Jakob Clausens waders giver superkræfter

“Når jeg tager mit tøj på hernede, føler jeg, at jeg er mere værd, end når jeg ikke er fiskehandleren.”

32-årige Jakob Clausen har netop smidt de skrigorange waders.

De hænger stadig våde og tunge fra morgenens arbejde. Sammen med en blå hættetrøje og en rød hue udgør de uniformen i P. Clausens Fiskehandel.

Men for Jakob, som er ejer af fiskehandlen, er det mere end arbejdstøj.

Han tager plads i kontorstolen, der står placeret ved en væg dækket af falmede fotografier. Men selvom billederne er matte i farverne, er de tydelige i deres betydning. De minder ham om dengang hans far ejede forretningen – og om den støtte faren stadig giver ham i dag.

“Jeg synes ikke altid, at jeg er tilstrækkelig. Men det giver nogle muligheder og superkræfter at trække i et slags kostume, som vi tager på hernede,” siger Jakob og retter på den røde tophue.

Som barn og teenager var Jakob ikke særlig udadvendt, men tiden som ejer af fiskehandlen, har lært ham at slå i bordet, når noget er meningsløst eller uretfærdigt.

Chef i gummistøvler

Nede i butikken er medarbejderne i fuld gang, og den uformelle tone er tydelig.

”Jakob er lige oppe og 'læse mails',” siger en ung medarbejder, mens hans fingre laver citationstegn – en bemærkning der afslører den afslappede og drillende tone mellem dem.

Fra en lille højtaler flyder musik ud i lokalet, mens frikadellerne steges og fiskene renses.

Fra bagenden af forretningen kommer Jakob gående. Gummistøvlerne rammer gulvet i korte, tunge skridt. På vejen giver han de unge medarbejdere et kærligt klap på skulderen.

Han stopper kort, pakker en pose med fiskefrikadeller og går ud til vejarbejderne foran butikken.

“Der er ikke noget, en delle ikke kan klare,” siger Jakob og går mod sit kontor.

Foran døren til kontoret har en brandslukker sin faste plads som dørstopper. Unge hoveder dukker op i døråbningen med jævne mellemrum: ”godmorgen!”, ”hva´ så, er du frisk i dag?”, ”hvad skulle de løg der?”.

For Jakob er det vigtigt, at hans medarbejdere har det godt. Han ser sig selv i dem og ønsker, at de vokser i takt med deres tid i butikken. Ligesom han selv har gjort det.

“De skal lære at dedikere sig til et miljø, der er anderledes, og hvor man gerne selv må være anderledes. Det synes jeg er en kæmpe gave hernede, også for mig selv.”

Han peger hen mod live-transmissionen fra overvågningskameraet fra disken, hvor de tre orange waders bevæger sig hjemmevant mellem fisk og kunder.

”De tør næsten ikke at sige hej første gang, man møder dem, men når de går herfra, har de udviklet sig, fordi de får nogle succesoplevelser med herfra,” siger han uden at fjerne blikket fra skærmen.

Det er i de øjeblikke – når han ser sine medarbejdere folde sig ud – at de orange waders begynder at ligne noget, der minder om superkræfter.

”Jeg er mere en forælder, end jeg er leder.”

Videreførelsen af en tradition

Han læner sig tilbage i kontorstolen, så tophuen rammer et af billederne bag ham.

Kontoret er pyntet med fotografier af Jakobs far, Søren. Faren fylder ikke kun på kontoret. Han udfylder også en helt særlig plads i Jakobs hjerte.

Da faren blev syg i 2007, overlod han forretningen til Jakobs søster og svoger. På få år gik butikken fra solid til underskud.

Jakob kunne mærke, hvor hårdt det ramte faren, at se sit livsværk smuldre.

Derfor rettede Jakob ryggen og besluttede sig for, at han var klar til at føre traditionen videre.

Som 22-årig overtog han forretningen og blev den femte generation i P. Clausens Fiskehandel – Danmarks ældste fiskehandler.

Det var dog ikke planen.

”Jeg ville egentlig gerne være journalist – det havde altid været min drøm,” fortæller han.

