Kritikken rammer forkert: Det er ikke honningbiernes skyld
Midt i en ophedet debat om honningbier og vilde bestøvere viser hobbybiavler Lene Svenningsen, hvordan biavl med omtanke kan støtte naturen. I sin vilde have arbejder hun for at skabe plads til både honningbier, vilde insekter og biodiversitet.
Forskere advarer om, at over 40 procent af verdens insektarter er i tilbagegang. På flere Facebook-fora oplever hobbybiavleren Lene Svenningsen, at honningbien ofte bliver gjort til én af skurkene i fortællingen. Ifølge hende bygger kritikken dog på en misforståelse: "Mine bier kæmper lige så meget for føde som de vilde bier", siger hun.
En ond debat
Hun ærgrer sig over, at debatten blandt de naturinteresserede ofte bliver "aggressiv" og "fjendsk": "Der er nogle gange en helt ond debat om den her konkurrence mellem honningbier og vilde bier". For hende er det en selvfølgelighed, at man ikke sætter sine bistader ud i områder, hvor sjældne biarter er afhængige af en helt bestemt føde. Svenningensen understreger samtidig, at hun tager et stort hensyn til andre bestøvere, når hun indretter haven, og at det ofte er de vilde bier - og ikke hendes egne honningbier, der besøger blomsterbedene: "Forskellen er jo netop, at honningbien flyver efter større mængder nektar i naturen, så jeg kan godt have rigtig meget, der blomstrer i min have om sommeren, men det er ikke mine egne bier, jeg ser i planterne". På den måde kan biarterne sameksistere uden større konflikt, mener Svenningsen.
Haven med udsigt til Mols Bjerge
På Facebook-siden "Haven med udsigt til Mols Bjerge" deler Lene Svenningsen de tiltag, hun gør i sin have for at fremme og tilgodese insekternes levevilkår: "Min helt store hobby er jo haven, og der skal flere insekter til at bestøve mange af vores frugter og bær". På siden kan man finde en lang række billeder af hendes vilde have, blandt andet et stort insekthotel.
Ifølge biavleren er det primært tabet af levesteder og fødekilder, der presser de vilde bier. Det sker når markskel og blomsterenge forsvinder fra de store marker - og når pesticider samt jordbearbejdning ødelægger de naturlige ynglesteder: "Selv hvis man anlægger blomsterstriber, kan de vilde bier risikere, at deres levesteder senere bliver ødelagt af landbrugets maskiner".
Biavl med omtanke
Lene Svenningsen er dog ikke fuldstændig uforstående over for kritikken, når hun hører om de få, store erhvervsbiavlere, der kører mange bistader ud i naturen for at hente honning: "Det harmonerer måske ikke helt med mine værdier". Hun understreger dog hurtigt, at hun er klar over, at det er deres levebrød: "Det kræver selvfølgelig, at man har bier, der henter nok honning", siger hun. Biavlerne i Lenes forening og omgangskreds er dog hobbybiavlere som hende selv - og de er meget opmærksomme på, ikke at belaste naturen unødigt. Hun fortæller, at hun tidligere havde 12 bistader et sted, men erfarede, at halvt så mange stader gav samme mængde honning: "Jeg lærte, at området simpelthen ikke kunne bære flere bier, fordi der kun er en begrænset mængde nektar". På den måde er biavl en konstant læringsproces, forklarer Lene Svenningsen. Selv efter 14 år som hobbybiavler, opdager hun stadig nye sider af faget og "det vildt fascinerende dyr". Som Lene siger: "Der er aldrig et år, der er ens med det forrige".
Honningbierne er afgørende for naturen
FN har udpeget den 20. maj som "World Bee Day" eller biernes dag, for at sætte fokus på biernes vigtige rolle i naturen. I Lene Svenningsens forening Kaløvig-Egnens Biavlerforening, er det også en dag man fejrer. Svenningsen har ofte afholdt arrangementer i haven, hvor hun fortæller om de små gule bestøvere. For hende er deres betydning helt central for både natur og landbrug. En god bestøvning kan nemlig øge udbyttet markant i afgrøder som raps, fordi bierne sikrer, at planterne udvikler sig ordentligt uden behov for ekstra gødning. Det samme gælder jordbær, hvor dårlig bestøvning gør bærrene misformede.
Selvom mange andre insekter, som sommerfugle og en række vilde bier, også bidrager til bestøvningen, har honningbierne en særlig force, som Lene Svenningsen beskriver det. De kan dække langt større arealer og opsøger store mængder blomster ad gangen: "De vilde bier er enlige bier, og de dækker ofte kun et mindre areal og kan derfor ikke sikre bestøvning af større marker i samme omfang". Derfor er honningbiernes arbejde ikke blot vigtigt for afgrøderne, men også for hele det økosystem, der er afhængigt af de frugter og bær, som udvikles efter bestøvning: "Og det bliver blandt andet grundlaget for den føde, som mange andre vilde dyr er afhængige af for at kunne overleve" afslutter hun.