“Jeg vil være en mor og ikke en veninde for hende” - Mathilde skiftede Bali ud med barsel

”Hvor stor er Wilma?”, spørger Mathilde, og svaret bliver vist med to små arme, der er strakt så højt op de kan. Duften af en sød og floral parfume sætter sig insisterende i næseborene i den lille treværelseslejlighed i Holstebro. 

Ved døren står to par sko på størrelse med mariekiks. Længere inde i stuen står et lyserødt legebord, få meter fra et boldbassin fyldt med bamser og billedbøger.

Resten af rummet er knapt så farverigt indrettet. På tv-møblet står to figurer i solid eg. På spisebordet står en tom frugtkurv omkranset af fire slidte plastikdækservietter. Den sparsomme og praktiske indretning vidner om, at der her bor et lille barn. 

Ganske vist. Her bor Mathilde på 21 år sammen med sin snart 11 måneder gamle datter, Wilma. 

Erkendelsens øjeblik 

Hvis man vil være ung forælder, er man jo i sin gode ret til det. Sagen er bare den, at Mathilde ikke helt havde planlagt, endsige regnet med, at hun skulle blive mor som 20-årig. Ligesom mange andre unge var Mathilde i gang med sit første sabbatår. Hun skulle ikke længere finde på fraværsårsager eller stresse over eksamener. Blot fri og klar på det næste eventyr i hendes liv.

Cravings og kvalme var dog ikke på Mathildes sabbatårs-bingoplade: “Jeg var på ferie med mine veninder i august 2024. Jeg havde det lidt dårligt, men troede bare det var den tyrkiske mad”. Madens skyld var det ikke. 

I december samme år mærkede hun et let spark i maven, og som 20-årig står Mathilde nu og har direkte øjenkontakt med de to streger, der indikerer en positiv graviditetstest.

Kun et ord stod klart:

”Fuck!” 

”Jeg var sådan: shit, det er en kæmpe omvæltning. Jeg var nærmest i chok.”, fortæller Mathilde. 

”Jeg var over 12 uger henne, så jeg kunne kun få en senabort”, siger hun og retter blikket mod Wilma. ”Men dét er ikke ligefrem, fordi det er noget, jeg har lyst til.”

Grænsen for abort i Danmark var på det tidspunkt 12 uger. Bikini og liggestol står nu til, at blive byttet ud med sparkedragt og barnevogn. 

En rigtig rækkefølge? 

Det raslende nøglebundt, der før lå på spisebordet, har nu bevæget sig ind i munden på Wilma. Mathilde tager nøglerne ud af den nysgerrige mund, og erstatter dem med et par kiks. 

”Jeg har ligesom kunne holde liv i et lille væsen. Kun mig. Det synes jeg er vildt. Det betyder meget for mig, at Wilma har det godt, og at jeg er den, der gør, at hun har det godt.”, siger Mathilde. 

I Danmark var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i 2024 30,3 år, og er de sidste 15 år kun steget, ifølge Danmarks Statistik. Mathilde trodser dermed en ellers stigende tendens.

”Jeg vil jo sige, at det er lidt af en skam”, siger Mathilde om aldersstigningen for førstegangsfødende. “Når hun er 10, så er jeg 30. Når jeg er 40, så er hun 20. Forhåbentlig kan jeg da være aktiv med hende i mange år”.

Mange ønsker en karriere og en stabil økonomi inden de stifter familie. Det var også Mathildes plan a. 

Uventet kom plan b på banen. Studiet blev udskudt, men hun opnåede dog en anden læring, der ikke kan findes på nogen uddannelse – nemlig at skulle opfostre et barn. 

Til september starter Mathilde på fysioterapeutuddannelsen på VIA University College i Holstebro. Til den tid er Wilma forhåbentlig godt etableret i sin vuggestue, hun begynder i til april.

Oprindeligt og ideelt ville Mathilde have haft det omvendt. 

”Jeg ville gerne have været færdiguddannet og have en stabil indkomst inden. Nu tager jeg det bare i en helt anden rækkefølge.” 

Mor ≠ intet ungdomsliv 

Unge mennesker i et moderne samfund har ting, de skal nå. Og helst inden de skal være mor eller far. Karriere, uddannelse, selvrealisering er alle buzzwords, der hører en moderne – og i manges øjne, rig – ungdom til. Men Mathilde lader ikke titlen som mor sætte begrænsninger for hendes ungdomsliv. 

“Jeg kan godt lide at tage ud en hverdagsaften med pigerne og drikke en øl eller et glas vin... Det gør jeg stadigvæk, bare på en helt anden måde”

Og hun får – med hjælp – tingene til at fungere: 

“Enten er vi herhjemme, ellers tager jeg over til mine veninder, og så kommer min mor og passer i de timer, jeg er væk”. 

Frygten for at miste friheden bliver dermed gjort til skamme: ”Jeg skal til Aalborg Karneval i næste måned, så min mor passer Wilma.”

