Kirken under kirken
Den kommende renovering af Ribe Domkirke kan afsløre spor af Danmarks første kristne kirke – og dermed omskrive Danmarkshistorien.
Ribe Domkirke gemmer på et mysterium: Ligger Danmarks første kristne kirke begravet under domkirken? Det er en meget sandsynlig teori, som er særlig relevant i lyset den forestående indvendige renovering af Ribe Domkirke. Renoveringen byder nemlig på en gylden mulighed for at besvare netop dette spørgsmål.
Mange af renoveringsplanerne er endnu ikke konkretiseret, men det ér fastlagt, at kirkegulvet skal brækkes op. Herunder venter svaret på mysteriet, men afsløringen vil kun se dagens lys, hvis arkæologerne graver langt nok ned – nærmere bestemt fire meter. I øjeblikket lyder planerne på 30 centimeter.
Denne fire meter-grænse opstod under udgravninger på pladsen omkring domkirken i 2008-2013. Fire meter under domkirkepladsen fandt man dele af Danmarks ældste kristne gravplads med 83 kristne vikingegrave. Før dette har man været overbevist om, at de første danskere blev kristne cirka i år 965 ved Harald Blåtand med Jellingestenen som markering. Gravpladsen ved Ribe Domkirke tyder på, at dette faktisk skete mindst 100 år før ved missionæren Ansgar, som kom til Danmark i omkring år 826.
Ansgar fik i år 855 tilladelse til at opføre en kirke, og resterne fra den ligger formentlig skjult under Ribe Domkirke. Fire meter er altså hvad det kræver at nå ned til et visual proof på Danmarks ældste kirke, som vil sætte en streg under omskrivningen af Danmarkshistorien. Arkæologer er allerede en del af projektet, da der ved udgravning på lokationen kan opstå nye fund, som ikke er kommet frem ved tidligere undersøgelser.
Morten Søvsø er fagchef i arkæologi ved Museum Vest med stort kendskab i udgravninger og vikinger i Ribe. Han stiller sig positivt ift. at mysteriet kan løses under domkirkens gulve, hvis renoveringsplanerne gør det aktuelt.
”De konkrete planer for renoveringen er ikke på plads endnu. Men her er der mulighed for en rigtig interessant udgravning, som kan gøre os meget klogere på domkirkens historie. Der er en vis sandsynlighed for at finde rester fra dengang”, fortæller Morten Søvsø.
Domprovst i Ribe Domsogn Morten Fester Thaysen sidder med i beslutningerne om renoveringsprojektet. Han beretter om et højt fagligt arkæologisk engagement, men at det er regler fra Nationalmuseets side, som sætter grænserne for udgravningen.
”Nationalmuseet har sagt, at man kun må grave 30 centimeter under gulvet, og arkæologerne fortæller, at det er nok til evt. at kunne finde spor i sandet fra Ansgars kirke, men man vil ikke finde træbygninger eller lignende”, siger Morten Fester Thaysen.
På trods af de mange arkæologiske fund omkring Ribe Domkirke gennem tiden er der endnu ikke konkrete beviser på denne første kristne kirke. Den kommende udgravning giver mulighed for at bevise kirkens eksistens og placering – om end det kun er spor i sandet. Spor som disse vil ikke danne grundlag for en udvidet udgravning.
”Nationalmuseets ideologi er, at man ikke skal grave mere end nødvendigt. Man skal hele tiden passe på med, hvad man gør. Det er nok at beskrive og registrere, at det ligger der”, tilføjer Morten Fester Thaysen.
Dele af renoveringsarbejdet begynder allerede i år, men i begyndelsen af 2027 lukker man domkirken for at kunne brække gulvet op. Et forsigtigt bud lyder på, at domkirken vil stå færdigrenoveret om fire år.