” en spøgelsesby, hvor folk kun bor få måneder om året. Jeg frygter at alt det vi sætter pris på ved at bo på landet altså nærheden og fællesskabet vil forsvinde. For det kræver jo at der er nogen til stede.” 

Et udfordret lokalt erhvevsliv

Det kan have sine fordele og ulemper at drive virksomhed i en landkommune. Slagter Kruse har drevet slagterbutik gennem flere årtier i byen Tved, der ligger nær Dejret. I 2023 måtte han dog dreje nøglen om til sin fysiske forretning. I dag er han stadig slagter og mærker fortsat udfordringerne ved erhvervslivet i landsbyen.  

”I sommermånederne og omkring højtiderne mange fordobles omsætningen, men resten af året er der ofte stille. Turisterne giver en ekstra indtægt, men de har også givet nogle huller i hverdagen”, fortæller Kruse   

Når helårsboliger står tomme størstedelen af året, påvirker det den daglige kundestrøm og butikkernes stabile indtægtsgrundlag. I Tved, hvor Kruse bor, er der lidt mere liv sammenlignet med Dejret. Men han oplever, at det generelt er blevet sværere at drive virksomhed i området. 

Et skridt på vejen 

Vandværksformanden, Erik Lykke, har gennem flere år forsøgt at få kommunen til aktivt at reagere på de ulovlige sommerhusanvendelser af boligerne i Dejret. Hans oplevelse er et eksempel på, at kommunens håndhævelse af reglerne i praksis er meget begrænset. Han bliver bedt om at udlevere adresser, da han italesætter problemet overfor Sanne Atterman, som er nuværende chef for teknik og miljø i Syddjurs kommune.  

”Jeg synes ikke det er rimelig at en myndighed går ind og beder en borger om at agere som stikker. Det er jo fuldstændigt sygt, at de kan fuldføre deres arbejde, medmindre de har en stikker, til at gøre det for dem.” 

Kommunen bekræfter, at problemet er kendt i området, men at der først fra 2026 er afsat midler til at styrke kontrollen med helårsbeboelse. Det betyder at Dejrets borgere i flere år har stået alene med bekymringen, uden at kommunen eller andre myndigheder har grebet ind.  

“Byrådet har i de seneste budgetforhandlinger afsat 600.000 kr. og derefter 300.000 om året til at håndhæve de lokalplaner, der indebærer krav til helårsbeboelse”, siger Lars Høeberg, der er chef i kultur og planlægning i Syddjurs kommune.  

Kommunens plan er først at fokusere på Ebeltoft, da det er der, hvor problemet er størst. Afsættelsen af budgettet viser at der nu er politisk vilje til at imødekomme problemet og et skridt på vejen. I hvilken grad initiativet hjælper, kan kun tiden vise.  

Ifølge Curt Lilliegreen, som er direktør for Boligøkonomisk Videnscenter, findes løsningen i lokalt tilpasset reguleringer. Det samme politiske initiativ kan være en hjælp i et område og destruktivt for i et andet. I områder som Dejret kan deltidsbeboelse affolke samfundet, mens det i andre områder kan redde huse i forfald. Derfor skal kommunerne tage højde for det specifikke område, for at kunne vurdere, hvorvidt håndhævelser giver mening.  

Curt Lilliegreen peger desuden på, at ændringer i finansieringssystemet er essentielle, hvis de begrænsede låneforhold i landdistrikterne skal forebygges.  

“Hvis man kan gøre det mere attraktivt for kreditinstitutterne at udlåne boliglån til boliger i landdistrikterne, ville man nemmere kunne tiltrække de borgere, der rent faktisk vil bo der”, siger han.