Knytnæve i hovedet på første juledag: Nu falder dommen

Natten mellem første og anden juledag skulle en ung mand køre hans veninde i byen. Da de ankommer til Skoletorvet i Silkeborg, støder de på en gruppe provokerende mænd, den unge mand konfronterer disse provokationer, og modtager kort efter en knytnæve i venstre side af hovedet. 

Tre måneder efter falder der en dom i sagen, som foregår i byretten i Viborg. 

Den tiltalte går stille og nervøst ind rummet med sin forsvarsadvokat. Kort efter rejser Hele salen sig op, da dommeren som i dette tilfælde også er Viborg byrets retspræsident, træder ind ad døren, efterfulgt af to domsmænd.

Anklageren genfortæller episoden, og den tiltalte erkender at han har været i byen den aften, dog fortæller den tiltalte, at han var beruset, og kan derfor ikke huske eller genkende noget efter de første fem fadøl.

Han beskriver også sig selv som "en der elsker at give krammere, når han er fuld".

Urolig adfærd

Historien tager en drejning, da det første vidne sætter sig i den varme stol.

Vidnet fortæller, at han efter konfrontationen får tørret sit ansigt for blod. Derefter løber han efter den tiltalte, men fanger ham ikke, og slår derfor et vejskilt i stykker af arrighed. 

Han svarer også, at han ikke kan huske om han har skubbet, men hvis han har, er han ikke typen, der skubber uden grund.

Vidneforklaring vakler

Kort tid efter at det første vidne har afgivet forklaring, træder hans fætter ind i retssalen. 

Han har en tung jysk dialekt, og mumler meget undervejs, derfor bliver han også af flere omgange bedt om at rykke tættere på mikrofonen. 

Fætteren forklarer, at han så slaget, dog viser det sig på overvågningskameraerne, at han stod og sludrede med den tiltaltes venner, imens slaget fandt sted.

Fætteren fortæller også, at han havde spurgt hans omgangskreds ind til voldsmandens navn, og navnet matchede den tiltalte.

Det sidste forsvar

Forsvareren fremhævede, at den største skade i sagen var den, som forurettede selv påførte, da han slog vejskiltet i stykker. 

Forsvareren havde desuden svært ved at se, hvordan slaget skulle være umotiveret, da den tiltalte ikke tidligere er dømt, og at han ifølge forsvareren normalt udviser en rolig adfærd.

Forsvarer kræver hermed, at hvis ikke tiltalte frifindes, skal han dømmes ud fra nødværgebestemmelsen.

Afgørelsen

Retten fandt den tiltalte skyldig og idømte ham 30 dages betinget fængsel, 40 timers samfundstjeneste og et år i prøvetid.

Dommeren fortæller at fætterens forklaring dømmes utroværdig, men detaljen om at han spurgte efter tiltaltes navn vægtes højt.

Dog mener dommeren ikke, at der er tale om selvforsvar, selvom den forudrettede havde en agressiv adfærd.