Med Kulten på ulvetur

Hånden på den unge biologistuderendes skød i vejret og alt omkring Kulten frøs på et splitsekund. 

Hun havde set noget. 

Straks blev den optimistiske summen fra de biologistuderende erstattet af fuglenes kvidre og vindens sus. 

Trådte nogle på en kvist, havde knækket været lige så tydeligt som et ulvehyl. Alle stod i spænding og afventede, hvad den unge biologistuderende havde set.

14 biologistuderende er nemlig alle sammen draget med foreningen Kulten på ulvetur. Sammen med deres kultsfæller har de lånt to minibusser af Institut for Biologi ved Aarhus Universitet og sat kurs mod Harrild Hede i Brande.

Selvom håbet om at spotte en ulv er lavt, så er de alligevel stået tidligt op og taget turen fra deres varme senge til den midtjyske vilde natur.

Den dværgbuskedækkede hede går sjældent en til knæene i planter og buskads. Når man trasker rundt oven på plantearterne, der tapetserer jorden, skal man være forsigtig for ikke at glide. 

Godt nok er det forår, men på denne søndag morgen kræver heden stadig varme jakker og uden vandtætte sko, får man våde sokker.

Den mystiske knogle

Midt i en af hedens utallige lysninger står biologistuderende Jakobine Steensig. Hun har fundet noget mærkværdigt; en knogle hun beskriver som mystisk.

”Den skal jeg have med hjem, fordi den er sej,” fortæller hun.

”Fra nu af er Jakobine en heks,” lyder det prompte fra en af hendes medstuderende.

Jakobine Steensig når dog hurtigt at slå tilbage med en kvik bemærkning:

”Nej nej, det er kun min mor, der er det.”

Jakobine Steensig er selv en af arrangørerne på ekskursionen, hvor målet er at se en ulv, der senest er spottet for over et år siden. Og selvom kultmedlemmerne godt ved, at chancerne ikke er store, så håber de stadig på at have heldet med sig.

”Vi har én procent chance for at se en ulv, men det bliver nul procent, hvis vi larmer,” udmelder Jakobine Steensig til resten af gruppen.

På vej gennem i en slotsport af træer fagter hun med armene på en maner, der henviser til at Kulten skal være stille. Langsomt bliver den entusiastiske summen fra de mange biologistuderende erstattet af hvislende vindpust, fuglekvidder og greneknæk fra skovbunden. Ind i skoven gik de 14 kultmedlemmer. Nu var ulveturen i gang.

En undskyldning for at se noget spændende natur

Ulven er mest aktiv ved daggry, så det ville være en skam at sige, at Kulten har kunne sove længe. Tidligt op om morgenen og så derefter en time i bil. En stor indsats for måske at se en ulv, der også kan være pist borte.

Men ulveturen er faktisk bare en undskyldning for at komme ud og opleve noget natur og se nogle arter, forklarer en af turens andre arrangører Camilla Lund Kristensen.

”Der er altid noget at kigge på, når man er afsted med Kulten. Hvis vi ikke ser en ulv, så ser vi så meget andet,” siger hun.

Det er Lærke Winding, der også er arrangør på ekskursionen, enig i:

”Turene bliver mest påvirket af folks interesser, for eksempel kan jeg rigtig godt lide at kigge på fugle.”

Og som fugleentusiast har Lærke Winding udstyret sig ekstra godt til turen. Hun har nemlig et teleskop med, hvis nu der skulle være nogle interessante fugle på heden.

 Yndlingsfuglen

Kultens mange forskellige interesser kom særligt til udtryk efter turens frokostpause. Nogle er gået i gang med at inspicere myretuer, andre var i gang med at kigge på knogler, og nogle noget helt tredje.

Der er så småt dømt fri leg, og Lærke Winding trisser op ad en af hedens små bakker for at smække sit teleskop op. Der går ikke lang tid, før det fugleentusiastiske kultmedlem indkasserer gevinst i fuglelotteriet.

”Er der nogen, der vil se en sej fugl? Jeg tror, jeg har fundet en stor tornskade,” råber Lærke Winding.

Nyheden om den store tornskade er sød musik i ørerne hos resten af foreningen, der straks flokkes op ad bakken og nærmest kæmper om en plads ved teleskopet, som var de en flok sultne ulve om et bytte.

”Den store tornskade er ret sej, jeg tror faktisk, det er en af mine yndlingsfugle,” fortæller Lærke Winding.

En kult for studerende der ved et eller andet om noget

Som for eksempel fugle er der mange forskellige interesser i Kulten, og derfor er ulveturen blot én af de adskillige ture, som de arrangerer i løbet af et semester.

Formålet med foreningen er, at interesserede biologistuderende får muligheden for at komme på ekskursioner ud til spændende naturområder.

”Kulten er en forening for biologistuderende, der ved et eller andet om noget,” forklarer Camilla Lund Kristensen.

Men selv den beskrivelse passer alligevel ikke helt, for ifølge hende selv behøver man slet ikke være ekspert for at være medlem. Man skal bare tage ansvaret for at arrangere en tur for andre studerende på Kultens vegne.

”Nogle ved noget om insekter, andre om edderkopper, andre noget om græs og planter, og nogle er bare nysgerrige og synes, det er sjovt at være med,” siger Camilla Lund Kristensen.

Vildt dyr på heden

På Kultens ulvetur blev fuglene dog ikke det eneste dyr, de biologistuderende fik fornøjelsen af at spotte.

Efter en gåtur gennem skoven nærmede flokken af biologistuderende sig en lysning ud mod heden, hvor Jakobine Steensigs hånd straks røg i vejret.

Forinden havde de summende ekskursister så småt overdøvet fuglefløjtene og kvisteknækkene, men så snart de så hånden, blev der trykket mute på hele forsamlingen.

Jakobine Steensig vender sig langsomt rundt, og fagter endnu engang mod sine ellers stille kultfæller, for at vise, de ikke må larme.

Et enkelt ord bliver hvisket så lavmælt, at det næsten kun kan forstås ved hjælp af mundaflæsning:

”Kronvildt.”