Katja og Cecilie fik samme besked - valgte hver sin løsning

Siden 2017 har der været en tilbagegang på 30 procent af kommunale dagplejere i hele Danmark. Den negative udvikling er mest markant øst for Storebælt, der kun har 18 procent af hele landets kommunale dagplejere. Dette har efterladt nogle byer helt uden det velkendte pasningstilbud, der består af fire til fem børn og én voksen.  

Tordenvejret er varslet over Nordfalster denne eftermiddag. På hovedgaden i Nørre Alslev på Falster står flere butikslokaler tomme, og endnu et lokalt tilbud er forsvundet. Byen har ikke længere nogen kommunal dagpleje. 

Katja Blak Pilborg bor med sin familie i byen. Hun ønskede specifikt at få sin søn passet i en dagpleje.  

“Det var dejligt nemt, at man nærmest bare kunne tage barnevognen og gå ind ved siden af,” siger Katja om den dagpleje, hendes søn blev passet i inden nedlukningen af dagplejerne i slutningen af 2025.  

De mere overskuelige rammer og én fast dagplejemor, var noget der tiltalte Katja ved tilbuddet.  

“Jeg synes, det er mere trygt med en dagplejer, hvor der er mindre rammer, færre børn og én fast tryghedsperson,” fortæller hun. 

Pasningen blev et puslespil  

Katja og hendes mand er ikke de eneste, der har et ønske, om at få deres barn passet i en dagpleje. En undersøgelse udarbejdet af fagforbundet FOA i samarbejde med analyseinstituttet Epinion peger på, at cirka hver fjerde forælder ønsker at få deres barn placeret i en dagpleje.  

Undersøgelsen viser derudover, at forældre vælger dagpleje til grundet det færre antal børn, hvor der er plads til individuelle behov og den kontinuerlige kontakt med kun én voksen.  

Chefkonsulent Birgit Stechmann fra FOA forklarer, at forældrene vægter det lille miljø da ‘man så er mere sikker på, at ens barn bliver set og hørt.'

Da Katjas familie skulle finde pasning til deres søn, havde de skrevet sig op til alle de fire dagplejere, der var i Nørre Alslev på daværende tidspunkt. Alligevel blev de tilbudt en vuggestueplads i Eskilstrup - en helt anden by, end den de bor i.  

“Der fik vi lidt et chok,” fortæller Katja.  

Jagten på trygge rammer 

Katja pendler hver dag til Solrød Kommune, mens hendes mand arbejder på Lolland. Familien er derfor afhængig af, at aflevering af deres søn og transport kan hænge sammen.  

“Jeg ville simpelthen ikke kunne passe mit job,” lyder det fra Katja om den tilbudte vuggestueplads i en anden by. 

Katja og hendes mand takkede nej til vuggestuepladsen og ventede i stedet håbefuldt på en dagplejeplads i den by, de bor i.  

“Vores bekymringer handlede meget om, hvorvidt vores søn ville blive overset i en vuggestue.”  

Deres søn er bagud i sin udvikling. Han kravlede sent, og kommunikationen kunne være svær at forstå for mennesker, der ikke kendte ham. Katja oplevede, at dagplejen havde bedre mulighed for at se ham. 

Men bekymringerne hørte ikke op, da familien endelig fik tilbudt en dagplejeplads. For da de lokale dagplejere senere lukkede på stribe, blev deres søn flyttet rundt mellem forskellige pasningsløsninger. 

 “Det endte med, at han blev kastet rundt mellem forskellige dagplejere uge efter uge. Hvis der var sygdom, kunne han den ene uge være hos en dagplejer 20 minutter væk. Den næste uge kunne det være i Eskilstrup på Falster,” fortæller Katja.  

Flere gange måtte familien tilpasse deres arbejde efter usikkerhed i pasningen.  

Den ufrivillige fleksibilitet, er de ikke ene om. FOA’s undersøgelse viser, at hver tredje forældrepar er gået ned i tid eller har reduceret deres overarbejde på grund af deres oplevelse af forholdene i barnets dagtilbud. Undersøgelsen peger dermed på, at kvaliteten af dagtilbuddet kan få betydning for forældrenes arbejdsliv og hverdag.

