Når genbrugsbutikken bliver et vindue til verden

“Sama kommer fra Syrien. Hun kom her til Danmark, og efter sprogskole skulle hun i praktik hernede for at lære dansk og sådan noget”

siger Hanne Møller og bryder tavsheden. Sama stemmer i og siger:

“When I talk with Hanne in English, she answers in Danish.”

Hun kigger hen på Hanne Møller og smiler. De to har efterhånden kendt hinanden i mange år.

“Jeg bor også lige her i nærheden af, hvor hun bor, og så blev jeg rigtig gode venner med hende. Hun er simpelthen så sød,”

fortæller Hanne Møller videre, hvilket får Samas smil til at brede sig.

 1 2 3 - så er der åbent

Klokken er 11:00, og dørene til Blå Kors på Paludan-Müllersvej i Aarhus er netop lige blevet åbnet. 

Udenfor står der allerede et par kunder, som har ventet på, at genbrugsbutikken skulle slå dørene op. 

Hanne Møller går smilende og tempofyldt ind i butikken og hilser på chefen Oluf Henriksen. Han har været der siden i morges med konen Birgit, som også er frivillig i butikken.

Bag Hanne Møller træder de første fem kunder allerede ind ad døren. De begynder langsomt og i stilhed at gå rundt og kigge butikkens genstande igennem. 

Hanne og Oluf taler sammen, imens Hanne tager forårsjakken af og lægger sin taske på træstolen med det blå betræk.

Få minutter efter kommer Sama ind ad døren, og med lavmælt tone hilser hun på både Hanne og Oluf, inden hun skynder sig over for at give Oluf et stort kram.

“Så får man jo indimellem sådan et knus, det er da dejligt,”

siger Oluf Henriksen, som tydeligt også er glad for at se Sama.

Han falder kort i snak med en kunde om en samling Beatles-plader, butikken for nyligt havde fået doneret. 

Oluf Henriksen annoncerer, at han bliver nødt til at smutte – han skal nemlig være chauffør for konen.

Sama tager plads på den sorte læderstol bag kassen, så hun er klar til at betjene de kunder, som skulle være så heldige at gøre sig et fund. 

 Arbejdet skal passes

Hanne Møller derimod går målrettet mod døren. Der er nemlig nogen, der i løbet af morgenen har efterladt en del plastikposer med ting, der skal doneres.

Da hun lige har fået overblik over mængden, går hun gennem butikken og ud gennem den store udmalede træskydedør til baglokalet. 

Her finder Hanne Møller en gul sækkevogn. Så kan hun nemlig bære mere ad gangen, uden det bliver for tungt.

I pendulfart suser hun frem og tilbage med de mange plastikposer, indtil der ikke er flere tilbage. Så står de nemlig klar til videre sortering senere ude i baglokalet.

Da hun er færdig, går hun en runde i butikken og sikrer sig, at alt er, som det skal være. På runden stopper hun flere gange for at lyne lynlåse og knappe knapper op – det skal være i orden. 

Men Hanne Møller er bestemt ikke for travl til at snakke med butikkens mange kunder, både dem hun kender, men også dem hun aldrig har set før.

 Diversiteten bliver set som positivt

“Der kommer mange folk fra forskellige lande og kulturer her i butikken,”

nævner hun og kigger ud på de mange kunder, som ganske vist allesammen er meget forskellige.

Hun kan godt lide diversiteten, fortæller hun, mens hun samler tomme bøjler fra stativet med herreskjorter. 

Og skulle der opstå sprogbarrierer, som ikke kan klares med fagter, er det heller ikke et problem for Hanne Møller.

“De trykker bare på en knap på telefonen. Så står det på dansk, og når vi svarer, kommer det tilbage på deres sprog.”

Det havde en kunde engang gjort, da de havde haft vanskeligheder med at forstå hinanden.

“Ja, det er da dejligt, at teknologien lige kan hjælpe,”

siger hun med en vis fascination i stemmen.

Hun slutter runden af ved at gå om bag kassen, hvor Sama sidder. Hanne Møller sætter sig overfor hende på den stol, hvor hun tidligere havde lagt sin taske.

 Her sidder hun lige og nyder et kort øjebliks stilhed med den hvide kaffekop med filterkaffe i mellem hænderne.

Butikken har en ro og stilhed over sig. Dørene står på vidt gab, så frisk luft fylder hele det store rum, og man kan svagt høre støjen fra bilerne ude fra vejen. 

Selvom der er forholdsvist stille i butikken, kan man stadig høre de sagte fodtrin fra kunderne, som i sneglefart bevæger sig gennem butikken.

I ny og næ brydes den fredelige stilhed af snak mellem kunderne, ofte på alle mulige andre sprog end dansk. 

 Gode relationer, både med kollegaer og kunder

Fra pladsen bag disken kan Hanne Møller og Sama se alle de mange forskellige kunder, som går ind og ud af genbrugsbutikken.

“Hej Parviz, skal du hen til Iran og kæmpe nu?”

spørger Hanne Møller siddende på stolen bag kassen og med et stort smil til manden, som netop er trådt ind ad døren til Blå Kors.

“Nej, ikke lige nu,”

svarer han og sender et bredt smil, gennem de lange begyndende grå skægstubbe, tilbage til Hanne Møller.

“Men du skal ikke derned, vel? Du skal blive her, det er meget bedre.”

Hanne Møller og den iranske mand får sig en kort sludder om international politik, inden manden roligt slentrer videre ind i resten af den store butik.

 De mange kulturer er en bonus

På nuværende tidspunkt passer de fleste kunder sig selv, så der er god tid til at tale med hinanden. 

Hanne Møller kan godt lide mødet med de forskellige kulturer, og det giver hende noget helt specielt.

“Det er også noget af det sjove ved det her. Så får jeg ligesom et indblik i det der Syrien-noget, og ham der kommer fra Iran fortæller mig også om, hvad der foregår der.”

I de 10 år Hanne Møller har været frivillig i butikken, har hun arbejdet sammen med mange forskellige nationaliteter. 

Hun fortæller med stor begejstring om de mennesker og kulturforskelle, hun har mødt gennem sin tid i butikken.

Sama lytter med og bliver kun indimellem afbrudt, fordi hun skal ekspedere en kunde.

Sama rejser sig og tager sin sorte jakke på, inden hun krammer Hanne Møller farvel. Nu er hun færdig for i dag. 

Der kommer snart en anden frivillig og tager over for hende. Hanne Møller er først færdig med dagens arbejde senere.