Kaffe, glimmer og kampgejst på Café Mellemfolk

Klirrende kopper, hjemmestrikkede sweatre, børn på armen og en stemme i mikrofonen, der forsøger at overdøve summen fra baren. På Café Mellemfolk i Mejlgade er kvindernes kampdag allerede godt i gang. Rummet er pakket. Nogle står tæt ved baren for at kunne høre, andre presser sig sammen ved lange borde eller balancerer på højstole. Alle lytter.

På 1. etage er der proppet med mennesker; Små børn i slynger, par som lytter intenst, nogle strikker, andre snakker lavmælt med hinanden. De fleste lytter intenst til de ”Talks,” som Angela Herengt og Kirsi Tilk blandt andet har været med til at arrangere.

Rødstrømperne som inspiration

”We just had our first talk upstairs about the marxist view of womens opression and how it started,” fortæller Kirsi. ”The second one is gonna be about ´tradwife`culture.”

Siden 2020 har Kirsi været aktiv i Mellemfolkeligt Samvirkes feministiske gruppe.

”In 2020 we joined forces with other feminist groups and since then it’s gotten bigger, which is why we have the opportunity to do a whole day full of talks and demonstrations today.”

Kirsi, som oprindeligt kommer fra Estland, vil gerne have det også bliver en dag med lethed i stedet for vrede over at kvinder ikke er ligestillede med mænd endnu.

”We have come along way in terms of our rights,” siger Kirsi. ”That shoud also be celebrated.”

Ifølge Kirsi har aktivistgruppen ”Rødstrømperne,” fra 70’erne, været med til at ændre vores syn på ligestillingen i Danmark. Hun siger de banede vejen for dagen i dag. ”It’s a celebration of the women before us today,” siger hun.

I 1975 gjorde FN den 8. marts til en officiel international kvinde-dag, som siden er blevet markeret over store dele af verden - især i vestlige lande.

Dagen startede allerede klokken 12 med banner workshop, som foregår løbende med talks og ansigtsmaling. Klokken 17 til 18 er der demonstration med de nyligt lavede bannere. Aftenen slutter med feministisk musik quiz og karaoke.

Feministisk ansigtsmaling

Cafeen rummer flere etager; De besøgende kan derfor vandre frem og tilbage mellem talks om eks. ”Tradwifes,” som er et nyt fænomen der beskriver hjemmegående kvinder, som dyrker det moderlige og feminine.

Andre besøgende går ned til ansigtsmaling i underetagen, hvor Regina, også kaldet ”Tyrannosauros Regs,” på Facebook, maler de besøgende i alle regnbuens farver.

Regina mener, at kvindernes kampdag handler om samhørighed og fællesskab, hvilket er derfor hun har taget sin grå værktøjskasse med malergrej med.

”Hvis man nu ikke helt ved hvordan at man braser ind i et fællesskab, man ellers ikke er en del af, så er det her i hvert fald et, der er er åbent og siger at kom kom og leg med os,” siger Regina om hendes formål med ansigtsmalingen.

Med grønt kort hår og øreringe formet som en kvindekrop fanger hun hurtigt børnenes opmærksomhed.

”Du behøver ikke at kende nogen. Du behøver ikke at at kunne noget særligt eller vide noget - du må gerne bare komme og være med,” siger hun.

Rundt om Reginas hjørne, som kun fyldes op af hende selv og en ekstra stol til den næste modige som vil have glimmer på kinderne, er der fuldt gang i bannerworkshoppen:

· ”Fuck mænd VI ER IKKE LEGETØJ”

· ”GIRLS JUST WANNA HAVE FUNDAMENTAL RIGHTS”

· ”SMASH THE PATRIARCHY”

Børn, teenagere, mødre og (enkelte) fædre er med til bannerworkshoppen i stueetagen, men der sidder stadig flest oppe ved talks ‘ene.

Når man rykker sig op på 1. salen, er man nødsaget til at undskylde til alle på sin vej, fordi ens fødder ikke kan undgå at træde på andres. Stedet er proppet.

"Tradwifes"

I mikrofonen er der en højttalende kvindelig stemme, som fortæller om hvordan den såkaldte ”tradwife” kultur er med til at ødelægge feminismen som vi kender den, da den ikke opfordrer kvinder ud på arbejdsmarkedet, men ”stiller tiden TILBAGE til 1950’erne,” hvor kvinder blev forsørget af deres mænd og ´bare´ gik hjemme.

Efter kvindens talk om husmødre, er det tid til spørgsmål. Bagerst i rummet forstummer spørgsmålene af kaffemaskinens summen og den lavmælte snak af mennesker, som siger de er enige eller i hvert fald ikke italesætter deres uenighed.

Snart er der demo

Efter talken spreder der sig en stemning af forventning. ”Kom skat vi skal nå at have ansigtsmaling inden demoen går i gang,” siger en mor til sin datter mens de bevæger sig med strømmen ned i gården.

Gården under cafeen begynder at summe af forventning, nogle virker anspændte, mens andre glæder sig over den snarlige demonstration.

Mens malingen flyver rundt hos Reginas hjørne, bliver hun spurgt hvorfor det er vigtigt at kvinderne kæmper i dag.

”Hvis vi nu begynder at have omsorg for hinanden i stedet for at se hinanden som værende nogen der er onde eller fjender, at vi ser hinanden som nogen, der kan hjælpe hinanden i stedet for og kunne man gøre det på verdensplan, så ville verden jo hurtigt blive rart sted for at vi synes, at Der er nogen der onde, og Der er nogen, Der er gode, og Der er nogen, der har gjort noget, vi ikke kan lide,” Regina smører resterne af malingen på hendes smækbukser og pudser næse.

”Så vi skal tættere på hinanden, og vi skal finde hinanden igen. Det er vi sgu lidt kommet væk fra,” Regina stopper sin talestrøm og smiler. ”Har du en yndlingsfarve?”

Glimmer på kinden, slagord på pap-skilte. Legefuldt og alvorligt på samme tid. Sammenholdet, som Kirsi og Regina håbede på, er lykkedes, da folk stimler sammen til demonstrationen.