Min stærke side: At drible livets forhindringer

“Jeg har tit fået at vide, at jeg ligner Messi, men han har taget væksthormoner, og det har jeg ikke,” siger Khaled i fulde alvor, i sammenligningen af ham og en af verdens bedste fodboldspillere. 

De er begge 38 år. De er næsten lige høje, har samme skæg, og de har begge etableret sig inden for fodbold. Hvor Messi er resultatet af et velovervejet system, har Khaled selv skabt det.

Men hvor dygtig skal man være for at drible forbi livets kegler, hvis man vil gøre det som Messi? 

Fra Barcelona til Aarhus V

I en beige hjørnesofa i Aarhus V, sidder Khaled Ziad Mozien. Stuen er åben og væggene kridhvide uden noget til øjnene. Lysindfaldet glider hen over det lave sofabord, fra vinduespartiernes panoramaglas, der går fra ende til ende. Trods rummets størrelse, virker det kæmpestort. Sofaen er enorm, men med Khaled i den, ser den endnu større ud. Han sidder foroverbøjet, skrøbeligt, og med hænderne i lommen. Han kigger flakkende rundt, i et hjem han kender ind og ud. Han lige skal se situationen an. 

For Khaled handler livet meget om kontrol. Hans erfaring fylder meget for ham, og selvom han kun er 38 år, må man forstå, at han har visdommen fra et helt liv.

Han er arbejderdreng. Det har han været, siden han var 18 år, og han har siden da været i beskæftigelse i diverse dagligvarebutikker. Han ville gerne læse videre, men han var ikke ligefrem skoleklog, og der var ingen til at guide ham i hans beslutninger. Derfor blev det en butikslinje på Erhvervsgrunduddannelsen, Khaled gik med. 

Efter nogle år i butik, prøvede han at tage en ny uddannelse på SOSU, men selvom han godt kan lide at arbejde med mennesker, var uddannelsen ikke noget for ham. 

Han trives i dagligvarebutikkerne. Hvis ikke butikkens kunder først har hilst på Khaled, kan du værre sikker på, at Khaled nok skal hilse på dem. For blandt rækker af tørvarer i den lokale Lidl, sidder han som altid, og har fuldstændig styr på sit område. Varerne er snorlige, og han er den hurtigste til at klare sine opgaver. 

De andre i butikken er enten lidt for gamle og i dårlig form, eller lidt for unge og uden erfaring, men Khaled har det hele. 

Det er ikke tilfældigt, at han har styr på det hele. Det handler om at leve meningsfuldt, og det er egentlig ganske simpelt for Khaled. 

Hvor andre finder mening i at have tætte relationer og sætte et aftryk i verden, finder Khaled det i at kunne måle fremskridt og resultater. Hvor meget bænker han i fitnesscentret og hvor hurtigt kan han løbe. Eller på sine TikTok videoer: hvad er skærmtiden, og hvor mange visninger har de fået. Tjener han nok til at købe en bil, et hus, og samtidig have en solid opsparing, så han kan gå på pension – han er jo trods alt ved at være gammel. 

Min knap så stærke side

Der er særligt én ting Khaled gerne ville have gjort bedre for sig selv. Noget der ikke kunne aflæses med tal, på vægten, eller gennem statistik. 

Mærkbare venskaber. Følelsesmæssige relationer. 

Bevares, han havde da venner i folkeskolen, og også nogle som han også har taget sig med videre i livet. Ensomheden opstod først, da de begyndte at gifte sig og få børn. Og det gjorde Khaled ikke.

Det efterlod en tomhed. For hvordan får man nye venskaber, når man er i sine sene tredivere? 

“Jeg har arbejdet for meget,” undskylder han med.

Men undskyldninger hjalp ikke Khaled med at få nye bekendtskaber og som den gør-det-selv-mand han er, tog han sagen i egen hånd. 

Mionel Lessi 

Sociale medier var starten på en rejse for Khaled, som han aldrig kunne have forestillet sig. Først på instagram, og senere på TikTok under aliasset MionelLessifootball. Referencen var lagt og Khaled var ikke i tvivl om hvad der nu skulle ske:

“Nu handler det bare om at lade fødderne tale.” 

Græs, kegler og mål. Et simpelt set up, men som tiden gik, tog kreativiteten over. Kegler i titusinder af farver, en telefon og Khaleds driblende fødder blev rammen for tiktokprofilen. 

De først mange videoer slog dog ikke igennem, men det afskrækkede ham ikke. Han blev ved, og til sidst knækkede han koden.

Han havde ladet fødderne tale i starten, men de råbte ikke højt nok. Og her blev det klart for ham. Han blev nødt til selv at åbne op, hvis han ville se forandring, og det er her ‘Min stærke side’ blev introduceret. 

