Mere end blot en kaffebar

”Vil du have en kop kaffe?” Det er mere en forventningsfuld ordre end et egentligt spørgsmål. En kaffekværn hvæser sagte, og en høj mand med langt skægt, klædt i sort fra top til tå, steamer rutineret mælk med den ene hånd.  Han beslutter sig for at lave en cappuccino. Det er hans yndlingskaffe. Manden hedder Carl. Eller egentligt Christian Carl, men det er der ingen, som kalder ham. ”Vil du også have en bolle?” De er økologiske og hjemmebagte. 

Midt på Nørre Allé ligger Gallo Huset. Udover kaffebaren, som Carl er barista i, rummer huset også kontorer, en ”stue,” hvor man kan hænge ud og lokaler, der bruges til husets ugentlige aktiviteter. Kom til ”kreativ skrivning” om mandagen eller ”mindfulness” om onsdagen. 

Sammen med 30 andre borgere tilhører Carl et unik arbejdsfællesskab. Stedet drives nemlig af ansatte, som alle har psykiske udfordringer, der normalt kan gøre det svært at arbejde. Men ikke hos Gallo Huset. Her er der plads til alle. Eller måske ikke meget længere. 

Aarhus Kommune ønsker at spare penge, og derfor forslår de, at Gallo Huset i fremtiden ikke længere skal have økonomisk tilskud fra kommunen. Det kan betyde, at stedet måske lukker næste år, og husets ansatte og gæster vil dermed miste et vigtigt anker i deres hverdag. ”Det her sted har hjulpet mig i gang med at arbejde. Det vil virkelig være et hårdt slag, hvis det lukker,” siger Carl, som selv har autisme, angst og en diskusprolaps og derfor er førtidspensionist.

Den grønne oase

I "stuen" kan du vælge at sidde i en af de grønne sofaer eller i stedet i en af de grønne stole. Jeg vælger sofaen. Den matcher med den grønne væg, det grønne gardin og de mange planter, som er placeret rundt omkring. I flere af reolerne er brætspil stablet. Her dufter gammelt, men hjemligt.  

Carl sætter sig i den anden sofa. ”Der er få steder i byen, hvor du kan drikke en kop kaffe uden at blive dømt, selvom du ikke ligner normalen. Det kan du i Gallo Huset.” 

Han tager sin medbragte bog frem. Når der ikke er nogle kunder, kan han slappe af. ”Tales of a Glas Station.” Det føles næsten ironisk, at bogens omslag også er grønt.

Normalt er der en hektisk aktivitet af gæster. I dag er der stille. Man kan kun høre lyden af Røskva, som støvsuger ovenpå. Jeg peger på Carls højtaler. Han elsker at høre heavy metal, men det er lige heftigt nok til cafeen. Han har derfor lavet en særlig playliste. ”Gallo Listen.” Kun blød rock. UFO, Bifrost og D-A-D. Han sætter ”Rainbow” med UFO på.

En summende arbejdsplads

Da jeg kommer ovenpå, sidder Røskva i skrædderstilling. Hun bevæger hænderne raskt frem og tilbage. Snavset virker til at være groet fast på dørkarmene, og Røskva må skrubbe til. De hurtige bevægelser passer godt til hendes humør. I dag er Røskva vred. Hun forstår ikke, hvorfor stedet måske skal lukke. ”Hvorfor er det politikkerne skal ødelægge alting?” 

Ligesom Carl er hun førtidspensionist. Hun har aldrig følt, at hun har passet ind. Det var først, da hun blev ansat i Gallo Huset, at hun fandt sin hylde.

Heidi står i mødelokalet ved siden af. Hun forstår godt Røskva. I Gallo Huset er der et unikt fællesskab. ”Vi er nogle følsomme mennesker, men vi er virkelig gode til at hjælpe hinanden.” Hun har været husets blæksprutte i 16 år. Lige nu står hun og anretter frugt på sølvfade. Ledelsen har besluttet, at der skal være en frugtordning. Det er vigtigt, at de ansatte får noget sundt at spise. 

Heidi er begejstret. I dag har hun både købt vindruer, blommer, pære og endda to forskellige slags melon. ”Jeg går rundt og husker folk på, at de skal huske at spise frugt. Det giver nemlig energi.”

Dagens sidste kop kaffe

Carl skipper hurtigt, da AQUA’s ”Barbie Girl” pludselig spiller ud af højtaleren. Det var vist en fejl. Nedenunder sidder han stadigvæk i sofaen. Ingen kunder. I stedet sidder Gridt ved det ene bord. Hun opdager, at mobilen mangler strøm og finder et stik frem. 

Hun har lavet feltarbejde i Gallo Huset i forbindelse med sit speciale, og det er tydeligt, at hun føler sig hjemme. Hun fortæller Carl, at hun lige har sendt sit høringssvar til kommunen. 

”Det giver jo ingen mening, at kommunen vil lukke det her sted. Jeg ser det lidt som at tisse i bukserne. På sigt kommer de til at stå med større udgifter, hvis folk ikke er i beskæftigelse.” 

Carl er enig. Han fortæller, at han nok var blevet deprimeret, hvis ikke Gallo Huset eksisterede.

Kort efter kommer Anna ned. Hun er en af husets tre ledere. Carl spørger forventningsfuldt, om hun skal have en kop kaffe? Det skal hun heldigvis. Ovenikøbet en latte for det har Carl lovet, at han vil give hende i fødselsdagsgave. ”Har du fødselsdag?” spørger Gridt forskrækket. ”Nej, det havde jeg den 23. februar, men så skete der jo lige pludselig alt muligt,” siger hun og henviser til husets nyligt opstået kamp mod kommunen.

Carl er lykkelig, da han laver Annas kaffe. Det er vigtigt, at den kommer op i det rigtige glas. Det gennemsigtige. Han gør sig umage. Det gør de ansatte i huset sig generelt. 

Udenfor kører busserne hektisk forbi, imens eftermiddagens solstråler skinner varmt. Carl giver Anna sin kaffe. Han har snart fri, og det er godt. Energibatteriet er ved at være fladt. ”Jeg skal virkelig have en lur, når jeg kommer hjem.”