Kampen om artister og publikum: Festivaler sætter spillesteder under pres

Festivaler samler flere gæster og står stærkere økonomisk, mens mindre spillesteder presses i konkurrencen om publikum og artister.

Tre ud af fire koncerter havde i 2024 færre end 200 gæster, hvilket peger på, at mindre spillesteder fortsat spiller en vigtig rolle i det danske koncertliv.
Offentliggjort

Koncertkulturen i Danmark er i forandring. Publikum samles i stigende grad om festivaler, mens antallet af gæster hos spillesteder er faldende.  

Tal fra Danmarks Statistik viser, at de største koncerter kun udgør en lille del af det samlede udbud, men alligevel tiltrækker en stor del af publikum.  

Selvom kun syv procent af koncerterne i 2024 havde 5.000 gæster eller flere, tiltrak de tilsammen en tredjedel af alle koncertgængere for året. 

Kampen om artisterne 

I perioden 2018 til 2024 er publikumstallet på spillesteder faldet med 21,9 procent, mens publikumstallet på festivaler er steget med 18,9 procent. 

For flere spillesteder handler udfordringen dog ikke kun om publikumstal, men også om adgangen til artister. 

Mange festivaler indgår radiusklausulaftaler, der begrænser en artists mulighed for at optræde i et geografisk område og tidsrum omkring festivalen. 

Formålet er at sikre eksklusivitet for arrangøren, men ordningen kan samtidig gøre det vanskeligere for mindre spillesteder at booke de samme artister. 

Tom Fjederholt, booker og manager hos VoxHall, mener, at festivaler i vid udstrækning fungerer som monopoler i musikbranchen.  

“Hvis der er en artist, som VoxHall har booket, der også skal spille på en festival i nærheden, så bliver det aflyst hos os. Det store dyr er jo festivalerne og deres øgede kommercialisering,” mener Fjederholt. Ifølge ham bliver det sværere for spillesteder at tiltrække de store navne, som er afgørende for VoxHalls økonomi. 

Den økonomiske fordel 

Jeppe Wojcik, presseansvarlig hos Jelling Festival, afviser kritikken om, at festivaler fungerer som monopoler i livemusikbranchen. 

”Vi ved, at nogle festivaler bruger radiusklausuler, men vi gør det ikke selv. I stedet drøfter vi med bookingagenten, om en artist er relevant, hvis de spiller flere gange i området. Det gør os ikke til monopoler. I sidste ende er det artisten og bookingagenten, der bestemmer, om de helst vil spille på festivaler eller spillesteder.” 

Selvom radiusklausuler ikke anvendes af alle festivaler, peger Karol Jan Borowiecki, professor ved SDU’s Økonomiske Institut, på, at festivalernes styrke også skyldes mere grundlæggende økonomiske forhold. Ifølge ham giver festivalernes størrelse dem en betydelig økonomisk fordel, som styrker deres position og konkurrenceevne på markedet.

De kan ofte opnå lavere priser og bedre aftaler med artister og er derfor bedre rustet til at håndtere stigende omkostninger. 

“For mindre spillesteder kan højere honorarer til kunstnere, radiusklausuler og øgede produktionsomkostninger gøre det sværere og mere økonomisk risikabelt at planlægge arrangementer, især når de konkurrerer med festivaler om både publikum og artister,” understreger Borowiecki. 

 Pres på mangfoldigheden 

Udviklingen rejser samtidig et spørgsmål om konsekvenserne for mangfoldigheden i dansk musikliv. 

Det understreger Mads Krogh, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Musikvidenskab på AU, der forklarer, at livemusik i Danmark er stærkt institutionaliseret og ofte foregår på spillesteder og hos større arrangører. Til sammenligning er musiklivet i udlandet ofte mindre professionaliseret og findes i højere grad på barer og restauranter. 

Han mener derfor, at offentlig støtte spiller en central rolle i Danmark, særligt for mindre spillesteder, der ofte er afhængige af honorarstøtte for at kunne afholde koncerter og sikre et mangfoldigt og diverst musikliv. 

Hvad er honorarstøtte?

Honorarstøtte er en offentlig støtteordning, hvor kommune og Statens Kunstfond giver støtte til musikeres løn ved koncerter for at sikre rimelig betaling og et bredt udbud af livemusik af høj kvalitet.

Hvis de mindre spillesteder får sværere vilkår, kan det få konsekvenser for, hvilke kunstnere og genrer der får plads på scenerne. 

Esben Marcher, direktør i Dansk Live, advarer om, at udviklingen kan føre til en koncertkultur, hvor mainstreammusik får bedre vilkår, mens de mere nicheprægede musikgenrer får sværere ved at finde et publikum. 

“Hvis spillestederne bliver tvunget til at være benhårde forretningsmænd og ikke også udviklende koncertsteder, så bliver programmerne smallere og mere fokuserede på det, der kan betale sig. Det vil være en rigtig farlig udvikling,” afslutter han. 

Powered by Labrador CMS