"Jeg føler, at han taler til mig": Til årsmøde i det lilla fællesskab
Klapsalver, musik og lilla lys skaber rammen om fælles øjeblikke til Moderaternes årsmøde
”Velkommen” og smil blev medlemmerne af Moderaterne mødt af ved ankomsten til Aarhus Congress Center denne martsformiddag. De lilla farver på bannere, merchandise, den lille scene i foyeren, rundstykker og kaffe. En mand smører roligt smør på sit rundstykke og taler lavmælt med det, der ligner hans kone.
Aktivister ved indgangen
”Hvem er det der? Vi skal have dem væk”, siger en af de ansatte til en kollega. Fire personer med skilte og balloner så store som gymnastikbolde står foran indgangen. Der står ”Remigration er den MODERATE holdning” og ”Remigration er kærlighed”. Inde i foyeren har de fleste allerede fundet plads i små klynger, og kun dem, der kommer senere, lægger kortvarigt mærke til aktivisterne ved døren. Politiet, der i forvejen er til stede, guider demonstranterne roligt ud.
Når lyset dæmpes, falder roen
Klokken 9.29 går dørene til salen op, og folk begynder at sive ind mod salen, hvor musikken strømmer som et dæmpet bagtæppe. ”Vil du med ind?”, spørger en kvinde med mørkt hår manden ved sin side. Manden tøver. ”Jeg skal lige have min frakke af”. Men han ombestemmer sig. Beholder sin frakke på og går alligevel med kvinden hen mod indgangen til salen.
Inde i salen hænger lilla og hvide bannere fra loftet langs væggene, alle med samme tekst. Moderaterne. Som flere og flere kommer ind i salen, blander musikken sig med summen fra de mange fremmødtes samtaler. Lyset dæmpes og på scenen går Moderaternes partisekretær Jonas Juul Bisserup Bechfeldt. ”Kære alle sammen Velkommen til Moderaternes årsmøde 2026”. Med ét fyldes rummet af klapsalver fra de mange medlemmer som et signal om, at nu er årsmødet i gang.
En ung kvinde, Moderaternes folketingskandidat Caroline Stage, vugger sit barn i armene under talerne, og fotografer bevæger sig rundt omkring i rummet. Mellem talerne bevæger folk sig ind og ud af salen, der i en form for stilhed er i konstant bevægelse.
Under talerne er der en koncentreret ro. Når en pointe rammer rigtigt, klappes der. Nogle udråber et kort ”Ja!” og andre jubler ”wuhuu”, før stilheden igen sænker sig. Der bliver klappet meget – som om publikum anerkender talerne og de takker, der bliver givet.
”Jeg føler, at han taler til mig”
Midt i dette fællesskab står Sámal Lamhauge fra Ulfborg i Vestjylland. På trods af at have været medlem af partiet fra dets spæde start i 2022 er dette hans første årsmøde. Han er taget afsted på egen hånd. ”Der, hvor jeg er, er vi ikke så mange”, siger han. ”Jeg føler mig lidt alene politisk”.
”Moderaterne er Lars og Lars er Moderaterne” mener Sámal Lamhauge, der tvivler på, at partiet ville eksistere uden Lars Løkke Rasmussen. Det høres i de ekstra lange klapsalver og stående bifald, da Lars Løkke Rasmussen endnu engang vælges som partileder for Moderaterne.
”Jeg føler, at han taler til mig”, siger Sámal Lamhauge og forklarer sin begejstring for partileder Lars Løkke Rasmussen. Han identificerer sig med Lars Løkke Rasmussens politiske holdninger. ”Jeg er ikke enig i alt, men det er Lars, jeg er mest enig med”. Derfor er Sámal Lamhauge medlem af Moderaterne.
Det lilla rum
Det lilla lys, lilla bannere og skilte bliver i partilederens tale beskrevet som ”det lilla rum” med en særlig energi, der opstår, når medlemmerne er samlet. Fra stolene længst tilbage i salen virker det lilla lys ensartet, som et blødt lag over publikum.
I dette rum er fællesskab et gennemgående tema i talerne til medlemmerne af det endnu unge parti i dansk politik. Det kommer især til udtryk ved fællessangen, hvor alle rejser sig. Ikke alle synger, men alle står.
Et blik mod Vestjylland-bordet
Håbet havde været at sidde ved Vestjylland-bordet, men der var ikke plads til Sámal Lamhauge, der ellers havde planer om at udvide sit politiske netværk. En forventning om et politisk fællesskab, hvor han kan spejle sig i andre og deres holdninger.
Blikket glider af og til mod Vestjylland-bordet. Mest som en påmindelse om, at han stadig vil derhen. Selvom han ikke kender så mange, er der muligheder for, at Sámal Lamhauge kan skabe et politisk netværk med andre vestjyder.
”Jeg prøver igen senere”, siger Sámal Lamhauge og bliver siddende.