Lige præcis støtte og forståelse fra hendes tætteste er en stor hjælp for hende. Med den hjælp slipper hun for at stå overfor ultimatummet; skal jeg være ung eller skal jeg være mor? 

”Min mor går meget op i, at jeg stadig skal være ung og få lov til at gøre det, som andre unge også laver”, fortæller Mathilde. 

Wilma frembringer en høj latter, idet hun får øje på sig selv i refleksionen fra den sølvlakerede frugtskål. ”Hvor er Wilma?”, spørger Mathilde mens Wilma peger på skålen, der viser hendes glade ansigtsudtryk. 

Wilma sidder bekymringsfrit på spisebordet, tryg ved den støtte hun har – ikke den der mangler. 

Fravær og nærvær 

I det nuværende familieportræt er Wilmas far ikke i billedet. Til trods for dette, nyder både Wilma og Mathilde godt af farmor og farfars tilstedeværelse, og de ser på regelmæssig basis til hinanden. Det er begrænset, hvor meget de hører fra Wilmas far. 

“Han skriver nogle gange. For eksempel skrev han: “Godt nytår! Håber I har det godt””.

Mathilde insisterer på, at Wilma ikke skal skuffes, ligesom hun selv blev, da hun fik at vide af Wilmas far, at han ikke ville være en aktiv del af hendes liv - “Jeg har aldrig sagt, at han ikke må besøge hende, men han skal ikke være en svingdør for hende”. 

Til trods har Wilma fire forskellige faddere – Mathildes fire bedste veninder. Selvom Mathilde frygtede at blive ekskluderet af hendes omgangskreds, omfavnede de hendes bekymringer, og fik hende til at føle sig set.

“Jeg var jo bange for, at mine veninder ville lave ting uden mig og tænke, at hun jo bare er sammen med sin baby. De har altid spurgt mig, hvor jeg så har kunne svare ja eller nej”.

Bekræftelsen har for Mathilde betydet, at hun kunne fortsætte sin ungdom med tætte veninder og et - næsten - almindeligt ungdomsliv.

Veninder på deltid, mor på fuldtid 

Mathildes sabbatår handler ikke længere om spontanitet og rejser med veninder. Selv hvis Mathilde kunne, ville hun ikke lave noget som helst om. Hun kunne ikke forestille sig, hvis Wilma ikke var i sit liv, fortæller hun.

Der er dog én ting, som hun misunder sine veninder for, og havde ønsket at opleve mere af: 

”Rejserne. Altså den obligatoriske sabbatårsrejse. Mine veninder har jo været alle lande rundt”.

Når Wilma er blevet ældre, hvor ordene ikke længere er lyde, og kravlen er blevet til skridt, ønsker Mathilde, at de to kan rejse sammen.

Mathildes oplevelse med fordomme om ’den unge mor’, som hun også selv havde inden sin graviditet, er noget hun nu kan afkræfte: 

”Bare fordi du er ung og mor, betyder det ikke, at du ikke har kærlighed for et barn” 

Mathilde har formået at balancere morrollen og ungdomslivet uden at skulle gå på kompromis. Der er ikke et facit på den gode mor, fortæller Mathilde, men der heller ikke et facit på, hvornår man er klar til at få børn.

Hun tager tingene som de kommer. Alligevel er der enkelte bekymringer som ung mor. Hun mener ikke, at den unge mor, er en mindre habil mor – det er lige så nyt for en mor på 30,3 år. Men der er en vigtig ting, Mathilde er bevidst om – relationen mellem Wilma og hende: 

”Jeg vil være en mor og ikke en veninde for hende”. 

Mathilde ønsker ikke en dynamik, hvor Wilma er i tvivl om hendes rolle.

”Jeg vil opdrage hende til at have respekt for mennesker og ikke være egoist. At jeg har muligheden for at kunne skælde hende ud på godt gammelt vestjysk”, siger Mathilde med et smil.

Alle forældre ønsker det bedste for sine børn. Mathilde har blot ekstra fokus på at opretholde den moderlige autoritet, på grund af aldersforskellen mellem de to. 

Ungdommen består 

Wilma bevæger sig nu hen til tv-møblet. De to træfigurer får en ny placering. Gulvet.

Ingen har sagt, at det skulle være nemt at blive mor – især ikke i en alder af 20 år.

Mathilde har fået etableret en hverdag, hvor hun både er mor for Wilma og en ung kvinde på 21 år, der stadig kan nyde et glas vin med veninderne.

Et rigt ungdomsliv er ikke nødvendigvis antallet af spontane byture eller stempler i passet. Selvom Mathildes start på voksenlivet afviger fra mange jævnaldrendes, er hendes ungdom ikke fattigere.

Rejserne har hun til gode, spontaniteten har ændret karakter og friheden er blevet struktureret, men ungdommen er ikke forsvundet. Den har blot fundet en ny måde at eksistere på.