”Jeg føler nærmest hele meningen med livet er at få børn”

”Jeg har lige fået nyt job hos en sædbank, som hedder Cryos,” fortæller Lea, mens hun studerer min reaktion. 

Hun synes altid, det er sjovt at fortælle om sit nye job til folk.

Folk er ofte ret forbavsede af en eller anden grund. Men Lea ville have et studiejob, og da jobbeskrivelsen hos en sædbank indebar, at man skulle kunne tale fransk, var der ingen tvivl – det skulle prøves.

Lea trækker sin cykel langs fortovet på vej hjem efter at have spist en ”BMO” med sin veninde på David Bread Head. Hun smiler mod solen, der for første gang titter frem efter en lang vinter. Der ligger stadig snedynger rundt i byen, som ikke er tøet op endnu.

”Det betyder jo alverden for de mennesker, der får hjælp,” fortæller Lea.

Takken kan somme tider virke meget ufortjent, når Lea blot synes, at hun har svaret på få simple spørgsmål, der ikke krævede det store af hende – det er jo bare hendes job.

”De spørger om alt muligt. De har så mange ting, de skal forholde sig til! Anonym eller ikke anonym, kvaliteten af sæden (eller ‘strå’, som de kalder det i branchen), alder på donor, donors uddannelsesniveau, stamtræ for donor, sygdomshistorik for donor og donors familie, og så selvfølgelig prisen for et ‘strå’.”

”En fra regnskab har engang fortalt mig, at hun har lavet en faktura på en halv million.”

Lea er midt i tyverne, og hun er ikke i tvivl: Hun vil gerne have børn – altså en dag i fremtiden.

Nogle gange føler hun nærmest, at ”hele meningen med livet er at få børn,” siger hun og griner lidt ved sig selv.

”Jeg ved, at man taler meget om faldende fertilitet for danskerne, og at det er sværere, jo ældre man bliver.”

”Jeg tror, det er noget, unge tænker på, men mit job får mig ikke til at føle håbløshed – tværtimod. Tænk på al den hjælp, man kan få. Jeg hjælper folk hver eneste dag, jeg arbejder. Det kan man kun blive optimistisk af – det gør jeg i hvert fald! Prøv at tænk, hvis man levede i 1881; så var der ingen hjælp at hente.”