Museum Vest ville favne hele regionen - men sælger ud af de små lokale museer
Fusionen skulle styrke hele regionens kulturarv. I stedet sælger Museum Vest bygninger, lukker lokale enheder og centraliserer formidlingen om Esbjerg og Ribe.
Museum Vest skal ikke - og kan ikke - vedligeholde gamle bygninger. Sådan lyder meldingen fra bestyrelsesleder Lone Saaby, der forklarer, at museets økonomi ikke rækker til at istandsætte og holde de historiske bygninger opdateret. “Vi er ikke sat i verden for at stå for bygningsdrift, men for at drive museer,” siger hun.
Museum Vest blev etableret ved en fusion mellem Sydvestjyske Museer og Fiskeri- og Søfartsmuseet 1. januar 2024 og har nu fungeret som samlet enhed i knap to år. I den periode har museet imidlertid truffet en række ændringer, som peger i retning af en omprioritering af Museum Vest og hvad de vil med fremtiden.
Bramming Egnsmuseum blev solgt fra allerede 1. januar 2025. Esbjerg Vandtårn og Ribes gamle rådhus er afviklet. Og nu skal Toldboden og Quedens Gård i Ribe også sælges - sidstnævnte bygning huser ellers HEX! Museum of Witch Hunt, en af Museums Vest egne Museer.
Ifølge Lone Saaby er det fortsat ønsket, at HEX skal videreføres som del af Museum Vest, men hvordan det skal ske, når Quedens Gård sælges, står uklart. Fokusset skal fremover samles om to flagskibe: Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Museet Ribes Vikinger.
Økonomien spiller en tydelig rolle i frasalgene. Museum Vest sluttede regnskabsåret 2024 med et underskud på 708.000 kroner på trods et kommunalt tilskud på 16,7 millioner. Om museet fremover kan modtage samme tilskud, er usikkert. Kulturudvalgsformand Jakob Lose (V) har fortalt til Jydske Vestkysten, at tilskuddet kan blive reguleret, når museer, som tidligere var en del af driften, ikke længere drives af Museum Vest.
Fusionen blev ellers lanceret med store ambitioner. I en pressemeddelelse fra Fiskeri- og Søfartsmuseet lød det, at den nye organisation skulle “styrke ledelse, organisation og formidling” og samle en bred vifte af kulturhistoriske fortællinger i det vestligste Danmark.
Men udviklingen peger i en anden retning
Hvis Museum Vest vil være et regionalt supermuseum, hvorfor sælger det så en lang række mindre enheder fra? De enheder, der forsvinder, ligger uden for de to byer, der nu prioriteres som flagskibe: Esbjerg og Ribe. Bramming Egnsmuseum er solgt fra. Selv inden for Esbjerg og Ribe er det de mindre formidlingssteder - som Esbjerg Vandtårn, Toldboden og Quedens Gård også nedprioriteret.
Tilbage står to store museer i to store byer - Esbjerg og Ribe. Det udfordrer hele ideen om en regional museumsstruktur, der skal løfte Sydvestjylland som helhed som ellers var meningen med fusioneringen. Når de mindre enheder sælges fra, forsvinder ikke kun bygninger og udstillinger, men også lokale fortællinger, kulturtilbud og tilgængelighed for borgere uden for de større kulturcentre.
I stedet for den oprindelige ambition om et samarbejdende, regionalt museum, bevæger Museum Vest sig mod en stadig større centralisering. De to tilbageværende flagskibe kan blive stærke kulturcentre.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Er Museum Vest ved at udvikle sig til et supermuseum - eller blot et museum med to store enheder i hver sin kulturby, mens resten af området afvikles?
Hvis målet virkelig er at styrke formidlingen af hele regionens historie, kræver det en struktur, der også rækker ud i hele regionen. Som udviklingen ser ud nu, risikerer Museum Vest at efterlade Bramming, oplandet og dele af Ribe uden kulturformidling, som burde være hjørnestenen i et regionalt museum.
For selvom økonomi og prioritering altid spiller en rolle, står ét spørgsmål tilbage: Hvilken kulturarv tabes i processen - og hvem kommer til at betale prisen for et “fokuseret” supermuseum?