Egentlig kom inspirationen fra TikToks amerikanske pendant, Neal Kennedy, men den negative indstilling på hans profil, kunne Khaled ikke bruge til noget:

“Han fortalte om sine svage sider, men dem har jeg ikke, så jeg vendte det til mine gode sider.” 

Og så tog det fart

Fem videoer i træk gik viralt, nogle med flere millioner af visninger og mange tusinde likes. Tal, som egentlig ikke havde nogen personlig betydning for Khaled, men som kunne måles og vejes. Og det var fedt.

Hvad han ikke havde forestillet sig, var det tallene ville bringe med sig. For Khaled vidste ingenting om TikTok, da han startede og pludselig begyndte fremmede folk at skrive til ham og spørge ham til råds. Fra den ene dag til den anden blev indbakken fyldt med sociale relationer, der bare krævede, at Khaled rakte ud. Og trods det kan fremstå som overfladiske relationer, var det for Khaled, som den selvstændig mand han er, mere end rigeligt: 

“Det giver mig inspiration, at andre henvender sig til mig, Jeg får lyst til at lave mere.” 

Kegler som markør

På græsbanerne bag Ellehøjskolen er selv målene låst sammen og gemt væk i hjørnet. Der er helt tomt. I den yderste kvadrant af græstæppet har Khaled stillet sig klar, op ad det hegn der afgrænser banen fra omverdenen.

Græs, kegler og mål. Og selvfølgelig en fodbold.

Og keglerne blev hurtigt en identitetsmarkør for Khaled:

“Da jeg var allermest i topform, prøvede jeg at bruge nogle kegler – pludselig tog det ene det andet og nu er jeg afhængig af dem,” siger han med en let tilbageholden latter, som om han afventer en reaktion: var det skørt sagt? 

Men det er sandt, keglerne er en symbolik, og inden man helt forstår det, har han sat sig på hug, og taget sine blå og orange fodboldstøvler på, der efterhånden godt kunne trænge til at blive skiftet ud.

Han har den velkendte røde landsholdstrøje på, stiller sig op foran kamerastativet og starter optagelsen. Pludselig er de tomme fodboldbaner omringet af 32.257 fans, der alle har fokus på Khaled.

Så der står han. Foran kameraet, men bagved hegnet, der afgrænser ham fra omverdenen.

Fælleskab er venskab 

Selvom Khaled er en lille mand med et kamera, i en stor verden, rummer han et voldsomt gå-på-mod. Og netop det mod skulle vise sig at ændre hans, ellers laissez-faire, tilgang til venskaber.

For hvad er venskaber, når man har klaret sig selv hele livet, først med uddannelse og arbejde, og nu med TikTok og fans. 

Første gang Khaled blev genkendt i offentligheden var til en byfest i Odder. En eftermiddag med klassekammerater og øl. En aften der ikke i sig selv var interessant, men det ændrede sig, da en ung gruppe drenge pludselig genkender Khaled, som den Tiktokker han er blevet. Klassekammeraterne - venner ville han ikke kalde dem, bekendte, hvis han virkelig skulle, vidste ikke han var kendt på Tiktok.

Og lige netop den fortælling, opsummerer ret godt Khaleds indstilling til det at være kendt, men også hans blik på venskaber. For ham handler det ikke så meget om at blive genkendt, fordi han er kendt, men egentlig bare at blive anerkendt af nogen. For i et liv uden stærke og dybe relationer, betyder det mere end noget andet. Også mere end at tjene penge. For dem er der ikke nogen af, på en profil som Khaleds.

I Danmark kan man nemlig kun tjene penge, hvis videoerne varer længere end 1 minut, noget som Khaled ikke synes hans videoer har format, og spørger man ham, om ikke pengene trækker lidt i ham, er der ingen tvivl:

“Jeg vil ikke gøre det for penge – ellers så dør smagen.”

Modet til at turde 

Det er fuldstændig ligegyldigt med penge, for de fællesskaber og relationer, han har fået gennem TikTok, er mere værd end hvad penge kan købe. De har givet ham troen på, at han kan hvad han sætter sig for. Og så har de givet ham modet til at tage til arrangementer alene.

Sociale arrangementer er det Khaled har savnet mest. Men nu kan han tage afsted, for der er altid nogle der hilser og gerne vil stå med ham.

Blandt andet er AGF-kampe, noget som Khaled fremhæver, at han sjældent tog til, fordi det var svært for ham at tage afsted uden nogen.

Han begyndte også at blive inviteret til fodboldarrangementer og cups, og hvor han førhen ikke havde turde, har han nu modet. 

 Men hvad så når Khaled er færdig med at lave TikTok, får man lyst til at spørge? 

“Så ser jeg hvad Messi gør…” slutter han kækt af med et smil.