
'Jan No Hair'
Ved et busstoppested foran Trøjborgcenteret sidder Jan Petersen ved middagstid en septemberdag. Det gør han hver dag. Det har han gjort de seneste otte år. Han tager en tår fra flasken ved siden af ham og fortæller:
At drikke en enkelt eller to flasker vodka og et par øl ved siden af – det gør jeg hver dag. Det har jeg gjort i snart otte år. Min krop har vænnet sig til det. Om morgen, når jeg vågner, har jeg det ad helvede til, men så går der et par timer, så får jeg abstinenser i stedet og ryster. Men efter sådan en halv flaske, så ryster man ikke længere. Ædru, det bliver jeg aldrig.
Jeg var så heldig, at min mor gik hen og døde, så jeg arvede en masse penge. 400.000 kr. Det er ni år siden. Så fik jeg fat i min lejlighed, men det står kommunen for i dag. Der skal jeg bo resten af mit liv. Nu er jeg 62 år. Min far døde fire måneder før min mor. Da han gik bort, blev hun pludselig alene i verden og døde. Det var deromkring, jeg begyndte at drikke.
Jeg har tre børn, men kun to tilbage. Den ene fik hjertestop på en cykelsti på vej i skole. Hun blev kun 24 år. Louise. Det er fem år siden. De to andre ser jeg ikke mere – Niklas og Sasha.

Jeg kendte en tatovør nede i Jægergårdsgade, som gav mig den her tatovering i ansigtet. Claus Husum - han var Europas bedste. Det gjorde vanvittigt ondt. Jeg har fået over hele kroppen – på benene, armene, over det hele. Men det er derfor, vi drikker; så mærker man ikke smerterne.
På min ene hånd står der ’hair’ – det er noget, jeg er blevet kaldt engang. Jeg havde hår ned til røvballerne, så jeg kunne tørre røv i det. Det kunne man se på farven, at jeg gjorde dengang. På den anden hånd står der ’no’, fordi jeg blev klippet. Så nu kalder de mig ’Jan No Hair’. Heroppe står der ’ACAP’ – det betyder ”alle pansere er nogle svin”.
Jeg har Podagra i mine fødder. Det er en gigtsygdom, der sidder i storetåen. Det gør afsindigt ondt. Jeg går, som om jeg har brækket benet. Engang var vi i byen, og så var der en der trådte på min fod. Jeg har aldrig banket en, som jeg bankede ham. Aldrig. Han fik så mange tæsk, at han ikke kunne gå. Jeg ringede selv efter Falck.
Jeg skal ikke sidde i spjældet, det har jeg ikke tid til. Jeg kom ind for vold i et halvt år. Jeg sad på en afdeling i Nørre Snede med 19 andre. Jeg har siddet inde to gange, begge for vold. Jeg blev løsladt for fem år siden. Nu holder jeg hænderne for mig selv. Jeg snakker mig ud af det. Det er bedre bare at gå sin vej. De tager friheden fra en i spjældet. Jeg er blevet klog, men sjældent rig.