Kulturforskelle forklarer: Derfor kommer flere unge i yderområder tidligere i job end i byerne 

Om du vil være reklamesælger, stå ved flaskeautomaten eller tømme opvaskeren på en restaurant, så svinger det bredt i Danmark, hvor tidligt du kommer i job. 

Langs Vestkysten og tippen af Nordjylland topper kommunerne listen af unge 15 til 17-årige, der har et fritidsjob. I byer som Varde, Esbjerg og Hjørring er det lidt over halvdelen af deres teenagere, der er i job. 

Det står i stærk kontrast til de 15-17-årige i storbyerne København, Odense og Aarhus, hvor kun lige under halvdelen, har et fritidsjob. Det er vel at mærke med flere unge.

Kommunerne omkring storbyerne scorer lavt. Blandt andet er Lyngby-Taarbæk Kommune, nær København, den kommune med næstlavest procentvise antal unge i arbejde - kun overgået af Læsø, som dog har væsentligt færre unge. 

Kultur og behov smitter af 

Økonomi, kultur og jobmuligheder spiller alt sammen en rolle i, om unge til- eller fravælger et fritidsjob. Det udfolder forsker i fritidsjobs fra Vive, Rune Lesner. 

”I nogle områder er indkomsten rigtig høj. Grunden til at de unge tager et fritidsjob, det er, så de kan få nogle penge i lommen. Hvis de får dem derhjemme, så er der måske ikke noget behov for det.” 

Penge eller ej, så står det ikke alene om at være en motivation til at komme i arbejde. Ifølge Rune Lesner, så kan arbejdskutymen historisk også spille en rolle.

”Yderkantsområder er landbrugssamfund, hvor man har et anderledes forhold til beskæftigelse. De unge er typisk børn af arbejdsfamilier.” 

Kort sagt. Du smittes af din omgangskreds, og langs Vestkysten har kulturen længe været, at unge kommer tidligere i job. Derfor er der også flere industriområder og jobs, der egner sig til unge i yderområder end i storbyer. Det er blandt andet lagerarbejde eller arbejde i varehus, som unge søger hen imod, viser tal fra Danmarks Statistik.

Flere unge i arbejde 

På landsplan er det generelle antal af unge 15- til 17-årige stigende.

Set over 10 år er der kommet over 14.000 flere i ungdomsarbejde.

Væksten i antal unge i job skyldes, at kommunerne på landsplan er begyndt at indføre fritidsordninger og sætte ressourcer af til børn og unge, som gerne vil i job.

Udviklingen sker især i København, hvor antallet af unge 15- til 17-årige er steget med over 50 procent siden 2014. Selvom tendensen lige nu anslår en sammenhæng i, at det primært er teenagere fra provinsen, som har et fritidsjob, så kan udviklingen i demografien sagtens vende.

“Det er ikke noget, som er skåret i sten. Der er nogle demografiske sammenhænge, men man ved også, at folk fra alle samfundslag tager fritidsjobs,” fortæller forsker Rune Lesner. 

Fordele på lang sigt

Undersøgelser viser, at ungdomsarbejde kan gavne unge på kort sigt, men det hjælper især også på længere sigt. I arbejder lærer unge at navigere i krav som mødetid, opgaver og service, som teenagerne kan tage med sig videre.

“Man lærer nogle ting i forhold til, hvordan man agerer i normregulerede rammer,” fastslår Rune Lesner.

Ifølge ham er en fordel med ungdomsarbejde også, at unge får muligheden for at danne nye relationer. Og måske får nogle kollegaer, der er ældre end en selv, som ubevidst kan agere som mentor for de unge.

 Det er ikke en straf, men nærmere en bonus at tage et ungdomsarbejde. Det understreger forsker Rune Lesner. 

“Det handler om at få nogle mål, noget motivation og succesoplevelser.”