Ikke længere den dagpleje, de kendte 

Omkring 20 kilometer fra Nørre Alslev har Cecilie Bernbom søns dagtilbud i høj grad haft indflydelse på familiens hverdag.  

Hjemme hos familien Bernbom har de besluttet, at Cecilie skal hjemmepasse deres lille søn indtil børnehavestart. En beslutning, der har betydet, at familien nu lever af én indkomst og et kommunalt tilskud. 

Hvor Katja har kæmpet og pendlet rundt for at få en dagplejeplads, har Cecilie helt forladt arbejdsmarkedet.  

“Økonomisk har hjemmepasning store konsekvenser for os. Der er stor forskel på at have to lønninger og at leve af én løn samt et tilskud på 9.000 kroner før skat,” fortæller Cecilie.  

Cecilie og hendes mand ønskede oprindeligt, at deres søn skulle passes i dagpleje - ligesom deres ældste datter, men de oplevede, at de få tilbageværende tilbud ikke kunne tilbyde den kvalitet eller stabilitet, de ønskede.  

"Hvis dagplejen havde været det, vi forbinder med dagpleje - et nært miljø, kendte voksne, få børn og få skift - havde vi valgt den løsning." 

Familien var bekymret over de meget begrænsede muligheder for pasning hos en fremmed dagplejer, hvis deres egen dagplejer blev syg eller havde ferie.  

“Det ville betyde, at der i værste fald kunne gå et halvt år mellem, at vores barn så den person, det skulle passes af, hvis vores egen dagplejer ikke var til rådighed,” fortæller Cecilie. 

Det udfordrede hele meningen med det lille pasningsmiljø for Cecilie.  

“For mig forsvinder noget af idéen med dagpleje dér. Det nære og trygge bliver udvandet.” 

En beslutning uden forældrene ved bordet

Da hendes datter var spæd, var situation en helt anden.  

“Med min ældste datter oplevede jeg noget helt andet. Dengang var der omkring 11 dagplejere i distriktet, og seks af dem mødtes fast hver uge. Børnene kendte derfor både hinanden og de voksne. Når der var sygdom eller ferie, fungerede det fint at aflevere hos en anden dagplejer, fordi børnene allerede kendte vedkommende.” 

Ifølge Guldborgsund Kommune skyldes nedlukningen af dagplejerne et fald i antallet af tilmeldte børn. I de nærliggende byer Stubbekøbing og Eskilstrup går udviklingen derimod den modsatte vej. 

Cecilie genkender ikke den faldende efterspørgsel. 

“Mit indtryk er klart, at mange familier stadig ønsker dagpleje. Jeg har svært ved at genkende påstanden om, at der ikke er efterspørgsel på dagpleje. Det er ikke det billede, jeg møder blandt de familier, jeg kender,” siger hun. 

Også Katja forholder sig med skepsis til kommunens begrundelse. 

“Det er frustrerende, og jeg føler ikke, at kommunen har lyttet til forældrene ordentligt. Samtidig er det svært at vurdere den reelle efterspørgsel, når kommunen fjerner muligheden for at skrive sig op på venteliste til dagpleje. Hvis man ikke længere kan blive skrevet op til en dagplejer i Nørre Alslev, så kan kommunen heller ikke registrere, hvor mange der faktisk ønsker tilbuddet,” mener Katja.   

Katja oplever, at det føles som en beslutning, der er blevet truffet hen over hovedet på hende og hendes mand.  

“Kommunen har valgt, hvilken løsning der skal være tilgængelig, og vores frie valg blevet mindre. I stedet bliver det i højere grad kommunen, der afgør, hvilken type pasning der skal være til rådighed,” siger hun.   

Kritikken er blevet forelagt Guldborgsund Kommune, og de er vendt tilbage med følgende svar.  

“Vi beklager selvfølgelig overfor de familier, der har en oplevelse af, at tilpasningerne af dagplejen i Nørre Alslev har ført til et mere besværligt familieliv. Vi har været nødt til at tilpasse antallet af dagplejestillinger i Nørre Alslev, fordi der i 2024-2025 var en til to opskrivninger i alle vores fire dagplejere i Nørre Alslev. Dette er desværre ikke nok til at kunne opretholde driften af en kommunal dagpleje i området, da det kræver, at der er fire børn er indskrevet hos hver dagplejer.” 

