Karina fik at vide, hun skulle tabe sig. Tre måneder senere fik hun en blodprop. 

En blodtryksmåling på arbejdet fik den dengang 48-årige Karina Tønder til at kontakte lægen.  

Selvom hendes blodtryk var forhøjet, blev Karina sendt hjem med rådene om at tabe sig, droppe cigaretterne og sætte arbejdsbyrden ned.  

Karina fortalte lægen, at hendes mor havde været ramt af flere blodpropper i hjertet, inden hun var fyldt 30, og at begge hendes to brødre var på blodtrykssænkende medicin. Men svaret var det samme. 

Den 19. juli 2024 måtte Karina ringe 112. En ambulance kørte hende fra hjemmet i Esbjerg til Odense Universitetshospital, hvor hun blev opereret for en blodprop i hjertet.  

Kardiologerne gav hende diagnosen SCAD – Spontan koronar arterie dissektion. En rift inde i væggen på kranspulsåren, der havde stoppet blodtilførslen til Karinas hjerte. En relativ sjælden årsag til blodprop i hjertet, der især rammer kvinder.  

Manden som standarden 

Omkring 300.000 danske kvinder lever med hjerte-kar-sygdomme. Alligevel har kvinder historisk set været underrepræsenteret i medicinsk forskning. Samtidig oplever kvinder oftere atypiske symptomer, der ikke passer ind i den klassiske beskrivelse af en blodprop, og det kan have konsekvenser for diagnostik og behandling.  

"Som læger er vi nogle gange dårligere til at undersøge kvinder lige så grundigt som mænd. Det er ikke bevidst, men en indlært ting og derfor er vi måske langsommere til at få henvist kvinder til udredning," forklarer Naja Dam Mygind, kardiolog og forsker på Rigshospitalet. 

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra januar 2025 fremgår det, at kønsrepræsentationen i klinisk forskning generelt set er blevet bedre, men at kvinders hjerter stadig er underrepræsenteret i forskningen af hjertesygdomme.  

"Vi ved overordnet set meget mindre om de hjertetilstande, der primært rammer kvinder. Både dem der rammer kvinder anderledes end mænd, og dem der kun rammer kvinder," fortæller Naja Dam Mygind. 

En del af grunden til, at kvinder nærmest har været ekskluderet fra klinisk forskning, skyldes at kvindens hormoncyklus gør forskning langt mere kompliceret at designe og gennemføre. 

“Det har bare været meget nemmere, at den standardperson vi forsker i, er den gennemsnitlige mand.” Ifølge Naja Dam Mygind har det også sat sig i den måde lægerne lærer at genkende hjertesygdomme på. 

"Den klassiske forestilling af en hjertepatient har typisk været en lidt overvægtig mand, der ryger, og som pludselig mærker en trykken hen over brystet. Men mange kvinder oplever og beskriver det anderledes," forklarer Naja Dam Mygind og uddyber:  

"Det kan vise sig som åndenød, svær træthed eller et uspecifikt ubehag, og generelt mere diffuse symptomer end de klassiske brystsmerter. Så kommer vi som læger til at tænke, er det noget med lungerne eller noget helt andet?" 

Dog er det mest almindelige symptom på en blodprop i hjertet svære smerter i brystkasse for både kvinder og mænd.  

Småkarssygdomme 

Et område, hvor forskningen stadig forsøger at indhente manglende viden, er småkars-sygdomme. Traditionelt set, er det de store blodkar, der forsyner hjertet med blod, som lægerne har haft fokus på, og er rigtig dygtige til at behandle.  

Men lægerne er blevet mere opmærksomme på, at hjertet også har et netværk af små blodkar, med stor betydning for reguleringen af blodgennemstrømningen.  

"Det tyder på, at kvinder i højere grad end mænd har problemer i de små blodkar til hjertet frem for de store," forklarer Naja Dam Mygind. 

Dansk forskning har vist, at en betydelig andel af kvinder der blev undersøgt på hospitaler og i første omgang fundet hjerteraske, alligevel havde småkars-sygdom, og at det har haft betydning for deres prognose.  

Det er den viden, der har været savnet, og som Naja Dam Mygind nu forsøger at indhente. Hjerteforeningen og Novo Nordisk Fonden afsatte i december 2025 7,5 millioner kroner til forskning i kvinders hjerter. 

En fælles grænseværdi 

Debatten stopper ikke ved symptomerne. Nogle af de diagnostiske værktøjer lægerne bruger til at stille diagnoser, kan være mindre præcise hos kvinder. Det gælder eksempelvis grænseværdier for proteinet troponin, der hovedsageligt er baseret på data fra mænd. 

Når lægerne mistænker en blodprop i hjertet, måles troponin-niveauet gennem en blodprøve. Overstiger troponin-niveauet en bestemt grænseværdi, bliver lægerne opmærksomme på, at der er noget galt.  

"Troponin frigives fra hjertemusklen, når den er skadet, og fordi det er specifikt for hjertet, kan man bruge det som markør for, om der har været en beskadigelse," forklarer Carsten Stengaard, Cheflæge for kardiologisk medicin på Regionshospitalet Horsens. 

Men grænseværdien afspejler i højere grad mandens troponin-niveau og ikke kvindens, forklarer Nina Strandkjær, ph.d.-studerende på Herlev og Gentofte Hospital og en af forskerne bag det danske DANSPOT-studie. 

“Man har baseret udregningen af grænseværdien på studier, hvor der har været en overvægt af mænd. Men kvinders naturlige niveau af troponin ligger meget lavere.” 

Konsekvensen kan være alvorlig. "Hvis troponinværdien ikke overstiger grænseværdien, kan man meget vel blive sendt hjem,” siger Nina Strandkjær.  

Om det er troponin-tærsklen eller noget andet, der er udslagsgivende, er Carsten Stengaard ikke sikker på. Han mener at problemet opstår langt tidligere. 

"Man kan overveje, om kvinder i mødet med den praktiserende læge udtrykker symptomer anderledes, på en måde så lægen ikke foranlediges til at tænke hjertesygdom,” fortæller Carsten Stengaard. 

Men ny international forskning undersøger, at der er grund til at se nærmere på grænseværdierne for troponin.  

Det norsk-britiske WESTCOR-studie, publiceret i Clinical Chemistry i maj 2026, undersøgte knap 1.900 patienter fra to norske hospitaler og fandt, at de nuværende fælles grænseværdier ikke opnår den krævede diagnostiske sikkerhed hos kvinder.  

Det er præcis det, DANSPOT-studiet forsøger at afklare. "Med DANSPOT undersøger vi, om kønsspecifikke grænseværdier baseret på danske data kan betyde, at vi opdager flere kvinder med en blodprop. Kvinder som vi regner med, vi har overset med de gamle fælles grænseværdier," siger Nina Strandkjær. 

Studierne illustrerer, at debatten om underdiagnosticering af kvinder med hjertesygdomme ikke kun handler om atypiske symptomer og mandsbaseret forskning. Den handler også om, at de redskaber, sundhedsvæsenet bruger, er udviklet på et vidensgrundlag, der ikke i tilstrækkelig grad afspejler kvinder.  

I dag lever Karina med konsekvenserne af blodproppen. Kardiologerne på OUH sagde det klart. Karinas symptomer og familiehistorik burde have udløst en videre udredning.  

I stedet blev den blodtryksmåling, der skulle have sendt hende til en specialist, til en anbefaling om en slankekur.  

I dag ville Karina have gjort det anderledes, og hun har et klart råd til andre kvinder i samme situation.  

“Gu fanden skulle jeg have banket i bordet.”  

Lyt til Karinas historie her.