Landets mest ambitiøse bynaturprojekt finder du i Ebeltoft
Projektet skal styrke biodiversiteten og hjælpe udsatte insektarter med at sprede sig i området. Det kan dog være svært at måle resultaterne.
På 19 forskellige steder i Ebeltoft, finder du arealer dedikeret til projektet BiodiverCity. Et projekt startet af Nationalparken Mols Bjerge i 2015 i samarbejde med Syddjurs Kommune, som skal hjælpe sjældne og truede insektarter.
Det har de gjort ved at etablere et 12 km langt bånd fra Øerne sydpå, op gennem Ebeltoft by til Egsmark mere nordpå. Dette skal sikre en sammenhængende overdrevsnatur.
Overdrev er en naturtype, som er kendetegnet ved en tør og næringsfattig jordbund, som inkluderer sten, grus og sand.
Båndet danner levesteder for de slags arter, som trives i sådan et miljø. Græshopper, vilde blomster og over halvdelen af danske sommerfuglearter er nogle af dem, som kun findes i denne naturtype.
En af dem som har hjulpet til i projektet er Lars Dyhrberg Bruun, tidligere biolog for Syddjurs Kommune. Hans arbejdsopgaver indebar blandt andet at kontakte private lodsejere og dyreholdere for, at arealerne blev afgræsset på den rigtige måde. Forskellige virksomheder og foreninger har nemlig tilladt, at deres arealer må indgå i BiodiverCity, for at styrke biodiversiteten i området.
Græssende dyr
Et af stederne kan du finde på Boeslumvej, hvor man kan finde heste som skal bevare overdrevsnaturen derude.
Men selvom det meste af afgræsningen foregår om vinteren, var der ingen heste at finde derude. Grunden skyldes at foldene er for små:
‘’Der er ikke mad nok til, at hestene kan gå der hele året. Der skal gerne være et par hektarer pr. hest for, at der er mad nok hele året. Så vi flytter dem rundt, ligesom de selv ville have flyttet sig rundt i landskabet, når de havde spist op et sted,’’ siger Lars Dyhrberg Bruun.
Han tilføjer også, at de eneste insekter, der kan findes om vinteren, lever i hestepærer eller kolorte. Ellers er de primært en sommerting.
Resultater
Formålet med BiodiverCity projektet var at skabe bedre leveforhold for sjældne og særlige arter. Lars Dyhrberg Bruun nævner dog, at det ikke er så sort-hvidt:
‘’Der er ikke afsat penge til at lave en før-måling på de ting, man gerne vil måle. Vi har ikke været ude og registrere sjældne arter før projektet, så vi kunne afvise, at de har været der før. Derfor kan vi ikke sige ‘Ha, nu er de der, og det er fordi vi har gjort sådan her’ ’’.
Men han siger, at de helt klart har forbedret forholdene for nogle arter i kraft af, at de har fået vilde blomster og skabt en anden struktur for vegetationen.
