"Jeg tror sgu jeg er blevet skudt"

”Kom ind i morgen, det er ikke akut” lyder akutlægens vurdering. I den anden ende af røret tænker venindens mor det samme. Pigerne er nok bare fulde og fjollede. I soveværelset i mørket taster Cecilie en besked til sin kæreste med en lidt anden klang.

”Jeg tror sgu jeg er blevet skudt”.

At vokse op i Horsens er fint. Men det går lidt an på hvilken side af byen du kommer fra. Der er de rige børn som får 200.000 kroner i konfirmationsgave og altid har den nyeste iPhone. Der er ham, som er i plejefamilie fordi faren er i fængsel og moren har begået selvmord. Og så er der dem som Cecilie. Dem som er sådan lidt midt imellem det hele.

Når man er ung i Horsens, tager man i byen før det er lovligt. Det samme gør hun og veninderne en aften i 2019. Hun er 17 og heldet er ikke med dem den aften, for der er ingen der gider at lukke de unge piger ind. Heldigvis vil en mor til en i gruppen gerne hente dem. Trods den fejlslagne bytur er humøret højt. Så højt, at da der lyder et brag og Cecilie smågrinende udbryder ”Av for helvede” er der ingen der tror, at der er sket noget alvorligt. Nej, det var nok bare den der sorte bil, der kørte forbi med rungende bas pumpende ud ad vinduerne, som har kørt over en sten, som så må have ramt Cecilie i baglåret.

For godt nok er der en del kriminalitet i Horsens, men da ikke så meget, at en gymnasiepige bliver ramt af skud fra et haglgevær mens hun krydser vejen ved Falck stationen.

Da hun sætter sig ind i bilen, kan hun godt mærke at smerten tager til og hjemme hos veninden er hun i tvivl om, om hun har tisset i bukserne. De er nemlig helt våde, men kun på det ene lår.

”Piger, nu smider jeg bukserne og så kigger i fandme på det!” griner Cecilie til veninderne. De er alle stadig overbevist om, at det må være en sten der har ramt hende. Derfor er der heller ikke meget panik at tyde, da venindens mor ringer til akutlægen første gang.

Men inde i låret sidder et blyhagl fra et haglgevær. Det er først efter Cecilie har ligget hele natten med det solidt plantet under huden, at alvoren går op for veninderne, hende selv og den før skeptiske akutlæge.

Trods oplevelsen som i landsdækkende medier bliver omtalt som drive by-skyderiet i Horsens føler Cecilie sig stadig tryg i byen. Og selvom Horsens er landets syvende største by, spreder rygterne sig hurtig, som i et lille landsbysamfund, da hun to år efter skyderiet får amputeret sit højre ben til kræft. Det er nok blyhaglet de ikke fik ud i tide, der har givet hende cancer.

Rygter tager sjældent højde for de små detaljer. Så som at haglet sad i Cecilies venstre lår.