Kommunen har ikke været bekendt med, at private pasningsordener skulle være oprettet, da det også er en del af kommunens opgaver at varetage. 

“Det er vigtigt for os at understrege, at vi altid er åben for dialog med borgere om de lokale behov og muligheder. Vi er samtidig opmærksomme på, om vi fremadrettet får mange søgninger fra familier i Nørre Alslev til andre af vores dagplejere i for eksempel Eskilstrup eller Stubbekøbing.” 

Et tilbud i tilbagegang 

Udviklingen i Nørre Alslev er ikke en enkeltstående historie. På landsplan fylder dagplejen mindre i det danske dagtilbudssystem end tidligere.  

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut er andelen af børn i dagpleje faldet med 27 procent fra 2017 til 2023. Samtidig er dagplejen særligt udbredt vest for Storebælt, mens flere kommuner i Østdanmark har langt færre dagplejere tilbage.  

I takt med at dagplejerne drypvist forsvinder, bliver vuggestuer og integrerede institutioner det tilbud, flest familier henvises til. Dette mener Birgit Stechmann er en ærgerlig udvikling.  

“Der er en del børn, for hvem det vil være bedre at komme i dagpleje. Der er meget større kontinuitet i relationen til den voksne, og det giver meget større tryghed for de små. Det giver også noget mere ro,” påpeger hun.  

Hun mener, det er vigtigt med mangfoldighed i pasningstilbud.  

“Forældrene skal have nogle forskellige valgmuligheder. Der er forskel på børn, og derfor skal der også være forskel på de tilbud, de har,” mener Birgit Stechmann.  

Forskellige børn, forskellige behov 

Kurt Bendix-Olsen, som er ph.d. og lektor i pædagogik ved Roskilde Universitet, er enig med Birgit Stechmann.  

Han siger nemlig, at det kan have negative konsekvenser, hvis familier ikke har adgang til forskellige typer af pasningstilbud. 

“Det er godt, at der er forskellige typer af miljøer. Mangfoldighed kan imødekomme nogle familiers og børns behov på måder, som et standartsystem ikke kan. Der er brug for forskellige typer af tilbud til børnene. Hvis børn har kroniske sygdomme, handicap eller brug for at være i mindre grupper, er det ofte dagplejen, der bliver valgt til,” siger han.    

Kurt Bendix-Olsen peger på, at det kan have en negativ konsekvens for børnene, hvis mangfoldigheden i tilbud er snæver.  

"Hvis forældre ikke får det dagtilbud, de ønsker sig, kan det skabe bekymring og usikkerhed hos forældrene, som også smitter af på barnet," siger han. 

Han beskriver dagplejen som et tilbud, der kan adskille sig fra vuggestuen ved at have færre børn og én gennemgående voksen.   

“Der er en større fleksibilitet i dagplejen. Man er sammen med den samme voksne, der er færre børn og dagsrytmen kan måske i højere grad tage udgangspunkt i det enkelte barn,” fortæller lektoren.  

Derudover understreger han også, at dagplejen kan føles mere hjemlig for børnene.  

"Der kan være en form for hjemlighed i dagplejen. Barnet lærer sit lokalområde at kende, og der kan være nogle helheder i barnets liv, som bliver indfriet der," siger han.  

Færre tilbud - flere overvejelser om fremtiden

“For mig handler det i sidste ende om, hvilke valgmuligheder familier har, og om de fortsat kan vælge den løsning, de vurderer, passer bedst til deres barn og deres hverdag,” fortæller Katja. Hun og hendes mand er bekymret for fremtidsudsigterne med børnepasning i byen.

Endelig bryder regnen gennem de mørke skyer over Nordfalster. Dagplejen vender næppe tilbage til Nørre Alslev lige foreløbig, selvom Katjas ønske om dagplejen forsat består. Det skaber overvejelser om fremtiden.

“Det er blandt andet derfor, vi tænker over, hvad vi ville gøre, hvis vi fik et barn mere med de samme udfordringer som vores søn,” siger Katja idet hun forklarer, hvordan situationen med børnepasning påvirker parrets overvejelser om at udvide familien.