Målgruppen der forsvandt: 76.000 med handicap vil gerne i job

Danmark er vidt og bredt kendt som et land, der tager sig af alle, især dem der er dårligst stillet. Alligevel er der en stor gruppe af mennesker med handicap, der står uden for arbejdsmarkedet.

Forsker i Handicap og beskæftigelse Finn Amby ser det som et problem, der kan tilskrives lovgivningen på området, og mener ikke, at det er uden grund, at de bliver kaldt “målgruppen der forsvandt.” 

Ifølge Danske Handicaporganisationer er det er mennesker med forskellige forudsætninger og livssituationer. Nogle vil kunne arbejde på almindelige vilkår, mens andre har brug for fleksibilitet og tilpassede arbejdsdage. Fælles for dem alle er, at de står uden for arbejdsmarkedet, men med lysten til at være en del af det. 

Afvist af Netto

En af de personer med handicap, der har oplevet det selv, er Tina Højager. Tina er født med cerebral parese, hvilket både giver hende fysiske og kognitive udfordringer.

“Jeg søgte job on/off i otte år. Jeg havde korte praktikker og vikariater indimellem, men jeg var konstant jobsøgende. De vikariater jeg fik var så noget, hvor man sad og registrerede noget i et system, som man kunne gøre ufaglært. Jeg sad der med en lang videregående uddannelse og brugte den ikke. Det var totalt selvtillidsudryddende”, siger Tina Højager. 

Tina Højager er uddannet i statskundskab, og havde i en lang periode en ide om, at det var i den verden hun skulle finde et arbejde. Det viste sig at være sværere end hun havde regnet med, og hun blev derfor nødt til at kigge andre veje efter arbejde. 

“Er du sindssyg, jeg har søgt mange job, der lå udenfor mit fag. Jeg har søgt som kontorassistent, hvor det ikke krævede andet, end at man skulle sidde og journalisere i systemer, og jeg søgte tilmed også i Netto, men det fik jeg så ikke”, siger Tina Højager. 

Ikke én forklaring

Finn Amby ser flere grunde til, at mennesker med handicap kan have svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet. 

“Vores forskning har fokuseret på, at der er årsager hos både mennesker med handicap selv, hos virksomhederne og i det offentlige system, så der er ikke én forklaring, men mange forskellige. En udfordring er, at der faktisk ikke er ret meget lovgivning, som gør, at mennesker med handicap får støtte i deres jobsøgningsproces”, siger Finn Amby. 

Finn Amby peger også på virksomhedernes indstilling til folk med handicap som en del af problematikken. 

“Vores forskning viser, at der er fordomme i virksomhederne over for at ansætte mennesker med handicap, men der er også nogle helt praktiske forhold. Fx viser nogle af vores undersøgelser, at halvdelen af virksomhederne selv oplever, at de ikke er indrettet til mennesker med bevægelseshandicap. Men den holdningsmæssige barriere hos virksomhederne er den vigtigste”, siger Finn Amby. 

Elefanten i rummet

I en lang periode skrev Tina Højager ikke i sine jobansøgninger, at hun har cerebral parese. Hun mente, at det var irrelevant, da de jobs hun søgte, ikke krævede noget af hende fysisk. Det førte til situationer under jobsamtalerne, som hun stadig husker tydeligt. 

“Det blev jo lidt elefanten i rummet, fordi jeg ikke selv italesatte det. Der kom en eller anden berøringsangst, men jeg er sikker på at de har siddet og tænkt en hel masse, men ikke har måttet spørge til det rent juridisk. Jeg havde ikke held med at få de der job. Jeg fik altid at vide, at det var fordi, jeg ikke havde lige så meget erfaring som den de valgte. Jeg tænker ofte, at der har været noget andet bagved også”, fortæller Tina Højager.

Mere frihed til kommunerne

Ifølge Finn Amby er det i høj grad lovgivningen og kommunernes ansvar at forbedre forholdene for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. 

“Man kunne godt pålægge kommunerne at gøre mere for at have fokus på mennesker med handicap i beskæftigelsessystemet. Den beskæftigelsesreform der er i gang med at blive implementeret, giver endnu større frihedsgrad til kommunerne end de har haft indtil nu”, siger Finn Amby. 

Her henviser Finn Amby til den aftale, der sidste år i april blev vedtaget i Folketinget, der betyder en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, hvor bl.a. jobcentrene er blevet afskaffet, og dermed giver mere frihed til borgerne og kommunerne på beskæftigelsesområdet. 

Målgruppen der forsvandt

Finn Amby ser muligheder og forbedringer i, at det offentlige skaber en bedre dialog med virksomhederne for at oplyse om de muligheder der er. Han mener, at der er flere gode regler i lovgivningen der sikrer lovkompensation til folk med handicap i erhverv, samt hjælp til personlig assistance. For ham ligger et af problemerne i, at mange virksomheder ikke ved nok om lovgivningen. 

“Problemet er, at loven bliver brugt for lidt og kendskabet til den er for lille. Jeg tror, det kunne hjælpe rigtigt meget, hvis beskæftigelsessystemet kunne levere en mere håndholdt indsats overfor mennesker med indsats, og herunder også kunne have en god dialog med virksomhederne over, hvilke støttemuligheder der eksisterer. Man har politisk de seneste 25 år haft en målsætning om, at flere med handicap skulle i arbejde. Men når det kommer til formuleringen af de redskaber, man skal bruge i beskæftigelsesindsatsen, så glemmer man den målgruppe. Det er ikke uden grund, at man kalder det målgruppen der forsvandt”, siger Finn Amby. 

Ifølge Tina Højager er det ikke de samme vilkår, man møder som ledig med handicap i dag, som dem hun mødte dengang hun stod uden arbejde.

“Jeg synes, forholdene er blevet væsentlig bedre, end jeg oplevede dem, da jeg var ledig, fordi der var slet ikke noget fokus på det i forhold til det her med, at man har brug for lidt ekstra hjælp og støtte. Der er kommet meget mere fokus på det. Det er jo stadig ikke i mål, for ellers ville der ikke være så mange, der var ledige”, siger Tina Højager.