Men dagen før optagelsesprøven på Journalisthøjskolen opgav Jakob sin drøm, for i stedet at møde op i fiskehandlen og meddele, at han var den nye ejer.

“Jeg gjorde det for min far, men i dag er jeg taknemmelig for, at jeg gjorde det.”

At finde styrken igen

En tirsdag morgen gik Jakob alene rundt og pyntede butikken, så den stod skarpt til de tidlige kunder. Hylderne blev klargjort og isen lagt på disken.

Pludselig blev kroppen for tung til benene. Hans verden gik i stå, og han knækkede sammen på det våde stengulv.

Ind ad forretningens glasdør kom far Søren. Han hjalp sin søn op på kontoret, hvor Jakob satte ord på den knude, han havde i maven.

“Jeg fortalte min far, at jeg ikke kunne være i det mere. Det var for hårdt for mig,” siger han.

Jakob blev beordret af sin far til at tage et par dage væk fra butikken. Han gav ham nøglerne til fiskehandlen og kørte hjem.

På tredjedagen kom Jakobs kæreste, Mathilde, ind på soveværelset, hvor han havde ligget i mørket, siden han kørte hjem fra fiskehandlen.

“Hun bad mig om at tage tyren ved hornene – altså at tage hånd om det, der pressede mig – fremfor at give afkald på forretningen. Og det var ligesom at få luft igen.”

Samme dag kørte han tilbage til Clausens Fiskehandel.

I en hverdag hvor Jakob er noget for medarbejderne, branchen, kunderne og fiskene, er Mathilde noget for ham. Det er hende, der gør det muligt at trække i wadersene, og minder ham om, at styrken ikke kun findes i arbejdstøjet.

En vigtig støtte

Jakob fandt sammen med Mathilde for seks år siden, og i dag har de tre børn.

”For mig er Mathilde alfa og omega. Hvis hun ikke er der, så falder hele korthuset,” fortæller han i et bestemt toneleje.

Da han overtog familiens forretning, var det i mange år den, som blev prioriteret. Men da Jakob blev far for første gang, gik det op for ham, at der var noget større i livet end Clausens Fiskehandel.

"Jeg vil beskrive mig selv bedst som far. En far som er hjertevarm og fyldt med kærlighed.”

Glæden blæste den unge fiskehandler omkuld, og rollen som far er i dag førsteprioriteten i Jakobs liv.

“Det har taget mig mange år at overbevise mig selv om, at jeg godt må gå hjem. Men når jeg går hjem i dag, så handler resten af dagen om min familie.”

Selvom Jakob finder styrke i de orange klæder, så er det hjemmefronten, der gør det muligt for ham at være noget for andre.

Mere end bare fisk

Når Jakob trækker i wadersene, handler det ikke kun om fisk og skaldyr. Det handler om at skabe værdi og glæde. Derfor er han ikke bange for at gå forrest i sager, han tror på.

For næsten to år siden valgte Jakob at stoppe salget af opdrættet fisk, hvilket gjorde ham og forretningen til en frontløber på en forandring i branchen.

“Godmorgen Aarhus, for satan!” siger Jakob på skærmen på Facebook. For kunderne er han blevet et velkendt ansigt, og tilstedeværelsen i butikken betyder derfor noget for nogen.

Armbevægelserne er store, og han giver seeren en dans i de orange overalls, mens han fortæller entusiastisk om onsdagens ferske fisk i butikken.

Forretningen er blevet et brand, som man kan købe sig ind på med kasketter, t-shirts, huer og kopper, som ligger på butikkens hylder.

Jakobs ønske er at udbrede visionen og påvirke branchen i en mere miljøbevidst retning.

"Jeg har i mange år kæmpet for fiskene. Så jeg håber, at vi kan være med til at ændre måden, man gør tingene på.”

Han kigger ud ad de let støvede vinduer og bliver stille et øjeblik.

“Jeg føler, at jeg har en mening, der kan gøre en forskel, og jeg tør være uenig med folk. Det er en af de største succeser, jeg tager med herfra.”

I baglokalet hænger wadersene klar til den næste dag.

De har fyldt ham med mod, og givet ham en rolle.

Men når de hænger der alene, er det ikke længere sikkert, at det er dem, der gør forskellen.